Kulturordførere anerkender deres rolle i forsikringsproblematik: “Det er noget, staten skal tage ansvar for”

SERIEN 'FREDNINGENS PRIS' - ARTIKEL 3

I et skriftligt svar lægger kulturordfører for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, ikke fingre imellem:

"Det er absolut et problem politikerne skal blande sig i. Det er skabt af staten. Det er staten, der ønsker fredningerne opretholdt og stiller kravene,” skriver hun og fortsætter: 

“De fredede bygninger udgør vores allermest umistelige del af den byggede kulturarv. Det er vores fælles kulturarv.” 

Kommentaren knytter sig til den problemstilling, som mange ejere af fredede bygninger oplever: At det er blevet for dyrt og svært at forsikre deres fredede bygning, og at det i sidste ende kan gå ud over ejernes mulighed for at vedligeholde den fredede bygning – og dermed dansk kulturarv.

Pia Kjærsgaard bakkes op af sin tidligere partikollega, Søren Espersen, der i dag er kulturordfører for Danmarksdemokraterne:

"Det er hele vores historie, der forfalder, hvis man lader de her meget, meget spændende bygninger forfalde – det kan vi ikke have. Det er noget, staten skal tage ansvar for – det er det i høj grad,” siger Søren Espersen (DD). 

Både Pia Kjærsgaard (DF) og Søren Espersen (DD) vil derfor have kulturminister Jacob Engel-Schmidt (M) på banen. 

Vi har rakt ud til samtlige kulturordførere i Folketinget og bedt om en kommentar på, at flere private ejere af fredede bygninger er pressede økonomisk grundet stigende forsikringspræmier.

Samlet er seks partier – Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet, Moderaterne, Venstre og Socialdemokratiet – vendt tilbage på vores henvendelse.

Kun Alternativet anerkender ikke problemet:

“Når man køber fast ejendom, så lægger man budgetter, som passer til det konkrete sted, man køber. Hvis folk ikke har råd, så er det udtryk for dårlig planlægning. Det er jo ikke en overraskelse, at man har købt en fredet bygning,” skriver partiets kulturordfører, Sascha Faxe, blandt andet i en mail.

Vi har efterfølgende spurgt, hvordan en ejer af en fredet bygning, vedkommende købte for måske flere år siden skulle vide, at det nu bliver så meget dyrere at forsikre bygningen. Den henvendelse er Sascha Faxe (Å) ikke vendt tilbage på.

Regeringen anerkender problemet 

Modsat anerkender alle tre kulturordførere fra regeringspartierne, at der er et problem. 

Kim Valentin (V) frygter, at det kan betyde noget for den måde, vi bevarer vores fredede bygninger på, men har svært ved at udtale sig om problemets størrelse, fordi “han ikke kender til det.” 

Derfor vil han nu bede kulturministeren om at kortlægge problemet og danne et overblik over, om problemet er stort eller småt - men han tror ikke, at det sidste er tilfældet:

“Jeg tror, at der er et grundlæggende problem i den måde, som man har tilgået de forsikringspræmier på. Man har jo købt en ejendom ud fra den forudsætning, at der er nogle faste udgifter i det, og hvis de udgifter lige pludselig tager et voldsomt hop, så påvirker det jo ejendommens pris. Men det er jo den udvikling, vi må prøve at undersøge lidt nærmere,” siger Kim Valentin (V).

Moderaternes kulturordfører er allerede klar med konklusionen nu:

“Når så mange ejere fortæller, at de er pressede af stigende forsikringspræmier, er det selvfølgelig et problem. Det rammer både mennesker og mursten. Hvis forsikringsregningerne bliver så høje, at man ikke kan vedligeholde, bo i eller tilstrækkeligt forsikre sin fredede bygning, så risikerer vi i sidste ende at miste noget af det, vi alle sammen gerne vil bevare,” skriver Henrik Rejnholt (M) i et skriftligt svar.

Her spiller politikerne “en klar rolle,” lyder det:

“Staten stiller i dag høje krav til, hvordan fredede bygninger må vedligeholdes – ofte dyrere krav end ved almindeligt byggeri – og derfor må staten også være nysgerrig på, om rammerne er rimelige for dem, der bærer ansvaret i hverdagen,” skriver Henrik Rejnholt (M).

 Også Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, anerkender problemet. Han mener ligeledes, at politikerne har et medansvar for at finde en løsning: 

“Selvom det er ejerne, der ejer de her bygninger, så er mange af dem jo netop fredede, fordi vi anser dem som værende en vigtig del af dansk kulturarv, som vi som samfund må være interesserede i at bevare på en god måde,” siger han. 

Han nævner, at man tidligere har været i dialog med blandt andet interesseorganisationen Historiske Huse, for at finde ud af, hvad der kan gøres fra Kulturministerens side ift. at lette de økonomiske byrder for ejerne af de fredede bygninger.

Men her taler den tidligere S-minister mere om bøvl og bureaukrati med det daglige vedligehold. Selve forsikringsproblematikken kalder han “et stort spørgsmål,” han “som kulturordfører ikke kan anvise en vej til” - her henviser han i stedet til erhvervsministeren.

Men mange, vi taler med, peger på, at det er Slots- og Kulturstyrelsen – som hører under Kulturministeriet og dermed også dig som kulturordfører – der bærer en del af skylden for denne forsikringsproblematik. At det er deres hårde, ufleksible krav til genopbygning, der skræmmer forsikringsselskaberne væk – hvad siger du til dén kritik?

“Jamen den lytter jeg til, og det er min oplevelse, at Slots- og Kulturstyrelsen i højere grad vil tage hensyn til økonomien for ejerne og være rimelige i forhold til de krav, som styrelsen stiller fremadrettet. Det er i hvert fald det politiske signal, vi har sendt til Slots- og Kulturstyrelsen,” siger Mogens Jensen (S).

