Venstrefløjsparti vil ekspropriere op mod 160.000 boliger i Berlin. Ekspert advarer mod konsekvenserne

Berlins mest populære parti Die Linke vil ekspropriere mellem 140.000 og 160.000 boliger fra private ejendomsselskaber.

Fotograf: Hjalmar Larsen
Offentliggjort

Det er for svært at finde betalbare boliger i Berlin.  

Det mener venstrefløjspartiet Die Linke, der fik mere end hver fjerde stemme i Berlin ved delstatsvalget i september.  

Die Linkes forslag handler om at overføre eksisterende lejligheder fra store private ejendomsselskaber til offentligt ejerskab. Målet er at få større kontrol over huslejerne. Derudover vil de bygge 100.000 nye boliger i Berlin.  

Men det er en dårlig idé at ekspropriere privat ejendom for at gøre boligerne billigere. Det mener Konstantin Kholodilin, der er seniorforsker ved det tyske forskningsinstitut DIW Berlin. 

Han fortæller, at der i 2025 blev opført lige over 11.000 nye boliger i Berlin, hvoraf knap halvdelen blev bygget af boligselskaber. 

“Forestil dig, hvis de private investorer trækker sig fra markedet. Så er det mange nye boliger, Berlin står til at mangle om året.” 

Ifølge en rapport fra DIW Berlin mangler byen allerede mere end 100.000 boliger.

Kholodilin frygter en crowding out-effekt, hvor statens offentlige investeringer presser renterne op, hvilket får private investorer til at trække sig fra markedet og kommunale boligselskaber samt privatpersoner til at reducere deres byggeaktivitet. Det kan ifølge Kholodilin føre til færre nybyggede boliger og dermed forværre Berlins boligmangel. 

Talsperson for Die Linke, Niklas Schenker, forholder sig ikke konkret til frygten for en crowding out-effekt, men skriver i et skriftligt svar til Resonans, at ejendomsselskaberne "næsten ikke har bygget noget" og at det, de har bygget, ikke er til at betale for almindelige berlinere. 

Ikke bange for færre boliger, siger vælger

Gina Chiodi har mærket de høje huslejepriser og manglen på boligmuligheder på egen krop. Hun bor i udkanten af Berlin og fortæller, at det er næsten umuligt at finde en betalbar bolig tæt på centrum. Hun stemte selv på Die Linke ved delstatsvalget, og støtter partiets planer om at overtage boliger fra store private boligselskaber. 

“Hvis lejlighederne er ejet af staten, er det nemmere at kontrollere lejen. Private udlejere vil bare gøre, hvad de vil, og hæve huslejen hele tiden eller kræve en husleje, der er alt for høj.” 

Gina Chiodi støtter Die Linkes boligpolitik, fordi hun synes, det er for dyrt at bo i Berlin.

Gina Chiodi bor selv i en statsejet ejendom, der derfor er billig. Men hun fortæller, at hendes venner, der bor til leje hos private udlejere, betaler mere for mindre. Hun tror, at effekten ved eksproprieringen vil gøre det billigere at finde en lejlighed, og at det vil mindske risikoen for gentagende huslejestigninger eller måske blot sikre, at huslejen forbliver på sit nuværende niveau. Hun frygter ikke en crowding out-effekt på markedet.

“Jeg kan ikke lide ideen om at profitere på folks behov for at have et hjem. Die Linke vil selv bygge nye boliger, så jeg er ikke bange for, at der vil blive bygget færre boliger uden de private investorer.” 

Sådan har huslejerne udviklet sig de sidste 10 år

Gennem flere år har berlinerne oplevet stigende huslejer. 

Fra 2016 til 2025 steg de gennemsnitlige annoncerede huslejer i Berlin med 69 procent, viser tal fra tyske forbundsinstitut for bolig- og byudviklingsforskning (BBSR). Det svarer til en stigning fra 9,02 til 15,25 euro pr. kvadratmeter om måneden. 

Til sammenligning steg huslejerne for udbudte private lejeboliger i København med 75 procent fra 2015 til 2025, viser tal fra Københavns Kommune. 

Tallene er dog opgjort efter forskellige metoder og dækker ikke helt samme periode. 

Indgreb i den private ejendomsret

Forslaget om boligeksproprieringen blev allerede fremstillet ved det forrige delstatsvalg i 2021. Her blev der afholdt en folkeafstemning, hvor 57,6% af vælgerne stemte for. Foreningen Deutsche Wohnen & Co Enteignen stod bag borgerforslaget. I Berlin kræver det cirka 172.000 underskrifter at lave en folkeafstemning. Der blev indsamlet 350.000.  

Kernen i forslaget var, at de store ejendomsselskabers boliger skulle overgå til fælles ejerskab og administreres af offentlige institutioner. Dertil skulle et forbud mod genprivatisering nedsættes. Der indgik også et ønske om at give kompensation under markedsværdi til ejendomsselskaberne. 

Vedtagelsen forpligtede ikke det lokale styre på øjeblikkelig handling. En kommission blev oprettet, der i 2023 kunne fortælle, at ekspropriering er forenelig med forfatningen.  

