Amerikansk højrefløjsretorik vinder frem i Danmark - Eksperter peger på et mere fragmenteret og følelsesdrevet politisk klima

I dansk politik ser vi tydeligt tendensen hos Dansk Folkeparti. I videoer på sociale medier bruger partiets profiler virkemidler, der minder om den amerikanske højrefløjs retoriske tradition. Konfrontation og klare fjendebilleder bruges som strategiske greb, og den politiske kommunikation bliver mere følelsesdrevet – ikke ulig stilen hos amerikanske højrefløjsprofiler som Donald Trump og John Mcentee.

Udviklingen handler imidlertid ikke kun om stil og tone. Ifølge eksperter peger den på en mere polariseret og underholdningsdrevet politisk kultur, som udfordrer de demokratiske normer, Danmark traditionelt bygger på.

Amerikansk højrefløj passer dårligt ind i dansk politisk kultur 

Ifølge lektor i journalistik og demokrati ved Roskilde Universitet, Mads Kæmsgaard Eberholst, er det blevet mere almindeligt, at især højrefløjspolitikere lader sig inspirere af den kommunikative stil, der dominerer den amerikanske højrefløj.

”Jeg synes, at vi ser ret mange eksempler på, at man lader sig inspirere af, hvad der virker i udlandet,” siger Kæmsgaard Eberholst.

Selvom inspirationen kan være strategisk forståelig, passer den amerikanske retoriske stil dårligt ind i den danske politiske tradition. Hvor USA’s politiske kultur er præget af skarpe fronter mellem to partier, er Danmark kendetegnet ved kompromiser, forlig og samarbejde på tværs af midten. Når en konfrontatorisk retorik importeres direkte, opstår der ifølge Kæmsgaard Eberholst en kulturel mispasning:

”Det der sker, når man kopierer både virkemidler og retorik én til én, er, at man i virkeligheden taler til en meget lille målgruppe.”

Ifølge Kæmsgaard Eberholst ligger faren ikke kun i selve retorikken, men i den gradvise normalisering af den. Når vælgere og politikere vænner sig til en mere aggressiv kommunikationsform, risikerer den politiske debat at bevæge sig væk fra den konsensuskultur, der historisk har kendetegnet det danske politiske system.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, om den amerikanske højrefløjsretorik passer ind i dansk politik – men også hvorfor den alligevel vinder frem, og om det kan få konsekvenser for den demokratiske samtale.

Fragmentering presser fløjene til at skrue op for retorikken

En væsentlig del af forklaringen skal ifølge Mads Kæmsgaard Eberholst findes i den stigende fragmentering af det danske partisystem. Flere partier konkurrerer om vælgernes opmærksomhed, og det presser især yderfløjene til at markere sig skarpere. I et multipartisystem som det danske, arbejder partierne med det, Kæmsgaard Eberholst kalder issue politics – en logik, hvor hvert parti forsøger at eje bestemte politiske emner. Tidligere var udlændingepolitikken et område, som Dansk Folkeparti særligt havde ejerskab over. Det ændrede sig tydeligt, da Socialdemokratiet overtog store dele af dagsordenen:

“Hvis man tænker på udlændingepolitikken som eksempel, så har Dansk Folkeparti jo ejet den dagsorden lige indtil Socialdemokratiet overtog den.”

Når et centralt emne bliver genstand for bred enighed, mister partier som Dansk Folkeparti ikke kun politisk indflydelse, men også et kommunikativt greb, der tidligere sikrede dem opmærksomhed.

“Der er jo kun en vej at gå derfra, og det er længere ud på fløjen, hvis du vil eje noget af den. Hvad kan du ellers gå til valg på, hvis du er DF?” fastslår Kæmsgaard Eberholst.

Konsekvensen er en retorik, hvor skarpe, symbolske og til tider urealistiske politiske forslag kan fungere strategisk.

“Selvom man måske godt ved, politisk, at det ikke har gang på jord, så kan man godt tale om det i politisk kommunikativ sammenhæng, som om det er noget, der kan lade sig gøre,” udtaler han. 

Resultatet kan være en politisk kommunikation, hvor polarisering og amerikanskinspirerede retoriske greb i stigende grad normaliseres i dansk politik.

Den udvikling peger ifølge professor i kommunikation og psykologi ved Aalborg Universitet, David Budtz Pedersen, på en bredere forandring i det politiske landskab:

”Det politiske felt i dag er i stigende grad defineret af evnen til at fange vælgernes opmærksomhed. Vi befinder os i et fragmenteret medielandskab, hvor politisk kommunikation er drevet af identitet og af behovet for at tale direkte til vælgernes verdensanskuelser og overbevisninger.”

Men selv den mest konfrontatoriske retorik ville have begrænset effekt, hvis den ikke blev forstærket af de digitale platforme, den bevæger sig på.

Sociale medier forstærker den konfrontatoriske stil

Ifølge David Budtz Pedersen er de sociale medier en stor medspiller i udbredelsen af amerikansk højrefløjsretorik i Danmark:

”De sociale medier er velegnede til meget hurtige og forsimplede budskaber og er drevet af videoer, lyd og konfrontationer.”

Netop denne kommunikationsform kendetegner den amerikanske højrefløjsretorik, som især appellerer til vælgernes følelser og identitet. Ifølge Budtz Pedersen handler det om en mere populistisk tone, hvor kompleks politik i stigende grad skiftes ud med følelsesdrevne fortællinger om svigt og mistillid.

