Tivoli har åbnet et nyt område: Gæsterne er ikke enige i deres dom
Et sammensurium af japansk kultur og klassisk dansk forlystelsespark, er det der skaber rammerne for Tivolis nye område Hikari. Om tivoli er lykkedes med deres vision for det nye område er op til gæsternes fortolkning.
En gruppe Japanske piger slentrer på de nylagte fliser. Deres øjne er på stilke for at opsnappe alle finurlighederne, som kan tage dem tilbage til deres hjemland. Vinkekatte, kirsebærblomster og neonlysskilte er nogen af det, som man får øje på hvis man vender blikket opad. Omkring gruppen af japanske piger fiser forventningsglade børn fordi, med deres forældre i hælene. De skal nå hurtigst muligt fra Dæmonen til den nye forlystelse Tyfonens Øje.
Når man slår ørene ud, er det ikke svært at fornemme, at Hikari er et kulturelt samlingspunkt i Tivoli i København. Tysk, Svensk, Engelsk og Japansk er kun nogle af de sprog som blander sig med hinanden, når man går igennem gaden med de tårnende bygninger på hver side.
Den Japanske gruppe piger er på en studietur i Danmark og er netop taget i Tivoli for at oplevere det nye område. Den japanske pige Bruno mener at områdes efterligning, er traditionelt japansk, “Det er næsten det samme”. Imens står hendes veninder og nikker med i enighed.
Det er dog ikke alle der er lige så begejstrede som Bruno og hendes veninder. “Der var ikke så meget at se.” pointerer en ældre dame, i det hun forlader området med familien, og går ud i den resterende del af Tivoli. Den journaliststuderende Ellen fra Oslo, er heller ikke helt imponeret. Hun står og kigger på menukortet ved Kawaii Bites som serverer hjemmelavet vaffel koifisk med is, og som er skyld i den overdøvende duft af klassisk dansk is butik. For Ellen virker området ikke helt autentisk. Der er ikke den respekt for den japanske kulter, som man kunne have håbet. “De håndpisker for eksempel ikke matchaen, som de ville gøre alle steder i Japan.” Hun står og viser den iced matcha frem i plastikkrus, som hun næsten lige har købt. Ellen er turist over weekenden i København, og er blandt andet taget i Tivoli for at besøge Hikari.
Et blandingsprodukt af Japansk kultur og dansk forlystelsespark
I Hikari bringer Tivoli den japanske kultur indenfor. Flere steder ses der traditionelle træ Kokeshidukker som normalt bliver givet som lejetøj til japanske børn. Edderkoppenettet af filtræde elkabler, der stadig præger bybilledet i japanske storbyer som Osaka og Kyoto, er også at finde mellem bygninger i Hikaris lille gade. Saké tønderne står tætpakket over viadukten der adskiller Dæmonens perron fra gaden, i samme stil som var det Meiji-helligdommen i Tokyo. Når mørket falder på, bliver Hikari også lyst op af alle verdens farver som var man landet midt i Shibuya crossing.
Japans kultur, æstetik og bybillede ses tydeligt som inspirationskilde i Hikari. Men Dæmonens skærene metalliske skrig, kan hurtigt tage en ud af fantasien. Butikken der sælger forlystelsesbilleder, diverse fastfood restauranter og souvenirbutikker er med til at trække stemningen fra Japan til dansk forlystelsespark. Gæsterne virker i store træk heller ikke helt tilfredse med autenticiteten. Stod den til deres dom lever det ikke helt om til Tivolis vision om det nye område Hikari.