Yngre danskeres brug af Sociale Medier - et problem for demokratiet?
Yngre danskere får deres medieforbrug dækket på de sociale medier, og det kan være en udfordring for demokratiet, ifølge DR Analyses rapport ‘Medieudviklingen 2025’.
Danskerne er i stigende grad splittede i brugen af TV og sociale medier.
DR Analyses indsamlede data påpeger, at konsekvensen af denne splittelse er, at de nyhedskanaler, der før havde deres egen platform, i langt højere grad i fremtiden må kæmpe om folks opmærksomhed i feedet på de sociale medier.
Rapporten påpeger videre at overgangen til individualiserede nyheder i feed på sociale medier kan være med til at skabe en polarisering i den politiske debat i forbindelse med demokratiske valgprocesser.
Der er et behov for at modvirke fragmentering for at styrke vores demokrati, gennem brede troværdige nyhedsmedier, fælles fortællinger
- Bjarne Corydon, generaldirektør i DR
Kommunalvalget 2025
Ved kommunalvalget i 2025 orienterede de yngre vælgere (i alderen 18-31) sig f.eks. i væsentligt højere grad via podcasts og sociale medier, mens de ældre vælgere (over 31 år) valgte de trykte aviser, radio samt tv og streamingtjenester.
Danskerne ser dermed forskellige udgaver af nyheder, og får dermed forskellige versioner af de politiske debatter, som er relevante for demokratiet.
Der er, som Bjarne Corydon påpeger, tale om en fragmentering af medieforbruget, men også en generationskløft i danskernes brug af medier.
Manglede alsidighed i medierne
Ifølge Rasmus Klein Nielsen, direktør for Reuters Institute for the Study of Journalism, og professor i Politisk Kommunikation ved Oxford Universitet, ser mange unge fundamentalt anderledes på politik, end de ældre, hvis værdier stadig dominerer nyhedsbilledet. I bogen “Hvad skal vi med Nyhederne”, forklarer han hvordan de yngre ikke føler sig repræsenteret af de traditionelle medier, og bekræfter dermed den fragmentering, som DRs analyse også har fundet via deres data.
