Antipati påvirker, hvor du sætter dit kryds
Nyt studie viser, at hvad vi stemmer til kommunalvalget i november, er påvirket af, om vi bor på landet eller i byerne. Forsker bag studiet, Dominik Schraff, kalder mønsteret for ’stedbaseret polariserede vælgere’.
Selvfede storbysnobber og mærkelige bonderøve.
Det lyder groft, men nye danske tal viser en antipatisk tilgang til mennesker, der ikke bor det samme sted som os selv. To ud af tre danskere på landet, og hver tredje i byerne, har negative følelser over for hinanden. Og det påvirker, hvor vi sætter vores kryds til næste kommunalvalg.
”Jo mere knyttet, man er til det sted, man bor, jo mere sandsynligt er det, at man ikke kan lide den anden gruppe,” siger forsker bag studiet, Dominik Schraff, lektor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet.
Byboere stemmer mest på grønne og liberale partier, mens landboere hælder mod de traditionelle og nationalistiske.
Polarisering som politisk brand
Partier som Danmarksdemokraterne har forstået at udnytte polariseringen. Inger Støjberg sagde det selv på landsmødet i 2023:
“I hovedstaden er man meget glad for at tale om klima, men det er ikke just fordi hovedstadskommunerne står i kø for at opføre vindmøller og solcelleanlæg. Der trækker vi igen læsset i landdistrikterne.”
I regeringens landdistriktsudspil anerkender minister for byer og landdistrikter, Morten Dahlin, forskellene mellem land og by og peger på behovet for politisk handling:
“Livet i Danmark leves på mange forskellige måder... Men derfor skal vi alligevel passe på, at balancerne og forskellene ikke bliver for store.”
Regeringen vil ikke gøre livet på landet og i byen ens, men gøre landdistrikterne mere attraktive, med bedre adgang til job, transport og uddannelse. Et politisk modsvar til den polarisering, der præger både følelser og stemmeadfærd.
Efter Videnskab.dk
