ADHD-diagnosen og kampen om en plads i Forsvaret
Et kryds i journalen kan for nogle unge afgøre, om de får lov at trække i Forsvarets camouflerede dragt. Selvom Forsvaret 30. juni sidste år lempede helbredskravene for ansøgere med ADHD, oplever flere stadig - både ansøgere og ansatte - at diagnosen kan spænde ben for drømmen om en fremtid i uniform.
Det begynder ofte som en mistanke. Koncentrationsbesvær. Tankemylder. Rastløshed.
For mange bliver en ADHD-diagnose en forklaring og et første skridt mod hjælp. For andre stopper tanken om en udredning allerede før mødet med psykiatrien af frygt for konsekvenser senere i livet.
Overvejelserne fylder især hos unge, der ønsker en fremtid i Forsvaret. Psykiske diagnoser har i mange år haft betydning for vurderingen af egnethed til værnepligt.
En analyse fra Danmarks Statistik, offentliggjort i oktober 2025, viser, at 0,2 procent af ansøgere vurderet egnede til værnepligt i 2023 havde indløst recept på ADHD-medicin. Blandt uegnede var tallet 9 procent.
Siden da er reglerne blevet lempet, så personer med milde symptomer i nogle tilfælde kan vurderes egnede eller begrænset egnede efter en individuel vurdering. Alligevel oplever flere unge stadig diagnosen som noget, der kan stå mellem dem og drømmen om Forsvaret.
Mellem diagnose og drøm
En af dem er 22-årige Karla Rebekka Nielsen. Hun søgte ind i Forsvaret i efteråret 2025 og troede, hun havde gjort alt rigtigt. Ingen ADHD-medicin siden hun var 14. En lægeerklæring uden bekymringer. Lempede ADHD-regler i Forsvaret. Alligevel kom afslaget.
Oplevelsen deler hun med Alexander Stendahl Lundin, som tidligere stod frem i en DR-artikel efter at have fået afslag på videreuddannelse i Forsvaret. Fælles for dem er følelsen af, at diagnosen fyldte mere end deres faktiske funktionsevne.
“Jeg følte mig bare lige pludselig som sådan en andenrangsborger,” fortæller Karla Rebekka Nielsen.
“Det var jo ikke meningen, at jeg skulle stemples. Det var meningen, at jeg skulle få det bedre,” siger Alexander Stendahl Lundin.
Ifølge Jesper Andreasen, lektor i Farmakologi ved Københavns Universitet, kan den slags oplevelser få stor betydning for unges selvforståelse:
“Det bliver ikke bedre, hvis man også møder en masse lukkede døre. Det må minimum påvirke ens selvværd og selvfortælling.”
Han mener, at vurderingen af personer med ADHD i højere grad bør handle om funktionsevne frem for selve diagnosen.
“Man er jo den, man er, og har de styrker og udfordringer man har, uanset diagnosen,” siger Jesper Andreasen.
At tie for at blive
For Marcus, som i øjeblikket er aktiv i Flyvevåbnet, er historien lidt anderledes. Han blev først afvist til afprøvning i Søværnet, efter en psykolog til Forsvarets Dag mistænkte ham for at have udiagnosticeret ADHD.
Han ventede et halvt år og kom senere til afprøvning og psykologsamtale i Flyvevåbnet. Her svarede Marcus bevidst imod en ADHD-diagnose af frygt for afvisning. Selvom han stadig mistænker, at han kan have ADHD, ønsker han ikke at blive udredt:
“Min søsters kæreste er lige blevet udredt, og der var måske lidt mange tegn på, at jeg også kunne have det. Men jeg tænker, at hvis jeg bliver udredt, så får jeg ikke lov til at fortsætte.”
Ligeledes oplever Phillip, der har mere end ti års erfaring i Forsvaret, at frygten for en potentiel fyring stadig afholder flere fra at blive udredt, eller føler sig nødsaget til at lyve om deres helbred:
“Forsvaret har i min optik en gammeldags tilgang til det med ADHD, depression og lignende. Jeg ved, at der af den årsag er flere, som simpelthen lyver om deres diagnose/sygdomsforløb eller andet”, skriver Phillip til os.
Forsvaret: Vurderinger sker individuelt
Forsvaret afviser, at medarbejdere skal være tilbageholdende med at søge hjælp eller udredning. I et skriftligt svar til os skriver Forsvarskommandoen, at helbredsvurderinger altid beror på en “konkret, individuel og faglig vurdering”. De forklarer, at lempelsen af helbredskravene skulle sikre “bedre sammenhæng mellem den enkeltes funktion og kravene til den ansattes helbred” og peger på behovet for flere soldater med en bredere palet af kompetencer.
Forsvaret har dog ikke ønsket at svare på, om flere ansøgere med ADHD i dag vurderes egnede efter lempelserne - trods gentagne henvendelser til både Forsvarets Sanitetskommando og Forsvarskommandoen.
Marcus og Phillip optræder kun med fornavn af hensyn til deres nuværende tilknytning til Forsvaret.
