Den bagerste af de to baggårde ved Café Mellemfolk ligger hengemt i skygge, på nær hvis man kravler op ad den stejle ståltrappe og sætter sig på svalegangen. Det har Gry gjort. Hun er det eneste menneske i gården og svær at få øje på. Hun ryger en cigaret og drikker en booster, en pause fra læsningen. Hun studerer historie og køn på Aarhus Universitet.

Hun skodder cigaretten.

”Jeg kommer fra Sydfyn, men kom til Aarhus som 18-årig. Jeg er transkønnet, og det var ret svært der. Jeg har også mange interesser, som jeg følte, at jeg ikke kunne dyrke.”

Hun finder papir og tobak frem.

”Jeg er 26. Jeg gik på efterskole lidt uden for Aarhus og fik en del venner, som boede her. Derfor blev det Aarhus, jeg flyttede til. Jeg er en del af et punkmiljø her. Det er også et radikalt venstreorienteret, aktivistisk miljø.”

Hun placerer et filter i mundvigen og går i gang med at rulle endnu en cigaret. En påskelilje er tatoveret på hendes højre hånd.

”Det var svært for mine forældre i starten, men i det store hele har de taget det pænt. Jeg har nok altid vidst, at jeg var transkønnet, men det var først, da jeg var omkring 18, at jeg fik sproget til at artikulere det.”

To tynde, dybrøde fletninger stikker ud under kasketten. Et rådyr med sit kid er printet på t-shirten.

”Jeg er vokalist i et hardcore-punk band. Jeg har aldrig spillet et instrument eller noget, men jeg skriver tekster, og musik har altid betydet meget for mig.”

Hun tænder cigaretten.

”Jeg skal tilbage på caféen nu og læse videre. Senere skal jeg øve med mit band, vi spiller en koncert om et par uger lige her.”

Hun misser med øjnene mod solen. De er malet sorte. Hun tager et sug.

”Og så skal jeg hjem til min kæreste. Hun bor ude i Gellerup. Vi har været venner længe, men blev kærester for nogle måneder siden. Hun er også transkønnet.”