Mistrives vores børn? Antallet af hjemmeskolede børn er seksdoblet på ti år

På 10 år er antallet af hjemmeskolede børn seksdoblet og samtidig er skolebørnenes velvære i forfald, i hvad der begynder at ligne en epidemi af mistrivsel på landets folkeskoler.

Offentliggjort
Antallet af hjemmeskolede børn varierer på tværs af kommunerne. Københavns kommune skønner at op til 300 børn hjemmeskoles dette år. Fagbladet Folkeskolen.

Antallet af hjemmeskolede børn varierer på tværs af kommunerne. Københavns kommune skønner at op til 300 børn hjemmeskoles dette år. Fagbladet Folkeskolen. Illustration af: Martha Back Christensen.

Hjemmeundervisning

I Danmark er retten til at hjemmeundervise beskyttet af Grundloven. 

Loven dikterer dog, at man skal opfylde en række krav til kvalitet og indmeldelse til kommunen.

Kilde: Aarhus Kommune

For ti år siden blev 443 børn hjemmeskolet, nu estimerer Fagbladet Folkeskolen, at mere end 2.500 børn bliver undervist hjemme.

Den svimlende udvikling skyldes, blandt andet, skolebørns voksende mistrivsel fortæller en undersøgelse fra 2022 fra Styrelsen for undervisning og kvalitet. Mistrivslen er forårsaget af faldende skoletilfredshed og børnenes udfordrede mentale og sociale velvære, det fremgår af en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed i 2023. Her svarer hele 23% af de adspurgte, at de ”ikke kan lide skolen”.

29-årige Emma Mandal Lynggaard har netop derfor valgt at trække sit ældste barn fra folkeskolen, fortæller hun til Kristeligt dagblad:

”Vi oplevede ikke, at den pædagogiske tilgang i skolen levede op til vores forventninger. Vi oplevede at skulle bøje og strække os mere, end hvad vi alle trivedes med, for at passe ind i skolens forståelse af, hvad det rigtige var.” 

Men selvom flere foretrækker at hjemmeundervise sine børn, bevidner undersøgelsen fra 2022 også om utallige tilfælde af ”manglende kvalitet” i hjemmeundervisningen. Tilsynet med de hjemmeunderviste børn udføres af kommunalbestyrelsen i den pågældende kommune, men i praksis udliciteres tilsynsopgaven oftest til distriktsskolen, der er udfordret af de tilføjede udgifter.

Børnenes mistrivsel, der får forældre til at foretrække hjemmeundervisning, skaber altså et økonomisk pres på en allerede udfordret folkeskole.

Af Ritzau

 

Powered by Labrador CMS