Åndelig oprustning: Det danske flag set gennem rosenrøde briller?

Krig har altid været ledsaget af fortællinger. At vi fortæller en bestemt historie om os selv, og en bestemt historie om vores fjender, der skal retfærdiggøre netop vores adfærd som rigtig og de andres som forkert.

På samme måde er Danmarks militære oprustning i dag ledsaget af en åndelig oprustning. 

Fysisk forsvarskraft ledsages af “en form for forsvarskraft på det identitetsmæssige område” som Mikkel Thorup, der er professor i idéhistorie på Aarhus Universitet, beskriver det.

Altså skaber krigstid ikke kun spørgsmål om krudt og kugler. Det åbner også for spørgsmål om, hvordan vi skal forstå vores egen identitet, vores egen historie og verden omkring os.

Regeringens forsøg på en åndelig oprustning

Den åndelige oprustning er i bredeste forstand en værdipolitisk debat, som blev igangsat af børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye i januar 2025. Siden har Ida Auken indtaget posten som socialdemokraternes demokratiordfører med særligt fokus på åndelig oprustning.

Flere af regeringens ministre har derudover blandet sig i debatten, ved at fremhæve forskellige behov for styrkelse af dansk identitet.

Som Ida Auken beskriver behovet for åndelig oprustning, handler det om “at vi har en trussel fra Rusland, som er meget virkelig, og hvor vi er Putins næste mål, i Europa og Danmark.”

For at modstå denne ydre trussel er der behov for at vi kan stå sammen som danskere. “Vi har en oplysning fra sociale medier, der skiller os ad på alle mulige måder; i køn og i religion og i by og land. For at modstå truslen mod Danmark skal vi lære om de ting, som binder os sammen og historisk har gjort det.”

Auken tilføjer, at det, der definerer Danmark, som vi skal stå sammen om, blandt andet er ligestilling mellem kønnene, demokrati, ytrings- og tankefrihed. Det er dog også vigtigt, at man forstår, “hvordan disse værdier ikke er tilfældige. At de kommer af Danmarks historiske og kulturelle ophav”.

Kend dit land, elsk dit land, kæmp for dit land

Ida Auken udtaler, at læren om danske værdier er vigtig i sig selv, men at den sikkerhedspolitiske kontekst gør det mere akut. F.eks. viser en undersøgelse fra Wilke, at kun omkring 23% af danskere i 2025 kunne finde på at forsvare landet, hvis Danmark blev invaderet.

“Når vi opruster militært, er det vigtigt at, vi også ved, hvilke værdier og hvilket samfund, det er vi slås for. Ellers kan det være lige meget. Man får ikke et menneske til at slås for noget, de ikke kender og elsker”.

Dette er et udsagn, som den konservative politiker og forfatter Nikolaj Bøgh (K) melder sig enig i.

“Jeg har en teori om, at man ikke vil slås for noget, man ikke elsker, og at man ikke kan elske noget man ikke kender. Så det må jo handle om at skabe en øget bevidsthed om, hvad det egentlig er, vi gerne vil forsvare.”

Han tilføjer, at det ikke står så galt til med forsvarsviljen i Danmark, men at der er flere Europæiske lande, hvor en alarmerende høj andel af ungdommen, siger at de, under ingen omstændigheder ville kæmpe for deres land.

 Bliver vores opfattelse af Danmark manipuleret i krigstid?

Læren om dansk kultur, historie og værdier, tjener altså et politisk formål i den åndelige oprustning. Nemlig at danskerne skal samles omkring en national fortælling om det gode vi har til fælles, så vi er klar til at kæmpe for landet, hvis behovet skulle opstå.

Dette påpeger Mikkel Thorup, som har forsket i retfærdiggørelsen af krig og politisk vold. 

Han tilføjer dog, at politikernes brug af historie og kultur, kan være med til at forvrænge vores opfattelse af Danmarks historie, samt hvad Danmark er for et land i dag.

“Politikerne vil gerne fortælle den gode, opbyggende, varmende og samlende fortælling. Derfor er det klart, at de ikke ønsker at have alle tornene med. Man vil helst udelade de dele af Danmark der kan kritiseres. Historisk og frem til i dag.”

Thorup uddyber: “Man siger at sandheden er krigens første offer”

Som eksempel nævner han Ida Auken, der i et afsnit af deadline hævdede at kristendom var en essentielt dansk værdi, som har gået hånd i hånd med demokrati i 2000 år. En påstand Thorup påpeger som værende absurd fra et historiefagligt perspektiv.

“Men det er altså sådan nogle lidt tossede påstande, man kommer til at lave, når man begynder at ville fremstille Danmark som noget der altid har været på rette spor”.

De grimme sider af Danmarks historie

I takt med Mikkel Thorups pointer, har en udbredt kritik af den offentlige debat om åndelig oprustning også været, at politikerne forsøger at fremstille Danmark, på en måde som udvisker de uretfærdigheder vi har været skyld i, og de uligheder som stadig er med os i dag.

Ida Auken afviser dog at åndelig oprustning på nogen måde handler om, at hvidvaske Danmarks historie. 

“Man skal også kende til de mere mørke kapitler i sin historie. Der er ikke nogen, der prøver at dække over, at der har været nogle meget dårlige handlinger, for eksempel i Grønland”.

Hun tilføjer dog, at der kan være en ærgerlig tendens til at fortælle en historie som nedbryder fællesskabet:

“Det er vigtigt for mig, at det hele ikke handler om at nedbryde og sige alt det, der er forkert, men faktisk at tale om det, der er meget, meget værdifuldt. Alt det som vi skal kæmpe for, som kan blive opløst indefra eller udefra.”

På samme måde afviser Nikolaj Bøgh, at det handler om at skjule noget fra historien. Han mener dog at vores historieopfattelse har indeholdt “en tendens til vestligt selvhad, hvor vi har udnævnt os selv til at være skyld i alskens diskrimination, uligheder og dårlig behandling af mennesker rundt i verden.”

Bøgh tilføjer, at dette overordnet er en skævvredet måde at se historien på.

“Læren af historien burde være, at vi har skabt et godt samfund, og at vi i stort omfang lykkedes med at eksportere vores værdier, både de humanistiske værdier, men også de økonomiske, industrielle værdier til resten af verden.”

Genkomsten af dansk nationalistisme

Ifølge Mikkel Thorup har den åndelige oprustning potentielt en farlig side. Brugen af begrebet i den offentlige debat kan nemlig ses som en del af en genkomst, af dansk nationalisme. Problemet er, at man på grund at man føler sig truet, laver en politisk manøvre, "hvor man kommer til at fremstille sit eget samfund som helligt". 

Alt det negative bliver i denne fremstilling noget der kommer udefra. Fremmede religioner, regimer eller idéer, frem for noget der også er en del af Danmark.

Han uddyber, at man dermed kan se, at åndelig oprustning hverken handler om historie, dannelse eller ånd. Det handler om politik og politiske mål.

“Den her form for retorik kan siges at være farlig, idet at det udfordrer vores ide om at historie, kultur og ånd har værdi i sig selv. Man ser dem som underlagt politik.”

“Og det er normalt noget, vi vil associere med nogle lande som vi helst ikke vil sammenlignes med. Den forståelse af tingene, at kultur, historie og åndelighed er at forstå som redskaber til at føre politik.”