Verden mister tillid til nyhedsmedier. Gælder det også danskerne?
International rapport viser at tilliden til nyhedsmedier i mange lande er lavere end nogensinde før, men danskernes høje tillid er fortsat upåvirket.
En ny rapport, Danskernes brug af nyhedsmedier, udarbejdet af Center for Nyhedsforskning ved Roskilde universitet, viser at danskernes tillid til nyhedsmedierne, modsat mange andre lande, generel er høj.
Rapporten tager udgangspunkt i den internationale undersøgelse fra Reuters Institute Digital News Report 2026, hvor tendensen blandt de 48 undersøgte lande, viser et fald i tilliden til nyhedsmedier. Her er den gennemsnitlige tillid til nyhedsmedier 37 procent.
Kigger man derimod på danskernes tillid til nyhedsmedier, udtrykker 55 procent af danskere at de generelt har tillid til de danske nyhedsmedier i 2026, hvor procentdelen i 2025 lå på 56 procent.
Sofie Hyldegaard Ulrik, er en af de danskere der blandt andet udtaler en generel tillid overfor de danske nyhedsmedier.
Dog udtrykker hun også et behov for at forholde sig kritisk, til de nyheder hun møder.
”Jeg er meget overbevist om at de faktuelle informationer er korrekte. Det stoler jeg meget på, når jeg læser. Men jeg kan godt være skeptisk overfor hvilke nyheder de forskellige steder vælger at bringe og vinklingen af dem”
Endnu højere er tilliden til de nyhedsmedier danskerne selv vælger at benytte.
Her viser rapporten at 64 procent af danskerne har tillid til de nyhedsmedier de selv vælger. Et fald på 1 procentpoint siden 2025, hvor 65 procent havde tillid til selvvalgte nyhedsmedier.
Generel tillid til samfundet
I rapporten belyses det også at den stabile tillid til nyhedsmedier der er at spore i Danmark, ofte kommer sig af en generel tillid til sine medborgere og samfundets institutioner. Modsat de lande hvor tilliden er lav til nyhedsmedierne.
Her udtaler Sofie Hyldegaard Ulrik også:
”I forhold til så mange andre lande, så har jeg meget tillid til det danske system. Men jeg kan også tit være uenig med dem som sidder på magten”
Det kan altså diskuteres om danskernes tillid til nyhedsmedierne bunder i en generelt højere tillid til samfundet, modsat mange andre lande.