2.b sætter Trump i børnehøjde: ”Når angst fylder hos de voksne, så fylder det hos børnene”

Donald Trump og Vladimir Putin er blevet venner. Sammen har de besluttet sig for at erobre verden, og ingen kan stoppe dem. Deres ninjahær har stjålet alle verdens atombomber. Donald Trump sidder klar ved sin store røde knap. Når han trykker på den, bliver han verdens hersker. Alt det oplevede otteårige Eske Hofni, indtil han vågnede fra sit mareridt.

”Jeg blev bange den nat, men så vågnede jeg og kiggede ud ad vinduet - der var slet ikke krig.” siger Eske. 

Donald Trump fylder meget hos de voksne. Handelskrig, tech-oligarker og NATO er på manges bævende læber. Frygten for Donald Trumps ageren som præsident er så udtalt, at flere medier rapporterer om Trumpangst. Men hvad betyder det for børnene? Ifølge Ida Hilario Jønsson, børnefaglig konsulent ved BørneTelefonen, har de fået flere henvendelser om Donald Trump, siden han blev valgt i november.

“Når angst fylder hos de voksne, så fylder det også hos børnene,” siger hun. 

Men hvordan ser Trump ud med børnebriller? En række elever fra 2.b på Malling Skole giver deres bud. Det byder på fuckfingre, finurligheder og en del frygt.

En gulerod i jakkesæt 

Klokken ringer, og 2.b trasker ind fra frikvarteret. De finder sig til rette mellem skoletasker og madpakker. De kender alle Donald Trump. De ved, at han er præsident i USA – “en, der bestemmer.” Det har de hørt de voksne sige.

En elev beskriver Donald Trump som en gulerod i et jakkesæt. En blond pige på otte år - snart ni – synes, at hans hår er ”mega klammo.” Hun griner. Nogle gange taler hendes forældre om Trump, og så overhører hun det. Det er sådan, de fleste elever i 2.b hører om ham. De fanger fragmenter af en samtale, eller går forbi, mens forældrene ser nyheder. På den måde siver de voksnes verden ned i børnehøjde. 

Bomber i baghaven 

Børnene kan godt blive distraherede, når de bliver spurgt til Donald Trump. Mange tænker sjældent på ham. Modsat klassekammeraterne i skolegården er han langt væk. Når Christian Bligaard Olsen bliver spurgt, fylder han alligevel noget.

”Jeg er bange for, hvad han kan finde på. USA har jo det største militær i verden, så det kan være farligt, hvis de går i krig” fortæller han. 

Når Christian leger på sit værelse, hører han nogle gange helikoptere flyve forbi. Det gør ham nervøs. Nogle gange tror han, at helikopterne har Donald Trumps bomber med.

Otteårige Vigga Linér Meiner Toft har lige tabt en tand i overmunden. Det kan man se, når hun smiler. Når snakken falder på Donald Trump, ser man ikke tænderne. Hendes hoved falder mod jorden, og stemmen bliver lille. Når de voksne taler om den amerikanske præsident, bliver hun ”rigtig, rigtig trist”. Tankerne tramper rundt i hendes hoved og bliver til bekymringer: 

“Hvis nu Donald Trump bestemte, at de skulle gå i krig, og at det ville ske lige i nærheden af vores hus, så ville jeg blive rigtig, rigtig bange” siger Vigga.

Parkerede bekymringer og femsporede motorveje

Børnenes bekymringer er ifølge Ida Hilario Jønsson naturlige: 

“Det giver mening, at børn reagerer på den verden, de eksisterer i. Det giver mening, at børn synes køb af Grønland og atomvåben lyder uhyggeligt,” siger hun. 

Ida Hilario Jørgensen pointerer, at voksensnakken er svær at undgå for de yngste, og derfor ser hun bekymring om Donald Trump. Det overrasker ikke Sonja Breinholst, leder af Center for Angst på Københavns Universitet:

”Hvis vi kigger os omkring, så fylder usikkerheden ved Trump overalt i voksenverdenen, og det opdager børnene,” uddyber hun. 

Som udgangspunkt er Sonja Breinholst fortaler for, at børnene i indskolingsalderen skærmes for nyhedsstrømmen. Voksenbekymringerne skal helst ikke flytte ind i børneverdenen, og det skal man ifølge Sonja Breinholst være bevidst om som forælder:

”Det har en klar effekt, om børnene bliver puttet, inden forældrene begynder at diskutere verdenssituationen,” siger hun.

