Sundhedsparadigme fremmer motion blandt ældre

Hver morgen dyrker 62-årige Charlotte Tommerup Clausen gymnastik. For hende er den stærkeste motivation relationerne, især børnebørnene, ønsket om at deltage aktivt i leg og hverdagsøjeblikke er en vigtig drivkraft. “Jeg skal klare at løfte mine børnebørn og kravle rundt på gulvet.” 

Kulturændringer er årsagen

Flere ældre dyrker mere motion i dag end tidligere, og udviklingen ikke blot et spørgsmål om individuelle valg eller midlertidige trends. Ifølge Professor Emeritus ved SDU’s institut for Idræt og Biomekanik, Bjarne Ibsen peger udviklingen på en dybere og mere omfattende kulturændring.

Motion er ifølge Bjarne Ibsen blevet en integreret del af mange ældres livsstil og identitet, og sådan var det ikke for 50 år siden. “I 1964 var der stort set ingen over 30 år, der dyrkede idræt,” siger Bjarne Ibsen og refererer til Idrættens Analyseinstituts kulturvaneundersøgelse.

Han peger blandt andet på, at naturen og offentligheden er blevet et rum for fysisk aktivitet Det vækker i dag ingen opsigt at løbe en tur langs landevejen eller gå i Netto i træningstøj, og udendørs træningsfaciliteter er åbne for offentligheden mange steder. 

Der er flere forskellige motivationsfaktorer som spiller ind. For deltagerne på Ældre Sagens motionshold siger 90% af dem er det vigtigt at holde sig i god fysisk form. Hvorimod 87% motiveres af at holde et godt og sundt helbred. 

Et sundhedsparadigme

Ifølge analytikeren Rasmus Bang Borup fra Idrættens Analyseinstitut er der tale om et sundhedsparadigme, der har sat fokus på fordelene ved at være fysisk aktiv. I Danmark mener han, at man har en interesse i at kommunikere til borgere, at det er sundt at være aktiv. Det kan ses i sundhedsstyrelsen, som anbefaler de ældre 30 minutters aktivitet om dagen.

Det hænger også sammen med, at vi lever længere, og at livets faser er blevet forskudt. En 70-årig for 50 år siden og en 70-årig i dag har helt forskellige vilkår og udgangspunkter for at være fysisk aktive. Både fordi arbejde var mere nedslidende for 50 år siden og fordi der er kommet det øgede fokus på fordelene og vigtigheden af at være fysisk aktiv, fortæller Rasmus Bang Borup. 

Private aktører og foreninger er blevet bedre til at inkludere de ældre, og give dem en mulighed for at holde sig aktive. Det gavner ikke kun det fysiske, men også det psykiske, da det giver bedre mulighed for at tilkoble sig forskellige fællesskaber. fortæller Rasmus Bang Borup. 

En dagligdag med bevægelse

79-årige Iben Holk Edvart mærker tydeligt effekten af daglig bevægelse. Han har gjort motionen til en fast del af sin hverdag. 

“Om eftermiddagen laver jeg strækøvelser, det kan jeg ikke undvære.” For ham handler motion ikke om præsentation, men om velvære. De daglige øvelser giver mere energi og bedre livskvalitet. Rutinen giver en form for struktur, som han sætter stor pris på. Iben er et eksempel på et medlem af den voksende gruppe ældre, der aktivt prioriterer en hverdag med bevægelse.

Sundhedsparadigmet kan blandt andet være opstået som et produkt af mere sundhedsforskning, som er iværksat i forbindelse med idéen om at man gerne vil hjælpe sundhedsvæsenet med at få en ældre befolkningsgruppe, der er bedst muligt selvhjulpne, siger Rasmus Bang Borup.