Tror du på hvad jeg skriver? - Tilliden til nyhederne falder i verdenen omkring os

De seneste år har der i et bredt internationalt perspektiv været en udvikling, hvor en stadigt faldende andel af mennesker ser nyhederne som troværdige. Trods den internationale udvikling, har vi til sammenligning stadig høj tiltro til nyhederne i Danmark

Lars Windfeld er bekymret for, at vi er på den gale vej i forhold til nyhedsdækningen i de seneste år.
Offentliggjort

Befolkninger rundt om i verden mister tiltroen til nyhederne. 

Trods de dystre internationale tendenser, har vi i Danmark stadig en til sammenligning høj tiltro til nyhederne. Dette viser en ny rapport fra Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet.

Blandt de 48 undersøgte lande har 29 oplevet et fald i troværdighed til nyhederne de seneste år. I dag svarer kun 37 procent, at de mener, at nyhederne er troværdige. 

Tallet er det laveste siden undersøgelsen blev lavet for første gang i 2015, året for de store migrant strømme til Europa. 

I Danmark er tallene knap så mørke, hvor 55 procent svarer, at de har tillid til nyhederne. 

“Alt det hurtige det starter jo i USA”

USA, som så ofte er ekstremernes land, står i denne rapport i kontrast til et land som Danmark. I USA svarer kun 25 procent, at de generelt har tillid til nyhedsmedierne. 

Jeg var ude på gaden og tale med Lars Windfeld, om hans bekymring for at danskernes troværdighed til nyhederne, kan begynde at ligne amerikanernes. 

Windfeld siger: “At vi alle sammen tror, at de er skingrede sindssyge i USA, fordi de ikke kan finde ud af noget. Vi har en tendens til, at det også begynder at indfinde sig i Danmark, synes jeg.”

En af de ting der bekymrer Windfeld er de sociale mediers opblomstring som nyhedsplatform de seneste år, en udvikling der også fylder meget i det danske nyhedsbillede i dag.

Selv siger Windfeld, at han bevidst ikke bruger Facebook, netop fordi han ikke vil støde på nyheder derinde.

Årsagen til vi i Danmark, i øvrigt også i resten af Norden, indtil videre har været resiliente i forhold til den ellers faldende tillid til nyhedsmedierne. Er ifølge rapporten en høj troværdighed til vores respektive samfunds øvrige demokratiske institutioner, samt til hinanden indbyrdes blandt vores befolkninger.



Powered by Labrador CMS