Unge elsker Herning – men vil stadig ikke bo her

Selvom Herning tilbyder flere forskellige slags uddannelser, drømmer unge stadig om Aarhus, København og andre større byer. Tre gymnasieelever snakker varmt om Herning, men er ikke sikre på, at de skal bo her efter de har afsluttet studie.

Emilie, Marie og Eskild roser Herning, men ser ikke sig selv bo her om 10 år
Offentliggjort

"Føl dig hjemme"

Byen mister flere af de unge til de større byer og det er en udfordring Herning kommune forsøger at løse. Kampagnevideon “Føl dig hjemme” er lavet i samarbejde med Herning kommune, som led i en indsats for at tiltrække nye borgere til byen. Videoen viser Herning fra sine mest attraktive sider.

 

En undersøgelse fra uddannelses- og forskningsministeriet viser at kun en tredjedel af dem der studerer på erhversakadamiet eller professionsbacheloruddannelserne hos VIA Herning, faktisk bor i kommunen. Men hvorfor vil unge ikke bo i dette vidunderlige sted som kampagnevideon portrætterer?

 

I et interview bliver 18-årige Marie Vistisen spurgt hvor hun ser sig selv om 10 år, hvortil hun spørger: “Ehm behøver det være i Herning?” 

En regnfuld formiddag mødes vi med tre elever fra Herning gymnasium, for at høre deres bud på, hvordan Herning kan blive mere attraktiv for unge, både under og efter studietiden. 

 

Uddannelser skal tættere på bylivet

De tre elever peger på at mange af byens uddannelser ligger uden for centrum, hvilket gør det svært at skabe et attraktivt studiemiljø.

“Det skal være mere tilgængeligt at komme til og fra de videregående uddannelser, så man ikke ender med at sidde og vente en time på bussen”.

For 19-årige Eskild Andersen handle det også om at kunne komme nemt til og fra studie. 

 

Hvad så efter studielivet? 

De tre elever nikker genkendende og roser Herning, da vi viser dem kampagnevideoen. Men da vi spørger dem om de ser sig selv bo i Herning, lyder der til gengæld ikke meget begejstring.

“Jeg vil bo et sted der minder om Herning, bare lidt større...med flere tilbud og muligheder” siger den 19-årige Emilie Mathiasen.

 

Selvom Herning har en masse at byde på, viser interviewet med de tre elever, at der er et stykke vej før Herning bliver deres førstevalg. Skal Herning fastholde de unge, kræver det en bredere indsats, hvor studiemiljøet, transport og byliv tænkes sammen.

Powered by Labrador CMS