Unge kvinder ændrer adfærd i nattelivet: “Jeg bliver utryg”

Kun 3 procent af kvinder i aldersgruppen 16-35 år tager ikke forbehold for egen sikkerhed, når de bevæger sig ud i nattelivet. Det viser rapporten “Tryghedsundersøgelse blandt unge i nattelivet 2025”, udarbejdet af Det Kriminalpræventive Råd. 

For selvom den altopslugende følelse af pulserende musik, en høj promille og et bouncy dansegulv for mange betyder en hyggelig aften i byen, oplever hver sjette kvinde utryghed i nattelivet, fordi de er bange for at havne i ubehagelige situationer.

Unge kvinder ændrer adfærd, når mørket falder på 

Og utrygheden fører til handling.

72 procent af de adspurgte benytter sig af social beskyttelse som forholdsregel, mens 68 procent aktivt undgår situationer, der kan virke utrygge og 32 procent har fysiske værktøjer klar, for at føle sig mere trygge når de begår sig i nattelivet. 

22-årige timelærer på Skanderup Efterskole, Anna Vestergaard Klausen, fortæller, at hun ofte holder sig tilbage i byen, fordi hun har hørt mange skrækhistorier. 

“Jeg bliver utryg, hvis jeg bliver separeret fra mine venner,” siger Anna. 

“Det jeg gør for at undgå eller minimere risikoen for ubehagelige oplevelser, er altid at være sammen med mindst én anden person fra min vennegruppe.” 

Som konsekvens af utrygheden, siger Anna også, at hun i nogle situationer føler sig nødsaget til at holde igen med alkoholen, hvis stemningen er ved at blive for vild. 

“Jeg tror helt klart at min bekymring kan ændre min adfærd. Hvis jeg kan fornemme, at de andre ikke kan tage vare på sig selv, så ender jeg med at gøre det, for at der ikke skal ske nogen noget.” 

Forholdsregler forstærker utrygheden 

Forperson for Everyday Sexism Project Denmark (ESPD), John Joyce, forklarer, at især unge kvinder ofte oplever mere utryghed, netop fordi de ændrer deres adfærd, når de tager forholdsregler.

“Mænd oplever i højere grad ikke de her ting. De føler sig ikke så utrygge i nattelivet, men mænd tager heller ikke samme forholdsregler som kvinder,” forklarer John Joyce. 

ESPD er en frivilligdrevet NGO, med fokus på eksistensen og udbredelsen af sexisme og på oplysning om, hvordan sexisme bekæmpes. De modtager ugentligt henvendelser fra både kvinder og mænd, omkring oplevelser med grænseoverskridende adfærd i nattelivet.

Selvom næsten alle adspurgte kvinder benytter sig af en form for forholdsregler, er det kun 17 procent af kvinderne som oplever, at deres forholdsregler giver dem reel tryghed.

En irrationel utryghed? 

Utrygheden blandt de unge stammer oftest fra forestillinger om mulige ubehagelige oplevelser i nattelivet. 44,5 procent har forestillinger og bekymringer om vold i nattelivet, mens det kun er 4,6 procent af unge som har oplevet det.

Ifølge rapporten er det disse forestillinger, der får unge kvinder til at tage forholdsregler. ESPD mener, at der er en indbygget utryghed blandt unge kvinder, som skyldes patriarkatet og et strukturelt problem, frem for at være en fortolkning af virkeligheden. 

“Den her utryghed er egentlig ikke så rationel igen. Det er de færreste unge kvinder, der faktisk oplever at der sker noget alvorligt,” forklarer John Joyce.

10,2 millioner kroner skal øge trygheden for unge på vej hjem fra byen 

Som en del af regeringens handlingsplan ‘Trygt og sikkert natteliv for alle’ fra marts 2025, afsatte Miljø- og Ligestillingsministeriet 10,2 millioner kroner til en pulje til lokale løsninger for en tryg tur hjem fra nattelivet. 

“Når næsten halvdelen af unge kvinder føler sig utrygge på vej hjem fra byen, og seks ud af ti kvinder frygter seksuelle overgreb, er det et alvorligt problem, som vi skal handle på,” sagde ligestillingsminister, Magnus Heunicke (S). 

Handlingsplanen indeholder initiativer som etablering af opholds- og afhentningssteder, hvor unge trygt kan opholde sig i forbindelse med hjemturen, cykelparkering, nattelivsvandringer og oplysningsaktiviteter. De skal specifikt bidrage til øget tryghed i nattelivet, med særligt fokus på unge kvinder.