Albert Reinholdt Østergaard strikker mennesker sammen

Fingrene danser ned over strengene på det store instrument. På scenen står Albert Reinholdt Østergaard, der er kontrabassist, komponist og strikkedesigner. Han står her i aften for at holde sit foredrag 'Bær Dine Fejl - et musikalsk strikkeshow'. I rummet sidder mange gråhårede hoveder i farverigt striktøj, men rundt omkring sidder der også nogle unge kvinder. Den metalliske lyd af de mange strikkepinde, der klikker mod hinanden, fylder rummet og blander sig med tonerne fra bassen. 

Lyset er stadig tændt i salen. Her skal man nemlig kunne se, så man ikke taber maskerne. En er i gang med et halstørklæde og en anden strikker flittigt på en sweater. En dame på anden række finder en stor pose med garn frem og hiver en rulle op. Hun gnider først det bløde garn mod sin egen kind og så mod sidemakkerens kind.  

“Jeg ville gerne have flere til at interesser sig for jazz. Når jeg strikker, så kan jeg lytte bedre, har jeg bemærket. Så jeg tænkte at det kunne være, at dem som ikke kan lide jazz så kan sidde og strikke og lytte og forhåbentligt forstå jazzen lidt bedre.” fortæller Albert om sine bagtanker omkring showet. 

Strikkens kunst bliver givet videre og samler store og små 

På forreste række sidder 67-årige Lene Christensen og arbejder på en karklud. Hun er klædt i grøn fra top til tå. Hun fortæller at hun ikke engang var fyldt fem, før hun lærte at strikke af sin kusine. Lene fortæller at hendes mor også strikkede, så det faldt hende meget naturligt at hun også skulle begynde. 

For Lene er strikningen med til at give hende ro, for eksempel når hun kommer hjem fra arbejde. “Om sommeren, der sidder jeg ude ved stranden i min strandstol. Så sidder jeg måske derude en hel dag og strikker. Jeg har også en veninde med en gang imellem” fortæller hun. Lene fortæller også om, hvordan hun synes det har været fantastisk at kunne lære strikningens kunst fra sig. 

Til højre for Lene sidder 34-årige Moni Pagh og er i gang med en trøje til sin venindes baby. Hun har ikke strikket helt lige så længe som Lene, men lærte det for fem års tid siden. “Jeg startede faktisk med at strikke, fordi jeg arbejdede på et demensplejehjem og at dem der boede der syntes at det skulle jeg lære og det ville de gerne hjælpe mig med”, fortæller hun. Moni lytter ikke normalt til jazzmusik, som Albert spiller, men hun synes at kombinationen af jazz og strik lød spændende. “Og så synes jeg at al musik er mere spændende live”, siger hun. 

Husk fællesskabet

Albert beder alle om at pakke strikketøjet væk og finde lyrikken til ‘En enkelt sang om frihed’ frem. Han fortæller om hvordan fællessang påvirker hjernens kemi og giver en følelse af forbundethed. Inden showet fortæller Albert om sine forhåbninger: “Nu er der jo solgt 130 billetter i dag, og jeg håber på at få folk til at se, at der er så mange, der er dukket op om den samme interesse. Det er fedt at de kommer og støtter mig, men husk nu også lige at mødes i pausen og efter og søg det her fællesskab”, siger han.

Og interaktionerne mellem publikum og snakken går i den grad løs i pausen. Albert har sat stativet med hans striktrøjer ned på gulvet og lagt sine strikkeopskrifter ud på et bord, til at publikum kan komme og købe. Damerne strømmer hurtigt sammen foran scenen. “Har du fundet en flot opskrift?” spørger Lene en dame. “Ja, jeg fandt denne her. Den så meget spændende ud, så den tænker jeg at sønnike skal have” svarer hun. 

Flere af damerne er også over ved stativet og mærker og studerer nøje striktrøjerne. “Man skal på at man ikke bliver alt for fanget af mønsteret” griner en dame i en farverig kjole. “Står farvekoderne der også” spørger en anden kvinde nysgerrigt. Snakken går lystigt i salen. På bagrækkerne bliver en pakke med lakridser sendt rundt. Andre sidder og viser hinanden deres strikkefærdigheder. Albert starter foredraget igen og der bliver klukket højt i salen af hans strikkejokes og røverhistorier. 

Alberts ord inspirerer 

Et andet stort emne for aftenen handler om at accepterer og omfavne sine fejl. “Der er rigtig mange, der kan finde på at trevle hele strikketøjer op, fordi de har lavet en lillebitte fejl i begyndelsen. Men når man spiller musik og spiller en tone forkert, så kan man ikke bare trevle det op igen.” siger Albert. Under foredraget hiver Albert sine striktrøjer frem og viser alle fejlene ved dem. 

23-årige Amalie Loftheim, der er taget afsted med sin mor, kan også nikke anerkende til hvad Albert sig om at omfavne sine fejl. “Det er helt klart noget mit yngre jeg ville have nydt godt af at få at vide”, siger hun. Amalie spiller ligesom Albert selv jazz og kan derfor relatere til meget til det han fortæller om hvordan musikken og strik hænger sammen.

87-årige Benthe Lippert, der fortæller at hun ofte lytter til musik, når hun strikker, har også syntes at foredraget var godt og interessant. “Hans input til at tænke lidt over ens liv og at man ikke behøver at være perfekt hele tiden, det kan jeg godt lide at blive mindet om indimellem.”, siger hun. 

Alberts spiller Niels-Henning Ørsted Pedersen og Kenny Drew’s jazzede version af ‘I skovens dybe stille ro’ på sin bas, mens den rytmiske lyd af strikkepindene fortsætter, og damerne sidder og nikker med til musikken.