Aarhus vil være ungdomshovedstad - men kan de få de unge med?

Et indblik i tidligere afslag afslører, hvad Aarhus har gjort galt i jagten på titlen som Europæisk Ungdomshovedstad – og hvorfor ungeinddragelse bliver nøglen til succes. 

Aarhus vil være Europæisk Ungdomshovedstad i 2030. Bag projektet står en bred gruppe af ungdoms- og kulturaktører, som arbejder på en ansøgning, der skal afgøre, om byen kan få den europæiske titel. 

Titlen uddeles årligt til en by, der arbejder aktivt med at styrke unges deltagelse i demokratiet. 

Prisen, som bliver uddelt af European Youth Forum, sigter efter at styrke europæiske unge, øge unges demokratiske deltagelse og sætte større fokus på en samlet europæisk identitet.

For Aarhus er ambitionen derfor både at skabe nye initiativer og at give unge større indflydelse på, hvordan byen udvikler sig. 

Europa i Aarhus

“Det er jo først i 2030, og mange unge ved ikke engang, hvor de er om et halvt år,” siger Lone Jensen, der er ansat hos Kulturforvaltningen og leder af Ungdomskulturhuset.

En af udfordringerne ved ansøgningen bliver at engagere de unge i noget, som de har svært ved at se sig selv i allerede nu. 

Det kan blive et problem, når ansøgningen helst skal drives primært af de unge, mener Lone Jensen 

"Jeg tror, vi kigger meget indad, og det vil være sundt for os at åbne øjnene overfor, hvordan unge mon har det generelt i Europa. Kan man skabe en solidaritet på tværs af landegrænser? Men jeg synes, det er svært. De unge, jeg taler med synes, det er spændende, men der er langt derfra til at det skal skabe handling."

Hvem er kræfterne bag?

I fronten af ansøgningen ses FLUKHX, som er et uformelt samarbejde mellem Frontløberne, Ungdomskulturhuset og Institut for X. 

Disse organisationer er støttet op af en lang række af andre aktører i det aarhusianske ungdomsmiljø, og tanken er, at der kun skal komme flere unge kræfter til. 

En af dem er 28-årige Ninna Jalog som er projektleder for den demokratiske linje i Aarhus Volume, en kultur - og musikforening i Aarhus. 

“Vi har så mange mennesker omkring os, som er unge, og de skal fejres. Det synes jeg, er en oplagt måde at gøre det på ved at ansøge om denne her titel."  

Noget af det vigtigste for Ninna Jalog er, at man aktivt forsøger at engagere de unge.

Afslag 

Det er ikke første gang, at organiserede kræfter i Aarhus sigter efter at blive europæisk ungdomshovedstad. Byen har forsøgt én gang før i 2024, men fik afslag.

Et stort kritikpunkt fra komiteen var, at der slet ikke var nok ungeinddragelse i ansøgningen. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt projektet risikerer at gentage tidligere fejl. 

Ifølge Lone Jensen, er ungeinddragelsen netop dét, de har forsøgt at ændre markant denne gang. 

“Vi tog den feedback meget seriøst til os og lavede en festival, hvor vi forsøgte at få så mange unge som muligt til at involvere sig, både i at udvikle programmet og afvikle det.” 

Festivalen, hun henviser til, er “Den Nye By” fra 2025. Det var både en festival og en længere proces, hvor unge over flere måneder var med til at udvikle idéer til fremtidens Aarhus gennem workshops, debatter og kulturaktiviteter.

Ninna Jalog fra Aarhus Volume fremhæver arrangementet “Snak og Æd” i Volume Village, hvor unge kunne mødes, dele perspektiver og komme med input til, hvordan byen skal udvikle sig. 

Hvad kræver det af byen?

En del af planen for ansøgningen er også at oprette puljer, som unge kan søge til egne projekter.

Kommunen har for nyligt afsat en pulje, hvor man kan søge tilskud til lokale projekter, som er en del af markeringen for 10-års jubilæet for Aarhus som kulturhovedstad.

Det er tanken, at disse mindre initiativer, fra workshops til lokale events, skal være med til at bygge ansøgningen op.

“Det skal ikke kun foregå i midtbyen. Det skal også være i Malling, Mårslet og Gellerup,” siger Lone Jensen.

Effekten af at være ungdomshovedstad 

En uafhængig undersøgelse af de første 10 år med europæiske ungdomshovedstader viser, at titlen giver byen et løft som en ungdomsvenlig, international og aktiv by, både socialt, politisk og økonomisk. 

Lone Jensen har også sine egne forhåbninger om, hvad effekten titlen vil betyde både for Aarhus og byens unge. 

“Jeg håber jo på, at det bliver lige så crazy, som det kultur-hovedstadsår i 2017. Der var jo sindssygt meget der skete. Jeg håber på, at der vil være mange ungedrevet begivenheder på tværs af by og interesser." 

Hvis Aarhus bliver ungdomshovedstad, håber hun, at det kan blive startskuddet til noget mere varigt. En by, hvor unge ikke bare deltager, men også bliver hørt.