Aarhus Fremad fremmer fællesskabet

“Yellow and black attack attack attack” skråler Allan og sine to medfans af deres lungers fulde kraft. Det hjemmelavede kampråb har retning mod banen, hvor Aarhus Fremad lige nu møder Hobro IK i en vigtig pokalkamp.

Øl på en onsdag

På den normalt så stille villavej kan man høre Zar Paulo brage over hækken. Musikken stammer fra de mørnede højtalere på Riisvangen, hvor Aarhus Fremad har hjemmebane. Mens solen skinner ned på den lysegrønne plæne, som bliver vandet indtil lige før kampstart, summer bolddrengene bag målet i deres røde trøjer, så man tydeligt kan se, hvem der har fået en meget vigtig opgave i dag. Duften af pølser og bajer spreder sig rundt om banen, for det hører til på sådan en dag. Selv på en onsdag.

Musikken slukker, og sprinklerne stopper deres konstante vandsprøjt. Fokus, som før var på at finde den helt rette plads i solen, bliver rettet mod banen.

Stilheden er larmende, da Hobro træder ind på grønsværen. I stærk kontrast til da Aarhus Fremad-spillerne lunter ud til skue for de fremmødte på Riisvangen. De bliver overdynget af de første klapsalver fra den brogede tilskuerrække, som både rummer unge studerende og de ældre inkarnerede fans.

Plads til alle

På Riisvangen er det muligt for unge studerende at komme gratis på stadion. En mulighed som mange benytter sig af.

”Om man kommer for at se fodbold, eller for at hygge med vennerne over en øl, så er alle velkomne. Det er det, Riisvangen kan. Ung som gammel så er vi her for at støtte op om klubben”, fortæller formand for Aarhus Fremads fanklub Allan Pingo Jessen, som er klædt i gul og sort fra top til tå i dagens anledning.

Selvom kampen spilles kl. 15 en onsdag, er mere end 1200 dukket op for at nyde en fodboldkamp i solen.

Selvom de er i fuld gang på banen, summer det med snak på tribunerne. Samtalerne byder på alt fra studie til kærlighedslivet. Et par spredte klapsalver bliver i ny og næ sendt i retning af de gult klædte Aarhus Fremad-spillere. Snakken på den stejle høj bag målet handler om alt andet end fodbold. Selv hjørnebanden, som sidder på deres reserverede sort- og gultstribede bord-bænkesæt, hyggesnakker med fokus på samtalen.

Da Aarhus Fremad endelig kommer i nærheden af Hobros mål, kommer der alligevel spredte udbrud.

“Jaaaaaa kom så Hobro” lyder det, da Hobro scorer. Folk vender sig og kigger uforstående på de få unge drenge, der fejlagtigt har placeret sig blandt Aarhus Fremads fans. På trods af situationen er der ingen, der siger noget til dem.

En klub der holder fast i rødderne

Da bolden bliver puffet bag baglinjen af Hobros målmand, spreder det velkendte kampråb sig på Riisvangen “dar´ hjørne dar´ hjørne dar´ hjørne hjørne hjørne”

En trompet får nogle pust, hver gang ejermanden mener, Aarhus Fremad spillerne har fortjent det. Han sidder blandt hjørnebanden, som er fast inventar, når dommeren fløjter kampe i gang på Riisvangen.

Aarhus Fremad er for nylig rykket op i den næstbedste danske fodboldrække, for første gang i mange år. Det har dog ikke fået klubben til at ændre på den kulisse, kampene bliver spillet i. Størstedelen af de fremmødte skal enten stå op eller slå røven i græsset. Højttalerne er gamle og slidte. Måltavlen er stadig med analogt ur, og tal der manuelt skal skiftes.

“De har taget spillet med fra 2. division, det er spændende og offensivt fodbold de spiller”, fortæller Allan Pingo.

En ung dreng har iført sig klubbens maskotdragt. Nu er han en tiger, der matcher klubbens farver. Han forfølges af hans venner, der filmer ham og griner.

En dårlig aktion får lige en kommentar med fra et medlem af hjørnebanden.

“De skal sgu ikke spille som Barcelona, de skal bare smide den ind over.”

Vi gør ikke noget

Selvom Aarhus Fremad nærmer sig pausen, stadig bagud 0-1, er der stadig plads til smil og snak blandt de fremmødte.

Stemningen ændrer sig, da Frederik Grube sparker den ind til 1-1. Klapsalver og jubelbrøl fylder nu det lille stadion.

 I pausen skal der fyldes op på proviant. Folk rejser sig for at strække benene. Forreste række bliver sprøjtet til af en sprinkler på afveje, og lyden af samtaler spreder sig mere intenst.

En lykønskning til fødselaren Emma bliver meldt fra stadionspeakeren, hvilket afføder spredte klapsalver.

20 minutter inde i anden halvleg har spillet kørt frem og tilbage uden de store chancer, og snakken blandt publikum er igen taget til.

Efter en scoring til Hobro og hvad der føles som en evighed, siden Aarhus Fremad har været tæt på Hobros mål, begynder enkelte fans at blive utålmodige.

“Kom så herned, vi gør ikke noget” kommer det fra hjørnebanden, som står bag Hobros mål.

Det skal nok gå

Selvom solen nu står lavt på himlen, er opbakningen fra Fremads fans stadig høj, og efter endnu et godt forsøg fra Fremad er der optimisme at spore i ærgrelsesudbruddene. Snakken blandt folk er aftaget, og nu klapper alle tilskuerne af selv det mindste, og et hjørnespark til hjemmeholdet får et stort bifald.

Opbakningen er dog ikke nok for Aarhus Fremads spillere, og opmuntrende klapsalver bliver sendt afsted mod spillerne, da dommerens fløjte sætter et punktum for kampen.

Nu begynder hjemturen for de mange tilskuere, som har brugt onsdag eftermiddag på Riisvangen. På trods af resultatet er der ikke mange sure miner at spore.

”Hvis vi ikke vinder den her kamp, så vinder vi den næste, det er den tilgang, vi har til det i Aarhus Fremad”, fortæller Allan Pingo med et smil på læben, mens en af sine medfans tilføjer, at her er mottoet jo.

”Det skal nok gå.”