Unge kvinder føler sig utrygge i nattelivet

Danmark er generelt et trygt land, men en ny undersøgelse viser, at nogle unge oplever nattelivet som utrygt. Debatten om tryghed bliver drevet af historier om overgreb, vold og drab. Men tryghed er ikke kun et spørgsmål om kriminalitet – det handler også om oplevelsen af kontrol og sikkerhed i sociale rum. Hvorfor opstår denne utryghed, og hvad betyder den for unges adfærd?

Utryghed i nattelivet

En rapport udarbejdet af Analyseinstituttet Voxmeter i samarbejde med Det Kriminalpræventive Råd viser, at 84 procent af unge føler sig trygge i nattelivet, men 13 procent oplever utryghed. Utrygheden rammer især kvinder, mens mænd generelt føler sig mere sikre.

Hvorfor er kvinder mere utrygge end mænd?

En af de mange mulige årsager findes i statistikken. Danmarks Statistik viser, at kvinder generelt er overrepræsenterede i statistikken om ofre for anmeldte forbrydelser. I 2024 var 52 procent af ofrene for anmeldte forbrydelser kvinder, mens 44 procent var mænd.

Sociale medier 

Rapporten, udarbejdet af Voxmeter, peger på sociale medier som en af årsagerne til utrygheden. Platforme som TikTok og Instagram forstærker frygten gennem deling af historier om vold, overgreb og drugging. Rapporten viser, at i alt 46 procent af de unge oplever, at det indhold, de ser på sociale medier, gør dem mere utrygge ved nattelivet. 

”Særligt kvinder bliver eksponeret for selvhjælpsvideoer eller reklamer for overfaldsalarmer. Det kan være en påmindelse om, at der er en fare, som kan føre til den her utryghed,” siger chefanalytiker hos Det Kriminalpræventive Råd, Tine Fuglsang.

Forholdsregler

Ser man på forholdsregler, viser rapporten tydelige forskelle mellem kønnene – 76 procent af kvinderne følges med nogen mod 40 procent af mændene, 63 procent af kvinderne lader som om, de taler i telefon mod 11 procent af mændene. Men gør det dem mere trygge? 

Mens 35 procent af mændene oplever, at deres forholdsregler gør dem trygge i nattelivet, gælder det for færre kvinder, 17 procent.

Konsekvenser for de unge 

Utrygheden har en reel effekt på adfærden. De undgår bestemte steder, tager hjem tidligere eller ændrer på, hvordan de klæder sig – 12 procent fravælger nattelivet helt. En kvantitativ undersøgelse i rapporten viser, at flest unge svarer, at de er enige eller delvist enige i, at de afholder sig fra at færdes visse steder i nattelivet, fordi de føler sig utrygge, 52 procent. 

"Hvis jeg tager toget om natten, undgår jeg at sætte mig i en togvogn, hvor der ikke er en kvinde til stede." siger Sara  

Sara Taha er 23 år og psykologistuderende, og et eksempel på hvordan forholdsregler kan begrænse ens færden. 

Løsninger 

Rapporten nævner flere mulige tiltag. Synligt politi og tryghedspersoner i nattelivet, bedre belysning og transportmuligheder er øverst på de unges dagsorden, når det kommer til, hvordan tryghed kan styrkes uden at begrænse friheden. 

Et eksempel på et tiltag fra en privat aktør er Dorte Caroline Knudsen, indehaver af smykkefirmaet All-U-Me. Hendes firma har udviklet smykker med alarmfunktion.

"Det er dårligt for verden, at kvinder, piger og andre minoriteter føler sig utrygge eller bliver mindre versioner af sig selv." Siger Dorte. 

Tryghed kræver handling

Tryghed i nattelivet handler ikke kun om at undgå kriminalitet – det handler om at skabe rammer, hvor unge kan føle sig frie og sikre. Hvis vi vil have et levende natteliv, må vi tage utrygheden alvorligt og finde løsninger, der giver unge modet til at være sig selv.