Ulven splitter fortsat vandene, men hvad skal vi egentlig gøre?
Ulvens tilstedeværelse i Danmark skaber fortsat stor debat, men hvilke løsninger bør vi kigge på?
Må man skyde en ulv, hvis den er til fare eller gene? Spørgsmålet har været omstridt længe, men nu rykker svaret nærmere.
I sidste uge kom det frem, at minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen forventer, at ulven allerede i 2027 kan opnå såkaldt 'gunstig bevaringsstatus' og dermed for første gang kan det blive lovligt at regulere ulven.
Der er dog langt fra enighed om, hvorvidt det overhovedet løser udfordringerne med ulven at skyde den. Michael Carlsen, zoolog og uddannet ved Aarhus Universitet i predationsøkologi og desuden aktiv i Dyrenes Beskyttelse, anfægter det at skyde ulven som en bæredygtig løsning.
Desuden frygter han at det ville forværre udfordringerne med at ulvene kommer tæt på mennesker.
“Hvis du gerne vil undgå, at den slags situationer opstår, så kan det at drive jagt forværre det, fordi du splitter flokke og får flere utilpassede ulve, som er dem, der har størst risiko for at blive et problem”, siger han.
Ifølge Michael Carlsen vil det ikke være en langsigtet løsning at skyde ulven for at undgå, at den angriber husdyr.
Det vil et ulvesikret hegn derimod, mener han.
“Vi løser ikke problemet, vi udskyder det bare en smule. Hvis man fjerner de ulve der er, kommer der sandsynligvis bare nogle nye. Derfor ville en mere holdbar løsning eksempelvis være et hegn.”
Anna Marie & Jens Kristian Dahl håber på regulering af ulven
På et lille landsted med hestehold i Egtved, lidt uden for Vejle, har piben en anden lyd.
Ægteparret Anna Marie & Jens Christian Dahl på henholdsvis 74 og 80 år har oplevet ulven fra dens værste side.
I april var ulven på spil af to omgange. Her dræbte den to ponyer, hvor af den ene var højgravid.
Ulvens ubudne besøg, har sat sine spor hos ægteparret. De håber begge to, at det bliver gjort muligt at regulere ulven.
Ifølge Anna Marie skal ulven reguleres, fordi den tager deres dyr: “Det er ikke, fordi vi gerne vil skyde en ulv. Den må såmænd gerne være der, hvis bare den kunne lade vores dyr være.”
Ægteparret forholder sig til, hvordan ulven påvirker deres hverdag.
Jens Christian svarer prompte: “Som en plage”.
Anna Marie fortæller, at man bekymrer sig lidt hele tiden.
Det er tydeligt, at ægteparrets hverdag er forandret siden ulvens besøg.
Ægteparret er nu mere på vagt. De føler, at de hele tiden skal holde øje. Yderligere er der nu et stort fokus på, at hestene kommer i stalden inden mørkets frembrud.
Anna Marie siger det selv: “Man ændrer adfærd”.
Jens Christian er egentlig også åben over for ulvens tilstedeværelse, men ikke på bekostning af sine husdyr:
“Vi kan godt have dem, det går jeg også ind for, men det skal være sådan at de er bange for mennesker”.
“Hvis vi ikke sørger for, at de er sky, så ender det galt,” siger Jens Christian.
Sådan afgøres det om ulven må reguleres
Den mest afgørende faktor for, om ulven må reguleres, er spørgsmålet om gunstig bevaringsstatus.
Ifølge Naturstyrelsen afhænger denne status primært af tre forhold:
- at bestandsudviklingen viser, at arten på langt sigt vil opretholde sig selv,
- at artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang eller vil blive mindsket og
- at der er og vil fortsat være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare artens bestande.
Hvis bestanden af ulve i Danmark viser sig at opfylde disse kriterier, kan Christian Rabjerg Madsen på regeringens vegne søge om tilladelse til fremover at regulere ulve på dansk jord.