“Vi risikerer jo, at de kobler sig på gas" – Forstå hvordan datacentrene udfordrer den grønne omstilling

Datacentre virker uundværlige i vores stadigt accelererende digitale tidsalder, hvor dataindsamling nærmest er blevet en ny valuta.

I Danmark er der bygget få såkaldte hyperskala datacentre, men planerne er klare. Der skal bygges flere.  

Det passer godt ind i Danmarks selvbillede. Vi ser os selv som et teknologisk foregangsland, der så vidt muligt, altid er med i den nyeste udvikling. 

Men inden vi kaster os i armene på de store techgiganter, er der dog lige nogle ting, vi skal forholde os til. 

Udfordringer i lokalsamfundene

Den første problemstilling vi støder på, er hvordan et datacenter, påvirker det lokalsamfund, det bliver bygget ved. Datacentre kan være af enorme størrelser.

Eksempelvis skriver Varde Kommune på deres hjemmeside, at Microsoft har opkøbt 150 hektar jord ved Tinghøj, hvor de planlægger at bygge et 32 meter højt datacenter.

Ud over størrelsen så er det terrorsikrede faciliteter, hvilket betyder, at datacentrene bliver belyst døgnet rundt, og det skaber lysforurening. 

På samme tid vil den enorme mængde servere, der arbejder i døgndrift også skabe støjforurening.

Dette kan skabe gener, for dem der bor tæt på datacentre, og kan også potentielt påvirke deres boligers værdi.

I dag er godkendelsen af datacenter byggerier et kommunalt anliggende.

Ifølge Signe Christiansen senior analytiker hos den grønne tænketank Concito ligger der her en sårbarhed. Hun forklarer:

"Det duer ikke, at der kommer sådan nogle kæmpestore tech virksomheder, og charmerer sig ind hos en lokal borgmester et eller andet sted, og lover arbejdspladser, investeringer i lokalsamfundet og ingen klimapåvirkning, fordi det er totalt umuligt for det enkelte byråd eller den enkelte borgmester at gennemskue."

Et presset elnet 

Som det ser ud lige nu, er Danmark et oplagt sted at bygge datacentre. 

Vi har store mængder rent vand, som er nødvendigt for nedkølingen af datacentrene, og så har vi en stor grøn energisektor, hvilket er godt til at imødekomme deres kæmpe strømforbrug.  

Problemet er bare, at den grønne energisektor ikke er stor nok til at imødekomme, de enorme mængder energi datacentrene kræver.  

Amanda Obitz Mogensen tilknyttet DTU, har blandt andet forsket i datacentre for, hun vurderer selv: 

“Vi kan ikke både nå vores klimamål, og have så mange datacentre, som der lige nu bliver planlagt, fordi der er begrænset kapacitet (red. Grøn energi)” 

Desuden er der i dag også en høj grad af usikkerhed, i forhold til præcis hvor meget strøm de enkelte datacentre skal bruge, og i øvrigt også hvor de skal bruge det.   

For grundet det allerede pressede elnet, er der lange ventetider for større byggerier på at blive tilkoblet elnettet.  

På grund af den store efterspørgsel er det meget svært at sige, hvornår en virksomhed kan regne med at få adgang til elnettet.

Til det siger Signe Christiansen:

"Datacentrene de store altså Google, Meta, Amazon og så videre. De lægger sig i kø til datakapacitet alle mulige steder på samme tid, og så slår de til der hvor de først får en plads. Så der er en helt masse dobbeltbookinger rundt omkring"

Regeringen arbejder på en akutplan

Elnettet fungerer den dag i dag, på den måde at det opererer med først til mølle-princippet.

Regeringen arbejder på en akutplan for at sænke trykket på elnettet, den går ud på, at man i stedet skal kunne prioritere, hvem der først skal tilkobles.

Hvis planen som den indtil videre er blevet præsenteret, bliver stemt igennem, vil det betyde, at datacentrene kan blive skubbet bagerst i køen til elnettet. 

Men det er ikke uden risici.

Signe Christiansen fortæller: 

“Vi risikerer jo, at de kobler sig på gas, eller noget andet, som ikke er grønt og det kommer til at have en betydning for, om vi kan opfylde vores klimamål” 

En ugennemsigtig branche

Et mønster danner sig, hvor en stor mængde problemstillinger vedrørende datacentre er svære at vide eller forudsige. Til det siger Signe Christiansen:

"Usikkerheden er faktisk det største problem, for det gør det rigtig svært for Energinet, Energistyrelsen og klima-,energi -, og forsyningsministeriet at planlægge udbygningen af elnettet."