Som eksempel på et krav fra Slots- og Kulturstyrelsen, der “ikke giver mening,” nævner han brønde, der ligger langt nede under jorden, som styrelsen kræver skal genetableres med en særlig form for sten fremfor med almindelige plastikrør.

"Selvom vi selvfølgelig også gerne vil have at husene bliver istandsat i en god kvalitet, så mener jeg, det kan gøres, uden at det bliver meget rigide krav, som kommer til at koste ejerne rigtig meget,” siger han.

Arbejdsgruppen 

Vi har rakt ud til Slots- og Kulturstyrelsen for at forholde dem kritikken af deres ansvar for de stigende forsikringspræmier.

Vi har blandt andet spurgt dem om følgende: “Flere peger på, at det er jer som styrelse og det, at I er kravstillere, der komplicerer og fordyrer de her sager - hvad siger I til det?” 

Først henviste Slots- og Kulturstyrelsen til Kulturministeriet, men i en mail svarede styrelsen efterfølgende selv, at de er “bekendt med, at en række ejere af fredede bygninger har fået varslet stigende forsikringspræmier,” men at der “hverken er sket ændringer i lovgivningen eller i styrelsens praksis på området, som kan begrunde stigningerne.” 

De skriver videre, at “styrelsen er oplyst om, at der i forsikringsbranchen er usikkerhed om de vilkår, der kan være i sager hvor ejendomme skades helt eller delvist som følge af brand eller voldsomt vejr. Styrelsen er i dialog med relevante parter med henblik på yderligere afklaring.” 

En anden, der også har været i dialog med relevante parter, er kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M). Han er som minister øverste ansvarlige for Slots- og Kulturstyrelsen, og de krav, de stiller til ejerne af de frede bygninger.

I et skriftligt svar, siger ministeren, at han er “helt opmærksom på problemet,” og at han allerede har “haft forsikringsbranchen og Historiske Huse til et møde i ministeriet.” 

Det møde fandt sted den 5. december 2025.

Han siger videre, at han på baggrund af snakken har “nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med nogle hurtige bud på, hvordan vi undgår, at sagesløse boligejere ender med at stå med kæmpe regninger og håret i postkassen.” 

Vi har efterfølgende spurgt ministeren om, hvem der skal sidde i denne arbejdsgruppe, samt hvilken tidshorisont den har. Det kan han “ikke sige noget om for nuværende,” lyder det.

Ifølge Historiske Huse består udvalget af Slots- og Kulturstyrelsen, Forsikring & Pension, samt Historiske Huse selv - og det glæder interesseorganisationen. En arbejdsgruppe var lige, hvad de håbede på, siger de til os.

De skrev allerede den 9. september et brev henvendt direkte til ministeren, hvor de foreslog, at “sagens nøgleaktører sætter sig sammen for at nå frem til en langsigtet løsning.” 

Hos brancheorganisationen Forsikring & Pension er de også glade for den politiske udvikling. På LinkedIn skriver underdirektør i brancheorganisationen Pia Holm Steffensen, at hun håber, at “vi kan finde løsninger, som kan sikre et levedygtigt og stærkt forsikringsmarked - også her.” 

Skal staten tage et forsikringsansvar? 

Men hvordan undgår vi – med ministerens ord - at sagesløse boligejere ender med at stå med kæmpe regninger og håret i postkassen?

Her skal staten tage en form for ansvar. 

Det mener i hvert fald Pia Kjærsgaard (DF).

“Man kan sagtens plædere for, at de private ejere blot skal tegne en forsikring på en bygning med det antal kvadratmeter, som den fredede bygning omfatter. Alt hvad der handler om forsikring af fredningsværdier oveni, er statens problem. Det er staten, der har ønsket fredningen,” siger hun.

En lignende ordning kan Søren Espersen (DD) også se for sig.

Han tror ikke på, at staten alene kan tage et fuldt forsikringsansvar. Men måske kan staten ifølge ham træde til og dække det ekstra, som en fredet bygning koster i forsikring i forhold til forsikringsprisen på en tilsvarende, ikke-fredet bygning i området.

“Staten skal være den, der sørger for, at det sker, for ellers går hele vores system med at bevare de gamle bygninger bersærk,” siger han.

Men mere konkret på løsningen bliver Søren Espersen (DD) ikke – her henviser han til kulturministeren: 

“Jeg venter på et udspil fra ministeren,” siger han. 

Men har du tillid til, at der kommer et udspil fra kulturministeren, siden du siger det sådan der?

“Det ved jeg ikke, men det kan jeg forestille mig. Det vil jeg i hvert fald presse på for,” siger Søren Espersen (DD).

I Socialdemokratiet har de ikke taget stilling til, om staten skal gå ind og hjælpe de private ejere af frede bygninger med at bliver forsikret.

"Fordi der så er rigtig mange andre områder, hvor enkelte ejere eller grupper i samfundet har udgifter, man lige så vel kunne mene, at staten burde hjælpe med," siger næstformand i og kulturordfører for Socialdemokratiet, Mogens Jensen. 

Kulturordførerne, der medvirker i artiklen, blev interviewet et par uger før, kulturministeren kom med sit forslag om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kigge på løsningsforslag. Vi har derfor igen rakt ud til alle de medvirkende kulturordførere for at få en reaktion på arbejdsgruppen. Kim Valentin (V) og Mogens Jensen (S) mener begge, at en arbejdsgruppe er en god idé. De resterende kulturordfører er ikke vendt tilbage på vores anden henvendelse inden deadline.