Den tyske forfatnings artikel 14 siger, at “ekspropriation er tilladt, hvis det er for offentlighedens bedste”, mens artikel 15 siger, at “Land, naturressourcer og produktion kan gøres til offentligt eje”. Dette skal forstås som, at ejendom også kan overgå til det offentlige. 

Artikel 14 implementeres ofte, når man eksempelvis skal bygge en motorvej. På samme måde bruges ekspropriation også i Danmark. Artikel 15 har derimod aldrig været anvendt. 

Merz siger nej 

Den tyske forbundskansler, Friedrich Merz, udtalte kort efter Berlins valgresultat, at han ønsker at fratage delstaterne magten til at ekspropriere. Det er dog juridisk omstridt, hvor langt regeringen kan gå, fordi muligheden for socialisering er skrevet direkte ind i den tyske grundlov. 

Die Linke overtager titlen som Berlins største parti fra CDU.

Merz’ parti, CDU, var i den seneste periode hovedstadens største parti. CDU afslog i 2023 at ekspropriere private boligselskaber, efter kommissionen havde vurderet det muligt.  

CDU har tidligere modtaget store donationer fra ejendomsbranchen. I 2020 donerede ejendomsinvestoren Christoph Gröner og et af hans selskaber i alt 820.000 euro til CDU i Berlin, hvilket blandt andre den tyske avis Der Tagesspiegel har beskrevet. 

Donationerne blev efterfølgende genstand for en retssag. I september 2025 fastslog en domstol i Berlin, at der ikke var grundlag for at erklære donationerne ulovlige. 

Et storbyproblem 

Berlin er ikke den eneste by, der oplever stigende huslejepriser.  

Fra 2015 til 2025 steg huslejen i private lejeboliger i København med 75%, mens stigningen i almene boliger blot lød på 19 procent, viser tal fra Københavns Kommune. 

Den markante udvikling skyldes flere faktorer. Først og fremmest er der kommet flere private investorer på boligmarkedet. Det er blevet mere attraktivt eksempelvis for ejendomsselskaber, pensionskasser og investeringsfonde at investere i boliger, hvilket har bidraget til at presse huslejerne op. 

Et helt konkret eksempel fra Danmark er den amerikanske kapitalfond Blackstone. I perioden 2017-2019 købte de 160 ejendomme for ca. 7 mia. kr. i Københavnsområdet, hvori der var knap 2.300 lejligheder. Gennem selskabet Kereby opkøbte de især ældre lejligheder og renoverede dem for derved at kunne hæve huslejen. Den strategi udnyttede en bestemmelse i lejeloven, der gjorde det muligt at hæve huslejen efter gennemgribende forbedringer.  

Blackstones opkøb blev mødt af kritik fra lejere og førte til politisk debat om private kapitalfondes rolle på boligmarkedet. I 2020 vedtog Folketinget derfor det såkaldte Blackstone-indgreb, der blandt andet indførte en femårig karensperiode, før nye ejere som udgangspunkt kan benytte reglerne om gennemgribende forbedringer til at hæve huslejen. 

Manglen på lejeboliger er også samtidig vokset, fordi udbuddet ikke har kunnet følge med den stigende efterspørgsel. Dertil kommer, at en større andel af lejeboligerne i dag er nyopførte boliger, som typisk har en højere husleje. 

En væsentlig faktor er også reglerne for huslejefastsættelse. Lejligheder opført efter 1991 er som udgangspunkt undtaget fra den almindelige huslejeregulering, hvilket betyder, at udlejeren i højere grad frit kan fastsætte huslejen. For ældre lejligheder gælder der derimod som udgangspunkt strengere regler og begrænsninger for, hvor meget udlejeren må tage i husleje. 

Hvad skal det koste?

Trods kritikken fra Konstantin Kholodilin er der ikke enighed blandt økonomer om, hvor dyr en overtagelse af boligerne vil være. 

Den 17. november offentliggjorde to økonomer fra universitetet i Mannheim en ny analyse, der vurderer, at overtagelsen af omkring 160.000 lejligheder kan koste mellem 7,5 og 15 milliarder euro. Die Linke, SPD og De Grønne har foreslået selv aftalt et loft på 16 milliarder euro. 

Samtidig fortsætter forhandlingerne om Berlins næste senat. Senest mødtes partiernes ledere den 18. november, men der er endnu ikke indgået en endelig regeringsaftale. Die Linkes spidskandidat Elif Eralp var optimistisk på en aftale. 

Også på nationalt plan møder planerne modstand. Den tyske forbundsregering arbejder på lovgivning, der kan gøre det vanskeligere at overføre private boliger til fælles ejerskab. 

Om Die Linke kan gennemføre sit mest markante boligpolitiske forslag, afhænger derfor både af forhandlingerne i Berlin, de økonomiske beregninger og en fortsat juridisk strid med forbundsregeringen. 

Hvis socialiseringspolitikken ikke kan medføre billigere lejepriser, kan det have betydning for Gina Chiodis holdning: “Så ville jeg nok være nødt til at tænke over det igen.”  

Powered by Labrador CMS