Vi er ikke allesammen en størrelse 70 i pensionsalder
Når eksperterne skal forudse, hvor gamle vi bliver, rummer beregningerne for danskernes gennemsnitslevealder store usikkerheder, og derfor er det altid et skøn, når eksperter skal forudsige, hvor længe vi har igen.
Selvom danskerne lever længere, er det langt fra sikkert, hvor mange år den enkelte får som pensionist.
Når Folketinget et skiftende folketing hæver pensionsalderen, sker det på baggrund af fremskrivninger af den forventede levetid og ikke sikker viden om, hvor gamle vi bliver.
Ikke så ligetil
Det vækker for nogle danskere bekymring, de frygter at blive for syge til at nyde deres pensionisttilværelse, eller i værste fald dø, før de når pensionsalderen.
På overfladen lyder forventet levealder som et forholdvist enkelt regnestykke. Historisk har man kunne se, at vi danskere er blevet ældre og ældre, men ser man på prognoser er billedet straks mere komplekst.
Hos Danmarks Statistik findes beregninger af forskellige årganges gennemsnitslevetid. Her er forventningerne en smule mere forsigtige end de prognoser, som pensionskassen ATP kommer med, på baggrund af Finans tilsynets modeller.
Derfor er spørgsmålet, hvorvidt vi kan vide, hvor længe fremtidens pensionister kommer til at leve
Alder som kriterie kan ikke stå alene
Hvis man tager levealderen til indtægt for, hvordan vi skal skrue vores pensionssystem sammen i Danmark. Er man nødt til at have et sammenligneligt grundlag.
Her peger pensioneret professor på Københavns universitet, Henrik Brønnum-Hansen, på at det er problematisk, at man fastfryser forudsætningerne, som de er i dag, i fremskrivningerne for fremtiden, de kan have ændret sig om 10-20 eller 30 år.
Her kan de være helt anderledes og den gennemsnitlige levealder kan derfor have ændret sig markant.
Han mener, at det er et alt for usikkert grundlag, udelukkende at bruge gennemsnitslevealderen som grundlag for pensionsalderen.
For ham er der mange flere komplekse faktorer der bør tages højde for, men politisk har man stirret sig blind på alderen alene som et kriterie for pensionsalderen.
Den sociale ulighed
Han oplever at social ulighed ikke fylder ret meget i debatten om den stigende pensionsalder. Til trods for, at det har en meget større indvirkning på vores forventede levealder.
“Jeg er ikke modstander af, at man hæver pensionsalderen, men jeg er modstander af, at man ikke tager højde for, at der er en stor forskel på om man sidder på et kontor eller kravler rundt på et stillads,” siger Henrik Brønnum-Hansen
Her peger han på, f.eks. at mænd med kort uddannelse kan have helt op til 5 års kortere levetid end mænd med en lang videregående uddannelse.
For kvinder peger tallene ind i, at der er flere kvinder, der lever med skavanker i længere tid.
Noget som også er med til at nedsætte livskvaliteten i deres tid på pension, han mener debatten er derfor for unuanceret.
Ingen franske tilstande
Carsten Beck chefrådgiver og futurist ved Instituttet For Fremtidsforskning, er også glad for at man tager debatten i Danmark og ikke lader stå til, som man f.eks. har set det i Frankrig, hvor statskassen efterhånden er tømt og enhver debat om at hæve pensionsalderen straks udløser folkelig.
”Noget af det vi er gode til i Danmark, er at tage spørgsmålet om fremtidens pensionssystem alvorligt – det synes jeg er positivt”
Carsten Beck peger, ligesom Henrik Brønnum på, at der er forskel på de forskellige erhverv, og hvor nedslidende de kan være.
En pensionisttilværelse er ikke altid ensbetydende med en gladere tilværelse
Ph.d. ved Saxo instituttet på Københavns Universitet Aske Juul Lassen kan konstatere på baggrund af sin forskning, at der er flere, der bliver længere på arbejdsmarkedet.
Han nævner endda, at der nogle, der går fra på pension, for derefter at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Samlet set er danskerne livskvalitet høj, når de går på pension.
Der er dog en gruppe som adskiller positivt i særlig høj grad, når man måler på livskvalitet.
”Dem der forsætter med at arbejde efter pensionsalderen, har endnu højere livskvalitet,” siger Aske Juul Lassen.
Så for nogle har tilknytningen til arbejdsmarkedet en direkte effekt på deres livskvalitet.
Omvendt har Aske Juul Lassen ikke umiddelbart fundet noget, der peger ind i, at man får en dårligere livskvalitet i sine år på pension, selvom man lader pensionsalderen stige i takt med levealderen.
Aske Juul Lassen ser de samme problemer med social uretfærdighed, som Henrik Brønnum-Hansen også påpeger og understreger ligeledes vigtigheden af alternative veje ud af arbejdsmarkedet.
”Det vigtige bliver, at man også bliver ved med at holde fast i nogle alternative veje ud af arbejdsmarkedet- i dag er 6/10 allerede ude af arbejdsmarkedet inden de når pensionsalderen,” Siger Aske Juul Lassen.
Den sociale retfærdighed understreger Aske Juul Lassen også vigtigheden af og tror, at den for eftertiden vil være en vigtig del af debatten om det danske pensionssytem.
”Jeg tror da bestemt, at den nuværende generation også fremover vil holde fast i et socialt retfærdigt pensionssystem,” siger Aske Juul Lassen.
Aske understreger også, at dem, der er i stand til at fortsætte på arbejdsmarkedet, opnår en gevinst stor personlig gevinst ved det, mens den del af befolkningen, der har haft et nedslidende arbejdsliv vil opnå en tilsvarende høj gevinst ved at forlade arbejdsmarkedet.
Ingen kan spå om fremtiden
Spørger man eksperterne, handler en fremtidens pensionssytem altså om at skabe en mere nuanceret og mindre fastlåst måde at tænke pensionen på, med flere hensyn til den enkelte.
En ting står dog mere klart end noget andet, netop det faktum, at man ikke kan spå om fremtiden. Selv ikke dem, der arbejder med det til daglig, så hvor det danske pensionssytem ender må fremtiden vise.
”Vi prøver ikke at forudsige noget, det er der ingen, der kan," siger Carsten Beck chefrådgiver og futurist ved Instituttet For Fremtidsforskning.