”Det er en kommunikation, der taler direkte til folks følelser – til angst, vrede og oplevelsen af, at nogen har gjort dem uret,” siger han.

I den fortælling fremstilles den politiske og administrative elite ofte som utroværdig, mens etablerede medier og partier udlægges som institutioner, der har svigtet befolkningen. I stedet opstår der en mere direkte relation mellem politikere og vælgere, hvor sociale medier fungerer som bindeled.

”Der opstår en ny gruppe af politiske influencere, som både trækker på sociale medier og på en identitetskamp, hvor borgernes politiske selvforståelse i høj grad formes gennem direkte interaktion,” forklarer han.

Budtz Pedersen fremhæver, at den amerikanske højrefløj har haft succes med en kommunikationsform, der samler vælgere på tværs af befolkningsforskelle:

”Den amerikanske højrefløj repræsenterer en relativt succesfuld kommunikationsform, som har været i stand til at mobilisere en stor gruppe mennesker på tværs af demografiske skel.”

Retorikken kan ifølge Budtz Pedersen overføres til dansk politik, fordi den tager udgangspunkt i forestillingen om ”det helt almindelige” menneske:

”Det handler om forestillingen om, at ‘folket’ – den almindelige amerikaner eller dansker – skal høres, og at nogle vælgere ikke oplever at blive talt ordentligt til af institutioner, eliter og medier.”

Den oplevelse genkender Dansk Folkepartis byrådspolitiker i Esbjerg, Mads Engelund Larsen, som fremhæver at: ”når eliten taler om globalisering, afgifter og klimapolitik, er der en oplevelse blandt nogle vælgere af, at ‘manden på gulvet’ bliver overset.”

Amerikansk retorik i dansk praksis Hos DF’er Mads Engelund Larsen ses den amerikanskinspirerede kommunikationsform i brugen af konfrontatoriske og symbolske greb:

”Hvis jeg laver noget om, at kriminelle udlændinge skal sendes hjem, så kan jeg finde på at gå ud på en togstation og lave en video hvor jeg siger: her er der et tog, der går til Mellemøsten.”

Videoen er designet til at vække følelser og indeholder samtidig en humoristisk undertone, der gør budskabet let at dele. Eksemplet viser præcist den type følelses- og konfrontatoriske kommunikation, som eksperter Mads Kæmsgaard Eberholst og David Budtz Pedersen peger på som central i den amerikanske højrefløjsretorik.

Udviklingen er ifølge professor David Budtz Pedersen, både drevet af teknologiske ændringer og globalisering, men afspejler også en mere grundlæggende afmagt over for de etablerede politiske partier. Sociale medier fungerer derfor ikke kun som en kanal for politisk kommunikation, men som en aktiv medspiller i normaliseringen af en mere konfrontatorisk og følelsesdrevet politisk retorik.

En væsentlig konsekvens er, at demokratiet kan komme til at miste sin institutionelle forankring. Ifølge Budtz Pedersen bevæger vi os mod et demokrati, der bliver mere handlingsmobiliserende og mindre baseret på tillid til institutioner:

”Det er et demokrati, som skal have fat i borgerne på en anden måde ved at mobilisere dem,” siger han og understreger, at det kan føre til uforudsigelige – og i nogle tilfælde antidemokratiske – konsekvenser.

Den affektive vending

Ifølge Budtz Pedersen spiller sociale medier direkte ind i denne følelses- og underholdningsdrevet retorik, fordi de tilbyder et alternativ til kompleks politisk information. Hvor det kan være krævende at sætte sig ind i lovgivning, forhandlingsoplæg og lovgivninger, tilbyder sociale medier hurtige budskaber, der taler til vores mavefornemmelse.

”Vores hjerner er optimeret til den lavest mulige indsats. Jo mere følelsesmæssigt indhold vi præsenteres for, jo stærkere bliver vores automatiske reaktion, og jo mindre tilbøjelige er vi til at vurdere nuancer og modargumenter,” siger Budtz Pedersen.

Den logik genkender byrådspolitiker, Mads Engelund Larsen, også i sin egen kommunikation:

”Mange af dem, jeg kommunikerer til på sociale medier, har ikke lyst til at læse lange Facebook-opslag eller læserbreve i aviser. Derfor lægger jeg vægt på at levere budskabet kort og klart – gerne med et glimt i øjet.”

Resultatet er det, David Budtz Pedersen kalder for en affektiv vending i politik, hvor følelser kommer til at erstatte argumenter. Det udfordrer ifølge ham den drøftende demokratiform, som historisk har kendetegnet Danmark:

”Det udfordrer nogle af vores grundlæggende antagelser om det drøftende demokrati, hvor man mødes, diskuterer og slås på argumenter.”

Når politisk kommunikation i højere grad baseres på følelsesladet retorik – inspireret af den amerikanske højrefløjsretorik og forstærket af sociale medier – mister de klassiske demokratiske fora deres gennemslagskraft. Hvad det får af konsekvenser for vores demokrati er stadig uklart ifølge David Budtz Pedersen:

"Om demokratiet kan overleve, er meget uklart. Vi står i en situation, hvor dele af vores samfund er ved at falde fra hinanden, og hvor polariseringen er så stor, at mange føler sig efterladt – og nu ser ud til at ville gøre oprør."