Trine bor på bølgerne - men livet på lystbådene støder mod reglerne fra land

Bølgeskvulp, solnedgange på båddækket og et liv tæt på naturen. 

Byggetilladelser, juridiske gråzoner og kommunal praksis. 

To verdener mødes på lystbådene i Aarhus’ havne, hvor drømmen om et liv på vandet støder sammen med reglerne på land.

Trine Suppli Ginnerup har i over seks år boet med sin familie på deres lystbåd i Marselisborg Havn. En beslutning familien tog efter mange år med et travlt hverdagsliv. En sommerforelskelse på Lyø om det stille lystbådsliv kunne Trine Suppli Ginnerup og hendes mand, Christian Suppli Ginnerup, ikke slippe igen. Ni måneder senere havde de købt båden Maude - drømmen blev til virkelighed.

“Det hele er bare så fedt. Det er en honeymoon-fornemmelse, der aldrig stopper,” fortæller Trine Suppli Ginnerup. 

Trine Suppli Ginnerup og hendes familie er langt fra de eneste, der har bosat sig i lystbådehavnene. Ifølge Thomas Fog, der er Harbour Manager i Marselisborg Havn, er der rift om helårspladserne. Havnen råder over 25 pladser, og ventelisten for at få en af dem er lang. 

De mildere vintre og det større fokus på en minimalistisk og bæredygtig livsstil har fået mange til at søge mod livet på vandet. Og ifølge tal fra Naturstyrelsen er antallet af danskere, der søger mod naturen steget med 10-30 procent de seneste fem år - nu er helårsbeboelse på lystbåde blevet en del af tendensen.

Kommunale regler skræmmer lystbådsbeboerne 

Ventelisten på Marselisborg Havn har dog været længere, og ifølge Thomas Fog skyldes det, at kommunens håndtering af de formelle krav har fået potentielle beboere til at holde sig tilbage.

En konflikt der begyndte, da Aarhus Kommune sidste år fik besked fra Boligstyrelsen om, at det kræver en byggetilladelse at bo hele året på en lystbåd. Et krav, som kommunen ifølge kontorchef i Teknik og Miljø, Torben Simonsen, aldrig har kunnet se, hvordan en lystbåd skulle kunne opfylde. 

Stormen rammer 

Det er dog ikke udelukkende en dans på roser for Trine Suppli Ginnerup og de andre helårsbeboere på lystbåde i Danmark. Lige så dejligt det er om sommeren - med solen, der skinner ind gennem panoramavinduerne og champagnen, der bobler på dækket - kan de stormfulde vinterdage godt tage en smule af det romantiske ud af billedet. 

“Vintrene er noget, man skal igennem sammen,” siger Trine.  

“Man står selv for, at båden fungerer optimalt hele tiden - ellers er du sårbar.” 

I havnen kan man ikke bare lige ringe til el- eller varmeværket. Man skal kunne klare sig selv, også hvis vandpumpen står af. Trine Suppli Ginnerup og familien lærer stadig båden at kende, selv om de er langt inde i deres eventyr. 

“Det er learning by doing, og så med et godt naboskab. Du finder ikke et naboskab som det, vi har hernede - så sjovt og med så stor diversitet.” 

Naboskab i modvind 

I naboskabet på Marselisborg Havn er sammenholdet blevet stærkere efter stridighederne med kommunen. Aarhus Kommune sendte et brev ud til de 108 lystbådsbeboere i kommunen i starten af 2024, hvori de blev informeret om, at helårsbeboelse på lystbåde kræver en byggetilladelse.

Samtidig vurderede kommunen, at langt de fleste både ikke kunne leve op til kravene. Det var en melding, som Trine Suppli Ginnerup oplevede, gjorde mange af hendes naboer både pressede og bekymrede. 

I foråret 2025 meddelte kommunen dog, at brevet ikke længere var gældende. Vendingen kom, efter at Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen udtalte, at det efter hendes opfattelse godt kan lade sig gøre at give byggetilladelser til lystbåde inden for det gældende bygningsreglement.

 En fremtid på usikkert vand 

Hvordan får man så en byggetilladelse til en båd?

Det spørgsmål stiller ikke kun lystbådejerne, men også kommunen selv. 

Torben Simonsen, der skal være med til at udstede tilladelserne, er i vildrede.

"Der er ingen af os, der aner, hvordan man skal give en byggetilladelse, hvordan den skal se ud - og der er ingen kommuner i Danmark, der nogensinde har givet en." 

Fremtiden er derfor uklar for de helårsbeboende lystbådejere i Aarhus Kommune. Helårsbeboerne har ambitioner om at blive, men uvisheden om deres boligsituation har ingen umiddelbar udløbsdato. 

Samtidig har Trine Suppli Ginnerup og familien efter seks år valgt at flytte i lejlighed på land - af egen fri vilje. “Drømmen er udlevet,” siger hun - men hun håber, at det frie liv på havnene kan leve videre, så beboerne fortsat har et reelt valg.