Wegovy i pilleform skal sikre Novos fremtid
Novo satser stort på Wegovy i pilleform, når deres patent på slankemidlet på sprøjte udløber, men indtilvidere lever pillen ikke op til de høje forventninger.
Novo, det tidligere Novo Nordisk, satser på Wegovy i pilleform, inden deres patent på vægttabsmidlet som injektion udløber i deres store markeder, Europa og USA.
Deres patent på Wegovy sprøjten udløber i Europa i 2031 og USA i 2032. Når patentet på et lægemiddel udløber kommer omsætningen til at falde, da det derefter er det muligt for andre virksomheder at lave ”kopimedicin” eller ”generisk medicin”. Dette er en form for lovlige kopier med sammen aktive lægemiddelstof som i originalproduktet.
Derfor satser Novo nu stort på Wegovy i pilleform, som skal blive deres nye store spiller, når deres patent på injektionen udløber. Det er derfor også forventningerne til Wegovy-pillen som investorerne fokusere på.
Pillen på markedet
Wegovy i pilleform eller oral Wegovy blev lanceret på det amerikanske marked i januar i år, og pillen fik Europa-Kommissionens godkendelse til markedsføring i EU tilbage i juli. Nu bliver pillen så småt lanceret rundt i Europa og 1. september i år kom pillen ud på det tyske marked.
Ser man på Novos kvartalsregnskab for andet kvartal af 2026, ser man den umiddelbare respons på oral Wegovy. I andet kvartal af 2026 havde Novo en omsætning på 3,218 mio. kr. på Wegovy-pillen, hvilket svare til 13,9 procent af deres samlede omsætning for fedme behandling i andet kvartal af 2026.
Omsætningen er god, men investorerne er skuffede
En god omsætning betyder ikke nødvendigvis glade inverstorer. Novo samlede omsætning i andet kvartal af 2026 har overgået forventningerne. Seniorforsker hos Nordea, Christoffer Benneballe, forklarer at når investorerne er skuffede, trods den gode omsætning, handler det specifikt om forventningerne til Wegovy i pilleform.
”Nu handler det om den her Wegovy pille. Når man ser på regnskabet er det rigtig flot, men det er drevet af deres diabetes-forretning, som ikke er høj i vækst, og som ikke er det, som investorerne har fokus på. Så det var faktisk en skuffelse, fordi oral Wegovy-pillen ikke lever op til forventningerne”, siger Christoffer Benneballe.
Novos samlede omsætning på diabetesbehandling er over dobbelt så stor som deres samlede omsætning på fedmebehandling. Samtidig er væksten for omsætning på deres fedmebehandling 16 procent, når der er taget højde for ændring i valutakurser, mens væksten med samme forbehold er 3 procent for diabetesbehandling.