Præstationspres i forbindelse med uddannelse får bægeret til at flyde over hos unge
At føle et konstant pres for at skulle præstere kan være svært. 44 procent af unge studerende mellem 16 og 25 år føler et indre præstationspres. Det viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. Mød Anastasia, som er en af de unge, der har mærket det på egen krop.