Tusinder gør brug af ny fertilitetslov

Michelle Friedrichsen har endnu ikke kunnet give sin søn, Elias, den lillesøster, som han ønsker sig.

Men en lov om gratis fertilitetsbehandling til barn nummer to har ændret situationen – og Michelle er langt fra den eneste, der gør brug af den nye mulighed.

Ny lov giver flere fertilitetsbehandlinger

Et år efter den fertilitetslovs ikrafttræden, kan effekten nemlig mærkes tydeligt på de offentlige fertilitetsklinikker. Cirka 2800 personer har gjort brug af den nye lov, siden den trådte i kraft i december 2024. Det viser tal fra regionerne.

Øget fokus på fertilitet

På fertilitetsklinikken i Skive kan de godt genkende det øgede antal patienter. 

“Der har været meget fokus på det her med fertilitet det sidste år. Derfor har vi også fået flere henvisninger,” udtaler Betina Boel Povlsen, der er laboratorieleder på klinikken.

Stigningen kommer i kølvandet på et øget politisk fokus på fertilitet. Forslaget om gratis fertilitetsbehandling til barn nummer to blev første gang præsenteret i statsminister Mette Frederiksens nytårstale i 2024.

Et ordentligt behandlingstilbud

Sophie Løhde (V), indenrigs- og sundhedsminister, udtalte i forbindelse med den nye lov til TV 2:

“Hvis man brændende ønsker sig et barn, men ikke kan få det, er det en stor smerte. Derfor ønsker vi i regeringen at styrke hjælpen til ufrivilligt barnløse (...)”

Inden loven trådte i kraft, var behandlingen i det private dyr for familierne, og behovet er stort.

Den mest udbredte kroniske sygdom

Ifølge Vidensråd for Forebyggelse, er infertilitet nemlig den mest udbredte kroniske sygdom blandt 25- til 45-årige kvinder og par.

Op mod hver fjerde i aldersgruppen oplever perioder med infertilitet. Det er altså en hyppigere sygdom end både astma, diabetes, psykiske sygdomme, kræft og hjertekarsygdomme.

Omkring hvert ottende barn i Danmark kom i 2024 til verden som et resultat af fertilitetsbehandling, ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Familierne bag tallene

Bag tallene gemmer sig familier som Michelle Friedrichsen, hendes partner og deres søn Elias.

Michelle har PCOS – en hormonforstyrrelse, der gør det svært at blive gravid.

Før loven måtte hun betale dyrt i det private for barn nummer to, hvis hun skulle indfri sin søns juleønske om en lillesøster. Nu er hun en af de 2800, der får hjælp gratis i det offentlige.

“Jeg er evigt taknemmelig for, at det er blevet en mulighed. At man har et barn i forvejen, gør ikke det ønske, man har om at udvide sin familie, mindre,” siger Michelle Friedrichsen.

Et større samfundsproblem

Det er ikke kun infertiliteten i sig selv, som loven fra december 2024 er en løsning på.

Ifølge Anja Bisgaard Pinborg, der er professor og ledende overlæge hos Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, har vi ikke kun et klinisk problem – men et samfundsmæssigt.

Fertilitetsraten er i dag på 1,5 per fertile kvinde. Det tal skal op på 2,1 for at opretholde den befolkning vi har.

“Hvis vi om to generationer er halvanden gang færre end i dag, har vi bare mindre arbejdskraft. Så falder vores levestandard simpelthen,” udtaler hun.

“Det er jo en billig måde at øge antallet af fødsler.”

Ny finanslov øger fertilitetstilbuddet

Det seneste nye på området er, at der nu skal afsættes endnu flere penge til at øge antallet af gratis forsøg til andet barn i den nye finanslov.

Men selvom Danmark er det land i verden med det mest omfattende offentlige fertilitetstilbud, er det ikke nok i sig selv til at løse det store demografiske problem.

Det er dog et skridt i den rigtige retning, mener Anja Bisgaard Pinborg.

“Den kan jo i hvert fald bidrage til, at vi forhåbentligt får nogle flere fødsler ved, at dem, der er infertile, kan få lov at få behandling til at få flere børn.”

Effekten af tiltagene

For Michelle Friedrichsen betyder loven, at hendes søn, Elias, måske snart får den lillesøster, som han ønsker sig.

For Danmark kan den betyde tusindvis af ekstra fødsler og være en del af løsningen på de demografiske udfordringer.