Er det ikke ham der fra Bachelorette?
Alexander Wessel Rasmussen drager på sit livs eventyr, da han takker ja til at medvirke i TV2-programmet ‘Bachelorette’. Alexander stjæler både den ene bachelorettes og seernes hjerter. Men da han vender hjem fra de romantiske optagelser i Mexico, er hans tilværelse forandret. Snart er hans navn på folks læber, og hans ansigt bliver genkendt af fremmede. I dette afsnit spørger vi Alexander, hvordan det er at gå fra at leve et anonymt liv, til at være kendt som “ham fra Bachelorette”.
Programmet indeholder klip fra TV2’s program Bachelorette sæson 3, episode 1 (00.00 - 00.14), (27.53 - 27.57) og (28.13 - 28.19)