Helles liv er ikke længere hendes eget
Efter seks år med sygdom tæt inde på livet er rollen som pårørende ved at overtage Helle Nonnie Hansens liv.
Helle har aldrig fri.
For seks år siden fik hendes mand konstateret alzheimers, og i dag kræver han hendes fulde opmærksomhed. Den mand, der engang lagde tonsvis af planer og fyldte huset med liv, er blevet tavs og fjern. Nu sidder Helle tilbage med ansvaret for det hele. Og lidt efter lidt er der blevet mindre plads til hende.