160 millioner kroner til kvinders sundhed: “Det er en dråbe i havet”

Hele Christiansborg er inviteret til lægen. Men ventetiden er lang.

“Kære kvinde. Hvis henvendelsen drejer sig om mistanke om endometriose, skal vores personale bruge i gennemsnit syv år på at stille diagnosen – vent venligst”,

lyder det fra højtalerne, der er placeret på pladsen foran Christiansborg. Den monotone stemmer runger ud over det interimistiske venteværelse, der er installeret i Rigsdagsgården.

Et venteværelse fuld af kvinder, der venter på, at det er deres tur til at komme til lægen.

Klinikken er en del af kampagnen Hun Fortjener Forskning, der kritiserer regeringens beslutning om at afsætte 160 mio. kr. til forskning i kvinders sundhed. Et beløb, som ifølge aktivister og eksperter langt fra matcher problemets omfang.

“Det kan ikke være rigtigt, at halvdelen af befolkningen ikke er forsket ordentligt i”, siger Leah Raskin Nielsen, der deltager i demonstrationen:

“Hvad er modargumenterne? Det går både ud over kvinders sundhed og vores samfundsøkonomi.”

Ikke et ‘hot topic’

I oktober afsatte regeringen 160 mio. kr. over fire år til etableringen af et nyt Center for Forskning i Kvinders Sundhed. Midlerne skal dække forskning både i sygdomme, der er unikke for kvinder, og dem, der viser sig forskelligt hos kvinder og mænd. Der mangler særligt viden om kvindesygdommen endometriose.

Men beløbet rækker ikke, vurderer flere forskere.

“Nej. Det er jo meget lidt med 160 millioner kroner”, siger professor i gynækologi og obstetrik ved OUH og SDU, Peter Martin Rudnicki.

“Kvinders sundhed er jo også diabetes, hjertekarsygdomme og mange andre sygdomme.”

Ifølge Rudnicki betyder det, at endometriose bliver nedprioriteret.

“Endometriose er ikke et ‘hot topic’ som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,” siger han.

Omfattende forskning

Endometriose rammer omkring én ud af ti kvinder i den fertile alder. Sygdommen kan give kroniske smerter og forårsage infertilitet. Alligevel viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, at kun 1,6 procent af kvinderne får stillet den korrekte diagnose.

Og ventetiden er lang.

Ifølge støtteorganisationen Endometriose Fællesskabet kan det tage mellem fem og syv år at få stillet diagnosen.

Ifølge Anne-Mette Hvas, sundhedsdekan ved Aarhus Universitet, skyldes det blandt andet, at kvinders sundhed historisk set har været underprioriteret.

“Mange områder inden for kvinders sundhed, f.eks. endometriose, overgangsalder, prævention og graviditetskomplikationer har fået relativt mindre opmærksomhed og færre midler end andre sygdomsområder.”

Anne-Mette Hvas understreger samtidig, at forskning i kvinders sundhed er omfattende og ressourcekrævende:

“Forskning i kvinders sundhed dækker hele livet: fra fosteret til barnet, pubertet, menstruation, fertilitet, graviditet, fødsel, abort, overgangsalder og alderdom.”

Det koster at spare

Manglende forskning har ikke kun konsekvenser hos den enkelte kvinde, men også for samfundet. Et internationalt studie viser, at kvinder med endometriose i gennemsnit mister 11 timers produktivitet om ugen.

Ifølge Hun Fortjener Forskning er produktivitetstabet et centralt argument for, at de 160 mio. kr. ikke er nok. 

“Det er jo rigtig mange penge, hvis man så ganger op”, siger Leah Raskin Nielsen.

Faktisk så mange penge, at Danmarks BNP vil stige med omkring et procent, hvis man lukker forskningshullet i kvinders sundhed, viser analyse fra 2024 af McKinsey.

En god start, men ikke i mål

Anne-Mette Hvas kalder midlerne en vigtig begyndelse, men ikke en løsning.

“Nej, det er ikke nok til al forskning i kvinders sundhed – men det kan gøre en stor positiv forskel, hvis pengene bliver brugt klogt”, skriver hun.

Det synspunkt deler aktivisterne foran Christiansborg.

“Det er slet ikke nok”, siger aktivist Victoria Selvejer. “Det er virkelig bare en dråbe i havet.”

Trine Bramsen, forskningsordfører for Socialdemokratiet, afviser kritikken:

“For første gang har vi afsat et stort millionbeløb til målrettet forskning i kvinders sundhed. Heldigvis forskes der jo allerede i en lang række områder, der vedrører kvinders sundhed – og der er også afsat penge. Men der er også store mangler. Det er det, som de 160 millioner skal rette op på.”

Enighed om retning, uenighed om omfang

Mens politikerne diskuterer bevillinger inde bag murene på Christiansborg, venter kvinderne fortsat udenfor i venteværelset. Og ventetiden er lang. 

For det eneste, aktivister, eksperter og politikere kan blive enige om, er, at beløbet er et skridt i den rigtige retning. Om skridtet er stort nok, vides endnu ikke – vent venligst.