Universiteter får større ansvar for studiestøtte
De frygter dog for kvaliteten
Fra 1. januar 2027 skal universiteterne overtage dele af den specialpædagogiske støtte (SPS), der hjælper studerende med funktionsnedsættelser. Det vækker bekymring for kvaliteten.
I dag leveres det meste af støtten af eksterne aktører, hvilket universiteterne længe har kritiseret, fordi penge går til udbud frem for støtte. Det gælder også, selv om leverandøren Rådgivnings- og støttecenteret ligger på Aarhus Universitet. Regeringen imødekommer nu delvist ønsket om at hjemtage ordningen, men kun støtte på det psykiske og neurologiske område.
Ændringen ensretter støtten, så den på lange videregående uddannelser kommer til at ligne den på korte og mellemlange, siger SPS-vejleder Lise T. H. Kallestrup. Universiteterne håndterer allerede støtte til studerende med fysiske handicap, mens fx tegnsprogstolkning og høreteknik fortsat leveres eksternt.
Antallet af studerende med SPS er steget fra ca. 12.100 i 2019 til omkring 20.200 i 2023 på de videregående uddannelser ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet.
På Aarhus Universitet frygter ledelsen konsekvenserne. “Vi er slet og ret bekymrede for den kvalitet, vi kan levere,” siger vicedirektør Anna Bak Maigaard til Omnibus.
“Reformen giver ikke nødvendigvis hurtigere hjælp, da Styrelsen for Undervisning og Kvalitet stadig behandler ansøgninger.” fortæller Lise T. H. Kallestrup kræver det mere automatisering, og det er derfor usikkert, om ændringen vil styrke støtten.