Nogle gange finder de store problemer alligevel vej til de små ører. Her pointerer, Sonja Breinholst, at det ikke er usundt for børnene at bekymre sig, så længe frygten håndteres af en voksen. Langt de fleste børn kan parkere bekymringerne, men for nogle bliver tankerne til en femsporet motorvej, hvor tankerne kører vanvidskørsel. Det kan undgås ved en samtale med en voksen.

"Når et barn viser bekymring, skal man undgå at overforklare. Det bedste er at give korte, afdramatiserende svar: Svar én gang, forklar, hvorfor de voksne har styr på det og luk samtalen. Vi skal forklare, hvad der sker – men på en børnevenlig måde," forklarer Sonja Breinholst. 

Hun anbefaler, at man forklarer barnet, at der er kloge mennesker, der får penge for at løse de store verdensproblemer. Selv hvis man som forælder har svært ved at tro på det. Den slags bekymringer er ikke børnenes at bære. 

Det har min mor og far fortalt mig 

Nogle gange lader Vigga sine bekymringer blive i hovedet, og så bærer hun dem alene.

”Jeg har ikke rigtigt snakket med nogle voksne om, at jeg nogle gange kan blive bange. Vi snakker kun om, at han gør nogle dårlige ting,” forklarer hun.

Og dårlige ting er der nok af, synes Vigga. Hun har ondt af dem, der bor i USA. Hun kan slet ikke forstå, hvad Trump har gang i: 

”Han bestemmer nogle dårlige ting som for eksempel, at han ikke vil hjælpe de fattige. Det har min mor og far fortalt mig,” forklarer hun.

Vigga tror, at det er fordi, han vil beholde alle pengene selv. Hun ved slet ikke, hvorfor man vil gøre sådan noget. Hendes forældre ved det heller ikke.

Trumpnyheder til børn

Når eleverne i 2.b fylder år, bliver de en del af målgruppen hos DR’s ”Ultra Nyt” og printavisen ”Børneavisen”. De laver nyheder til henholdsvis ni til fjorten- og ni til tolvårige. De to børnemedier gør sig nøje overvejelser om, hvordan Trump formidles til børn.

”Børnene skal ikke føle, at deres verden er mørkere, når de har læst Børneavisen. Der foregår ting i verden, som ikke er gode. De ting skal vi forklare dem ærligt uden at gøre dem bange” siger Silke Flodin, journalist på Børneavisen.

Redaktør på Ultra Nyt, Christina Johansen, oplever, at nyheder om Trump skal overvejes grundigt. Den amerikanske præsidents dekreter, pressemøder og trusler pumper historier ud i nyhedsstrømmen, og børnene risikerer at miste fodfæstet.

”Vi kan lave historier om Donald Trump hver dag, men vi er ikke interesserede i mellemregninger. Vi laver et nedslag cirka hver anden uge, hvor vi behandler hovedlinjerne” siger Christina Johansen.

For de to børnemedier er kunsten at balancere ærligheden og konstruktiviteten. Nogle ting er irrelevante for børnene, andre ting ved de intet om, og specifikt med Donald Trump går udviklingen så hurtigt, at noget kan være et problem den ene dag og løst den næste.

Trump i skolegården 

Børnene i 2.b ved godt, at Donald Trump er langt væk. Alligevel har de ikke svært ved at forestille sig, hvad de vil gøre, hvis han dukkede op i skolegården. 

Vigga vil sige til Donald Trump, at han skal gøre flere gode ting. Endnu vigtigere skal han stoppe med de dårlige ting. Hun kan dog ikke komme udenom, at hun vil være bange. Det vil Eske også være: 

“Jeg ville bare finde den voksne, der er mest i nærheden. Så vil jeg sige til Donald Trump, at de ting, han gør, er dårlige, og at det ikke er pænt gjort af ham. Så kan den voksne snakke med ham. Jeg tør ikke stille sagen op alene,” forklarer han.

Klassekammeraten Ludvig Sandfeld Sørensen trækker på skuldrene og griner. Hvis han så Donald Trump, ville han bare række fuck.