To musketerer dømt og én frifundet

D. 5 december 2025 tog tre 15-årige drenge fra fredagsmoské til Aarhus Gymnasium i Tilst. Én bevæbnet med kniv. Årsagen var en eskaleringen af en diskussion på Snapchat.

Aarhus Byret
Offentliggjort

Fredag d. 27. marts dømte Retten i Aarhus to unge drenge for et knivoverfald begået d. 5. december 2025 på Aarhus Gymnasium i Tilst.

De blev idømt ni måneders betinget fængsel, mens det tredje gruppemedlem blev frifundet.

Retssagen tog sin begyndelse d. 18. marts 2026. Her mødte tre unge drenge op i retssal 10 i Retten i Aarhus. Én i selskab med to politibetjente.

Adskilte af hver deres forsvarsadvokat, sad de tre musketerer på plads på anklagebænken i det fyldte, varme lokale en solrig forårsdag.

Anklagerfuldmægtig Matilde Edith Madsen fra anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremhævede i sit anklageskrift foreningsbegrebet.

Begrebet dækker over, at en gruppe kan straffes som én person, hvis det findes beviseligt, at handlingen har været indforstået i gruppen.

 

Nægter sig skyldige

Drengen der førte kniven på Aarhus Gymnasium d. 5. december har siden siddet varetægtsfængslet. Han ønskede ikke at udtale sig i retten. 

Det gjorde derimod de to andre. De nægtede sig begge skyldige.

Den ene af drengene udtaler i retten, at han ikke var klar over, at deres ven havde medbragt en kniv til mødet med den 17-årige dreng.

”Jeg troede bare, at de skulle tale sammen", fortæller han.

 

D. 5. december 2025

Den første af drengene, der afgiver forklaring, fortæller at de efter fredagsbøn d. 5. december møder den varetægtsfængslede foran moskéen. Han fortæller, at de herefter går fra moskéen til Aarhus Gymnasium i Tilst.

Under retsmødet fremvises videoovervågning fra forskellige steder på Aarhus Gymnasium.

Et af overvågningskameraerne viser de tre drenge foran indgangen til gymnasiet. Her ses de kigge ind igennem vinduerne.

”Vi kiggede efter lærere. Vi går jo ikke på skolen,” fortæller den ene af drengene.

Efterfølgende bevæger de tre drenge sig indenfor. Et andet overvågningskamera opfanger, at de tre drenge stille sig bag en dør.

Kort tid efter kommer den 17-årige dreng gående forbi og de tre drenge træder frem. 

Den 17-årige dreng vender om og sætter i løb. I hælene på ham er en af drengene med en kniv i sin hånd. 

”Jeg var på det forkerte sted”

Iført et gråt The North face-sæt bevæger den anden og sidste af drengene sig op til vidneskranken for at afgive sin forklaring.

Han fortæller, at han ser kniven stikke op af drengens lomme, da de står bagved døren på gangen.

”Da jeg så kniven, tænkte jeg på at gå. Jeg gik i chok og nåede ikke at tænke mig om,” fortæller han.

 

Domsafsigelse

Efter tre retsdage falder domsafsigelsen d. 27 marts i Aarhus Byret. To dømmes til ni måneders betinget fængsel og én frifindes. 

I retten lød begrundelsen på, at drengens kognitive-niveau blev vurderet til at være for lavt til, at han kunne forventes at kende alvoren af den situation han havde sat sig selv i ved at tage med ud på Aarhus Gymnasium d. 5. december.

Powered by Labrador CMS