Vi snakker ikke nok om de polariserede emner: ”Det er et ømt punkt for mange”

Er medierne bange for at træde nogle over tæerne? Tal fra en undersøgelse viser utilfredshed omkring mediernes dækning af migration og indvandring.

Kathrine Nejstgaard Grøn: ”Trump fylder godt nok meget for tiden”
Offentliggjort

En undersøgelse viser, at kun 19 procent af de danske mediebrugere er tilfredse med dækningen af migration/indvandring. Imens er hele 24 procent er utilfredse med samme emne.

Undersøgelsen er fra Center for Nyhedsforskning på Roskilde Universitet.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i 6 store internationale historier, og viser de danske mediebrugeres tilfredshed eller utilfredshed med dækning af disse historier.

Med tal fra alle 6 historier er migration/indvandring den eneste nyhed, hvor flere er utilfredse end tilfredse med mediernes dækning af nyheden.

Til sammenligning er mediebrugerne mest tilfredse med emnet: konflikten i Ukraine. Her er 47 procent tilfredse med mediernes dækningen og kun 12 procent er utilfredse. De resterende mediebrugere har svaret ”ved ikke”.

Medierne undgår konfliktfyldte emner

Rapporten har lavet en samlet konklusion ud fra flere af undersøgelserne; medierne har en tendens til at nedprioritere historier, som skaber en mere polariseret debat i samfundet.

Derudover peger rapporten på, at medierne prioriterer de historier, som er mest aktuelle i den politiske debat lige nu.

33-årige Kathrine Nejstgaard Grøn følger dagligt med i nyhederne og peger selv på mediernes tendens til at undgå polariserede emner som migration og indvandring:

”Der er så stor en frygt i samfundet for, at vi ødelægger vores kultur. Rigtig mange er uenige om, hvordan man skal håndtere migration og indvandring. Det er noget der kan skabe stor debat imellem os, så jeg tror, at der kan være meget på spil.”

Powered by Labrador CMS