150… 200… 350 kr? Hvor meget skal danskerne betale for et fitnessabonnement?

Prisen stiger snart for de danskere, der træner i et kommercielt fitnesscenter. Dette skyldes en EU-dom, der gør at kommercielt udbudte fritidsaktiviteter fremover bliver momspligtige.

Det vil helt konkret sige, at danskere fremover skal betale 25% mere for deres abonnement, hvis de træner i et kommercielt fitnesscenter. PureGym varsler f.eks. allerede en stigning på 50 kroner om måneden, hvilket hæver prisen på et såkaldt ”unlimited”-abonnement til 449 kroner for medlemmer over 30 år.

For en branche, der de seneste ti år har oplevet massiv vækst, vækker dette bekymring. Flere indehavere af fitnesscentre frygter, at prisstigninger vil lede til kundeflugt, og regeringen ønsker derfor at modvirke prisstigningen med et fitness-fradrag.

Fitness feberen brænder videre på trods af prisstigninger

Det er dog ikke et givet, at en stigning i pris vil medføre at danskerne dyrker mindre fitness. Prisen på et fitnessabonnement har nemlig allerede været markant stigende over en relativt kort årrække.

Prisen på et basis-abonnement i PureGym (forhenværende Fitness World) er f.eks. steget fra 199 kr/m til 319 kr/m siden 2016. Dette svarer til en gennemsnitlig prisstigning på over 13 kr. om året.

I samme periode har fitnessindustrien været ved at vokse ud af egen skjorte. Siden 2009 er antallet af kommercielle fitnesscentre mere end fordoblet, antallet af danskere der træner er steget indenfor alle aldersgrupper og industriens omsætning er næsten tredoblet.

Det lader altså til, at stigende priser på ingen måde har afskrækket danskerne fra at gribe håndvægten.

I følge Niels Anton Toftgård som er analytiker ved Idrættens analyseinstitut, kan denne udvikling skyldes, at det at være i god form og “det at gøre noget godt for sig selv”, over en årrække er blevet mere vigtigt for danskerne.

“Fitness-industrien har en trend i ryggen, og dermed er deres produkt blevet mere relevant. Det gør at man kan skrue en 10’er op her og en 20’er der uden at folk melder sig ud, og det bliver i sidste ende til mange millioner i indtægt. Det er også sådan, at teleselskaberne arbejder.”

Danna Corke, som er branchedirektør for Dansk Fitness & Helse Organisation, mener dog, at de stigende priser nærmere skyldes stigninger i driftsomkostninger.

“Ligesom der er stigninger på alt muligt andet såsom mælk, fløde og chokolade, er der stigninger i på fitnessabonnementer. Her gælder det bare elafgifter, lønstigninger og huslejestigninger”.

En sektor i vækst, men en skævvridning lurer

På trods af at stigende priser ikke har afskrækket danskerne fra at dyrke fitness endnu, frygter Danna Corke, at pålæggelse af moms vil medføre et fald i medlemstallet i kommercielle fitnesscentre.

EU-dommen gør nemlig, at det kun er kommercielle fitnesscentre, der pålægges moms, hvilket hun kalder ”konkurrenceforvridning på et højt plan”. Hun fremhæver, at mange træningscentre drives med lønnede instruktører og topmoderne udstyr, men uden moms- forpligtelser.

Hos Lystrup Idrætsforening, der åbnede et fitnesscenter i 2024, ser bestyrelsesleder Helle Klüwer dog ikke situationen på samme måde.

”Vi tilbyder noget andet. Hele vores kontingent er baseret på frivilligt arbejde, og vi har ikke fast bemandingstid som de kommercielle centre,” siger hun og tilføjer desuden, at

”Vi har rigtig mange unge mennesker, der kommer. Det er følelsen af det lokale, der betyder noget. Forældrene skal ikke ligge og køre dem til et fitnesscenter eller med bus”. 

Danna Corke fastholder dog, at den kommende EU-dom gør noget ved styrkeforholdet mellem kommercielle og ikke-kommercielle aktører i fitnessbranchen.

”Det kommercielle bliver yderligere presset, fordi de nu skal sidde som mellemled og give penge videre til staten. Det bliver administrativt mere irriterende. I sidste ende er det revisorerne, der vinder", siger hun.

Regeringens svar: Fradrag som plaster på såret

Regeringens primære modsvar er det nye motions- og musikundervisningsfradrag, der giver et årligt fradrag på omkring 1.750 kroner. I praksis betyder det en skattebesparelse på cirka 400–450 kroner som er mindre end mange danskeres ekstraudgift ved den nye moms. Danna Corke kalder fradraget ”det eneste hurtige værktøj” og tilføjer desuden:

 ”Hvis man kan finde en milliard til fjernelse af sukkerafgifter og de andre ting, så burde man måske også kunne finde penge til yderligere fradrag på motion.

Flere selvejede institutioner?

Om man er et kommercielt eller ikke-kommercielt fitnesscenter er en ting sikkert -Efterspørgslen er stigende og dette kan ses på udviklingen i branchen.

Siden 2017 er der kommet 262 kommercielle centre til. Det svarer til en stigning på 33%.

I samme periode er antallet af ikke-kommercielle centre næsten uændret og endda svagt faldende, hvilket betyder at de kommercielle centre nu udgør over 65 procent af fitnessfaciliteterne i Danmark.

Men netop den dominans udfordres nu. Foreningsdrevne og selvejende fitnesscentre forbliver momsfritaget, og de kan derfor fortsætte med at tilbyde lavere priser.

Her kan foreningsdrevet centre blive en billigere løsning for borgere, der ikke har råd til de kommercielle priser. Men den samlede kapacitet er begrænset, da kun 1 ud af 3 fitnesscentre i Danmark er ikke-kommercielle. Desuden ligger flere af disse i mindre byer, typisk tilknyttet eksisterende haller og afhængige af frivillig arbejdskraft.

Ifølge Niels Anton Toftgård er det netop derfor, at væksten næsten kun sker i den kommercielle sektor: ”Det kræver startkapital, og foreningerne bygger ofte på eksisterende anlæg,” siger han.

Til spørgsmålet om selvejede institutioner og foreninger kan udgøre et alternativ til de kommercielle fitnesscentre svarer Helle Klüwer fra Lystrup Idrætsforening at "der skal være plads til os alle". 

"Jeg håber bare, at der ikke er nogen, der fravælger at bevæge sig på grund af det her. Det ville jo være katastrofalt”