Almindelige lønmodtagere har svært ved at købe bolig i storbyerne. Men hvorfor stiger priserne, og hvad er konsekvenserne?
En rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at stigende boligpriser i København og Aarhus gør, at almindelige lønmodtagere ikke har råd til at købe ejerboliger. Boligøkonom, Lise Nytoft Bergmann, peger på konkrete årsager til, at priserne bliver ved med at stige.
Storbyerne kan for mange være et eftertragtet sted at bo. Men de stigende priser på ejerboliger i Aarhus og København gør, at der er bestemte befolkningsgrupper, som ikke har råd til at købe sig ind på boligmarkedet.
"Vi vil gerne bo inde i Aarhus by, så vi er tæt på strand, skov og kultur. Vi vil være tæt på busforbindelser og samtidig bo et sted hvor der er et nærmiljø i forhold til børnenes skoler."
Sådan siger Kristina Blegholm Nielsen, som er pædagog i Aarhus, og som i 2014 købte et hus i Åbyhøj sammen med sin mand.
"Vi griner tit over, at vi ikke har råd til at købe vores hus igen. Vi kan se, at dem der køber boliger på vores vej bliver nødt til enten at have to læge eller to advokatuddannelser for at have råd til at bo der", uddyber hun.
Mangel på boliger
Der er en helt bestemt årsag til problemet, mener chefanalytiker og boligøkonom for Nordea, Lise Nytoft Bergmann.
"København og Aarhus er populære byer, hvor efterspørgslen er større end udbuddet. I øjeblikket er der ikke nok boliger til salg, i forhold til hvor mange der gerne vil købe dem", siger hun.
Manglende boliger i storbyerne kan gøre, at priserne ryger i vejret, og det bliver svært for almindelige lønmodtagere at få råd til at bo inde i byen. Selvom de arbejder der, har børn i skolerne eller noget helt tredje, så kan de være tvunget til at søge mod billigere boliger uden for storbyen.
"Udbuddet er præget af, at byggeaktiviteten har været lav. Den gik i stå, da inflationen røg i vejret i 2022, og det fik investorerne til at træde tilbage. Derudover er ikke alle kommunalpolitikere enige om, at der skal bygges", fortsætter Lise Nytoft Bergmann.
Social sammenhængskraft
Det er ikke kun vigtigt for de almindelige lønmodtagere, at de kan købe bolig i storbyerne, for det kan blive et generelt problem for samfundet. Det mener Christine Benna Skytt-Larsen, der er lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.
"Jo mere ens vi bliver med dem, vi bor sammen med, dets mindre social sammenhængskraft er der. Vi har sværere ved at forstå mennesker, der er forskellige fra os selv, hvis vi ikke ser dem eller har dem i vores hverdagsliv."
Den sociale sammenhængskraft kan altså påvirkes, hvis forskellige befolkningsgrupper bliver delt op. Det skal være en prioritet, at beboerne i storbyerne ikke kun er de rigeste men også almindelige lønmodtagere og unge, mener Christine Benna Skytt-Larsen.
"Jo mindre vi oplever og ser hinanden rent fysisk, des større er risikoen for, at vi frygter hinanden, har mistro til hinanden og ikke har empati overfor hinanden", siger hun.
Politisk løsning
Christine Benna Skytt-Larsen peger på en politisk løsning, for at gøre det muligt for flere almindelige lønmodtagere at bo inde i storbyerne.
"Det kræver, at vi bygger. Vi skal bygge mere alment, og måske endda omdanne noget, der allerede er bygget såsom parcelhuse."
Det er en løsning, som vil kræve politiske og økonomiske prioriteringer. For uden politisk handlingskraft og flere boliger, så kan boligprisernes tendens fortsætte, og almindelige lønmodtagere må kigge langt efter ejerboligerne.
