Bruger du lang tid på at pendle til og fra job? Så er du en del af en nedadgående tendens
En ny analyse fra Dansk Erhverv viser, at kun hver sjette beskæftiget dansker mellem 20-65 år, er villig til at pendle op til halvanden time i alt, til og fra job. Der er mange faktorer der spiller ind, men mobilitet og infrastrukturen i landet, er nogle af dem.

Udviklingen i danskernes villighed til at pendle længere til og fra job, har været nedadgående siden 2018. Dengang havde hele 43 pct. af de beskæftigede danskere lyst til at pendle halvanden time om dagen, men i 2025 er tallet nede på 17 pct.
Myldretiden spiller en rolle
Lars Johansen, der arbejder i Skallebølle og bor i Nyborg på Fyn, pendler 45 minutter til og fra arbejde hver dag. For ham er det ikke noget problem om morgenen, da han kører afsted fra sin bopæl klokken 04.10, og her er der ikke mange biler på vejene.
Historien er dog en anden når han skal hjem fra arbejde i myldretiden.
-Når jeg skal hjem fra arbejde kan turen godt ende med at vare 1 time og 15 minutter, der er mange biler på vejene, der danner sig hurtig kø og så er der pludselig kun et spor tilgængeligt på motorvejen, siger Lars Johansen.
Bedre infrastruktur kan have en indvirkning
Lars Johansen har for nogle år tilbage haft arbejde i Ringsted, og dengang pendlede han med toget. Han oplevede dog at toget ofte var forsinket, hvilket nogle gange resulterede i, at hans rejsetid blev op til to timer lang hver vej.
Peter Halkjær, der er arbejdsmarkedschef for Dansk Erhverv, mener at der skal ses på hvordan myldretiden kan afvikles bedre, og der skal være et fokus på hvad vi kan gøre for at smidiggøre infrastrukturen, fortæller han til Ritzau.
Af Ritzau