Alberts kontrastfyldte hverdag: Panta-kriger og flittig studerende
”Jeg ser mig selv som en social konge, der virkelig bare skal ud at snakke med nogen mennesker,” lyder det fra Albert Lauridsen. I efterårssolens stråler fører tankerne ham hen til ugens højdepunkt: Fredagsbaren på universitet. Han nyder godt af fredagsbarskulturen og det fællesskab, der opstår på tværs af uddannelserne og de forskellige semestre.
Fredagsbaren, der på idehistorie studiet kaldes Panta, danner hver fredag rammerne for festligheder for de mange studerende på tværs af semestrene. Et sted, hvor Albert, som en vaskeægte panta-kriger, fredag efter fredag udsendes og nedlægger litervis af gylden væske med sine kammerater.
Glæden for fredagsbaren står i stor kontrast til da jeg møder Albert. Han slentrer gennem Riis Skov i et roligt tempo, næsten som om, at han trækker tiden. Suger naturen og dens lyde til sig, ugeneret og uforstyrret af telefonen, der har sin plads i lommen, og høretelefonerne, der ligger derhjemme.
”Jeg bruger gåturene til at tømme hovedet.” Midt i en længere læse- og skriveproces til et eksamensprojekt, er Albert ude og få lidt luft. Den friske luft fungerer for ham som det energiskud, andre får af at drikke en Red Bull eller en kop kaffe.
Selvom eksamensskrivning kan være hårdt, finder Albert det både spændende og lærerigt. Han nyder at sidde derhjemme og få lov at dykke ned i de mange detaljer, og han er ikke ikke i tvivl om, at idehistorie er det rette valg for ham. Også selvom det blev valgt ved et tilfælde. Hans tanker trækker ham et par år tilbage. Efter et enkelt sabbatår og fem minutters søgen på uddannelsesguiden, endte Albert på idehistorie, der efter en bachelor stadig føles rigtigt. Hvor stor en del fredagsbaren spiller i glæden for studiet, står stadigt uvist hen.
Gåturen fortsætter op mod lejligheden på Trøjborg, hvor han igen må tilbage foran skærmen. Nu med fornyet energi, klare øjne og en genopfrisket længsel til fredag.
