Tiltalte sendt ud af retssalen: “Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er bange for ham”
En 38-årig mand bliver den 18. september 2025 sendt ud af retssalen under sin ekskærestes vidneafhøring. Han er tiltalt for gentagne gange at have truet den unge kvinde på livet
“Jeg sværger på din datter. Jeg slår dig ihjel. Jeg skyder dig din luder og slår din far ihjel”
Anklager læser anklageskriftet højt, mens den 38-årige sidder med korslagte arme og lukkede øjne.
Dødstrusler
Der lægges i retssagen vægt på den 21. juli 2023, hvor den 38-årige mødte op på adressen ekskæresten befandt sig. Han sparkede døren til opgangen ind og slog på døren til lejligheden, mens han råbte, hvad der af ekskæresten og hendes mor som var vidne til episoden, blev opfattet som dødstrusler.
Da politiet møder op, brugte den 38-årige ordet “Perker” om den ene politimand, som vidner i retten.
“Jeg kan ikke huske, hvad jeg har sagt. Jeg var bandemedlem og misbruger der”, forklarer den 38-årige, som på daværende tidspunkt var medlem af AK81.
Den 38-årige er tiltalt for trusler på livet, hån af tjenestemand, gentagende gange at være i besiddelse af euforiserende stoffer, forstyrrelse af den offentlige fred samt hæleri af en elcykel.
Fjernet fra lokalet
Efter forsvar og anklagers afhøringer, tager bistandsadvokaten plads i salen.
Han anmoder bestemt om, at den 38-årige ikke er til stede, når det næste vidne skal afhøres. Det er ekskæresten, til den 38-årige.
Forsvare protesterer, “Det er ikke præcedens! Det er bare ubehageligt at skulle vidne for alle”. Bistandsadvokaten begrunder anmodningen med, at han i den netop afsluttede pause har måtte stille sig imellem den 38-årige og ekskæresten, for at stoppe gentagende uønskede henvendelser på de ti minutter. Episoden var endt i hævede stemmer og gråd.
Dommeren beslutter, at den 38-årige skal placeres uden for retssalen og høre med over en videoforbindelse, grundet den grænseoverskridende adfærd i pausen.
Grådkvalte vidner
Efter personalets famlen med den sjældent brugte teknik træder ekskæresten ind i retssalen med let blodskudte øjne.
“Han mente det. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er bange for ham”, siger ekskæresten. Forsvarets argument er, at der generelt var en hård tone i forholdet, og truslerne derfor ikke var seriøse.
Den 38-årige er tiltalt for trusler på ekskærestens liv over sms via en fælles veninde, samt at true hendes nye kæreste. “Hun skriver til mig, at jeg skal passe på, fordi han er en tikkende bombe”, siger ekskæresten.
Ekskærestens mor, der var til stede den 21. juli, afhøres i retten. Hun bekræfter ekskærestens udlægning og tilføjer, at en veninde før har stoppet den 38-årige i at jagte ekskæresten med en kniv. “Han har terroriseret hende i to år!”, udbryder hun, men får besked på kun at svare på spørgsmålene. Her er den 38-årige igen sendt ud af lokalet, og forsvare protesterer forgæves.
Dømmes skyldig
"Der er så mange sager mellem mig og hende. Jeg forstår, slet ikke hvorfor lige denne her bliver til noget", sagde den 38-årige kort før dommen blev læst op.
Den 38-årige dømmes skyldig i trusler på livet, hån af tjenestemand, forstyrrelse af offentlig orden og besiddelse af euforiserende stoffer. Han idømmes seks måneders betinget fængsel, heraf fire måneder fra en tidligere dom og to yderligere for denne sag, samt 100 timers samfundstjeneste, som allerede er fuldført. Den 38-årige frifindes for hæleri og besiddelse af rivotril.