Unge danskere udviser mistillid til digitale medier
23-årige Frida Sofie Lenchler Pedersen, er en af de unge danskere, som er skeptiske overfor nyhedsbilledet online “Jeg tror at chat er god til viden, men ikke til holdninger.” siger hun, mens hun fortæller om sine egne medievaner.
Danskere mellem 18-24 år har lav tillid til nyheder, både dem de selv anvender og det generelle nyhedsbillede – og kigger man på unges tillid til sociale medier, søgemaskiner og AI, er tilliden endnu lavere.
Frygten for misinformation
Den generelle lave tillid til digitale medier, er et udtryk for mediebrugerens mistillid og frygt for misinformation online. Jurastuderende Frida Sofie Lenchler Pedersen på 23 år ville ønske, at hun var “klædt bedre på” til at kunne ‘informationssortere’.
I ny forskningsrapport Danskernes brug af nyhedsmedier 2026, udredes det, at i 2025, var 49 procent af danskere bekymrede for misinformation og fake news på nettet. Dette er en stigende tendens, i et ellers positivt dansk medieslandskab. I dag er det dog kun 17 procent af de unge danskere, der har tillid til de sociale medier og AI-chatbots, som nyhedskilde.
Digitaliseringens tosidighed
Selvom tilliden til digitale medier er lav blandt unge, så stoler de mere på disse medier end de resterende aldersgrupper i Danmark. 23-årige Frida foretrækker traditionelle nyhedsmedier og fortæller at hun ville vælge public service-kanalen DR, hvis hun kun måtte bruge ét medie.
Frida tvivler meget på især Facebooks troværdighed, men følger alligevel med i nyhederne på sociale medier. “Jeg tror det er fordi, at det er så nemt tilgængeligt. Det er lige ved hånden, du skal ikke købe noget og det er virkelig hurtig viden.”