Tidlig tirsdag i sadlen
Hiven efter vejret, høj musik og sved på panden er en del af det, når man står tidligt op for at få spinningstimen overstået.
Deltagerne klikker klamperne på cykelskoene fast i pedalerne på cyklerne. "Jeg håber I er friske” råber Line Ellerbæk oppe fra instruktørcyklen. Klokken er 6.30 og det er tirsdag. Line er klar til at tæske de 10 morgenfriske deltagere igennem en times power-bike i et fitnesslokale i Aarhus.
De 10 morgenfriske ryttere læner sig frem og tager fat om styret. En mekanisk lyd af luft der siver ud af spinningscyklernes hjul, bliver nu overdøvet af en popsang, da Line trykker start på programmet.
En kvinde foran instruktørcyklen gaber. ”Man kan jo altid skrue lidt ned til at starte med, hvis man er meget træt her til morgen,” siger Line og smiler til den gabende kvinde.
Line har været bikeinstuktør i to år. ”Det er dejligt at have fået det gjort fra morgenen af, når man bare skal sidde på et kontor resten af dagen." siger Line.
Bagerst i lokalet sidder Ida Marie Bisgaard. Hun er her tit tirsdag morgen til Lines morgen-biketimer. ”Så er det overstået.” siger hun, mens hun griner og forklarer, at hvis hun venter til om eftermiddagen, så kommer hun altså ikke afsted. ”Jeg vil gerne holde min krop sund, så jeg bliver nødt til at komme afsted om morgenen.”
I pausen inden næste blok udnytter rytterne tiden til at bæller vand fra deres drikkedunke. Synkelyde fra svælg og skvulpelyde fra drikkedunke, der bliver smækket tilbage i drikkedunksholderen på cyklens styr, larmer i pausen, hvor musikken ikke længere spiller.
En svedig etape før finalen
Pausen er forbi og et tekno-agtigt remix af en Abba sang brager ud af højtalerne, da programmet viser 45 sekunder i stående rød zone. Den fjerde hårdeste zone ud af seks. Musikken brøler ud af højtalerne og giver associationer til en våd aften på en natklubs dansegulv. Rundt omkring på væggene i salen er der sat blæsere op, som prøver at holde temperaturen nede og får hestehalerne til at svinge fra side til side. Som når man cykler udenfor.
En mand på forreste række får blæsten fra en blæser lige i smasken. Han læner sig indover styret, som om han prøver at indhente noget, mens sveddråber fra hans hår falder og lander nede i den lille pøl af kropssaft, der har taget form foran cyklens forhjul. Hans grå t-shirt er blevet sort af sved på ryggen.
”Man kan virkelig få lov at presse sig selv og svede igennem til sådan en power-biketime,” fortæller Line og siger, at hun tror, at flere snart vil tilslutte sig de tidlige biketimer i holdsalene.
”Dem der normalt cykler ude på landevejene, begynder at komme ind i holdsalene nu her når vejret skifter,” fortæller Line Ellerbæk.
Line kan sagtens genkende nogle af dem, som ofte kommer til hendes tidlige biketimer, men der er også altid nye med, ”Jeg tror folk tager til de tidlige biketimer for at få en god start på dagen og få brændt noget energi af allerede fra morgenstunden.”
På en af cyklerne på midterækken sidder Maja Dror Lilledal. Hun har gået til bike on and off de sidste 10 år. ”Jeg har lige fået en datter, så morgentimerne er det eneste der kan komme til hænge sammen for mig lige nu.” For Maja er biketimerne en måde at prioritere sig selv på, ”Når jeg er færdig med en biketime, tænker jeg altid fuck hvor godt jeg gjorde det! Tjek! Så er det klaret!” fortæller Maja. ”Jeg får det bedre i min krop efter sådan en biketime”.
I kamp mod pedalerne
Så er det tid til finalen. En pige på midterækken trækker op i sin t-shirt og sætter den fast i sportsbh’en, for at lufte ryggen. Svedperler løber ned ad rygsøjlen. Kombinationen af sved og hendes vejrtrækning, der lyder som en hund, der har trukket sin ejer lidt for meget i snoren og er ved at blive kvalt i sit halsbånd, afslører ikke kun temperaturen i rummet, men også, at hun har presset sig selv.
”Om 10 sekunder stikker vi af i gul” råber Line fra instruktørcyklen.
Der er kun 10 minutter tilbage af timen. Blæserne får stadig hestehalerne til at svinge rundt, men kan ikke længere nedkøle rummet. En tyk luft har overtaget rummet. Samme luft man finder, hvis man går ind i en bil efter nogle timer, hvor den har stået lige i solens hede på en varm sommerdag.
”Kæmp for det!” råber Line, da det er tid til ugle-zone. Den allerhårdeste zone.
De morgenfriske rytteres prusten og hiven efter vejret er nu så høj, at musikken, der ellers brøler ud af højtalerne, ikke længere helt kan overdøve det.
”Det var det!” råber Line så endelig, ”godt kæmpet sådan en tidlig tirsdag morgen!”
