Av, for en ungarbejder: “Unge er en særligt udsat gruppe for arbejdsskader,” fortæller ekspert

Hver sommer besøger Jobpatruljen arbejdspladser i hele Danmark. Det gør de med det formål at rapportere om unges arbejdsforhold rundt omkring i landet. I år har de talt med 3.282 ungarbejdere.

Unge slår sig på arbejdsmarkedet 

Tal fra Arbejdstilsynet viser, at 350 ungarbejdere indenfor restaurations-, café- og hotelbranchen har meldt en arbejdsskade de sidste seks år. Selvom det måske ikke lyder af særlig meget, viser tal fra Jobpatruljen, at 12,5 procent af ungarbejderne i restaurations, café- og hotelbranchen er kommet til skade på arbejdet, hvilket har medført lægebesøg eller fravær fra arbejdet. 

Ifølge National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt lønmodtagere angiver 17,6 procent af de 15-24-årige, at de har været udsat for én eller flere arbejdsulykker inden for det seneste år. 

Der tegner sig et billede af, at en stor del unge mennesker rammes af arbejdsskader, og det er et problem, især i restaurationsbranchen.

“Unge er en særligt udsat gruppe for arbejdsskader. Det er der fuldstændig klar evidens for,”

siger Mette Lykke Nielsen, lektor ved Center for Ungdomsforskning. Hun fortæller, at køkkenet ikke nødvendigvis er et sted, man forbinder med arbejdsskader, men der er risiko for at brænde sig og skære sig i et køkken. Derfor kan det potentielt være et farligt sted for en ungarbejder.

Regeringens nye udspil 

Den 1. januar i det nye år træder en række lempelser i kraft, som skal gøre det nemmere for ungarbejdere at komme ud på arbejdsmarkedet.

“Det er problematisk at lempe lovgivningen, og især at regeringen vil have flere 13-årige i arbejde,” 

sådan lyder det fra Mette Lykke Nielsen. Hendes kritik går også på, at der er et stort fokus på de unge som arbejdskraft. Sikkerheden fylder ikke særlig meget, og der er ikke lavet nogen risikovurdering i udspillet.

Dina Raabjerg, der er beskæftigelsesordfører for Konservative Folkeparti, afviser dog, at der ikke har været fokus på ungarbejderes sikkerhed under forhandlingerne om udspillet. 

“De unges sikkerhed har fyldt rigtig meget i forhandlingerne. Der har været stort fokus på de elementer, som nogle gerne ville have lettet, og andre har sat hælene i for, at det ikke skulle gå ud over de unges sikkerhed.”

Ifølge Dina Raabjerg har de vedtaget lempelserne på baggrund af rapporter, der viser, at unge med et fritidsjob klarer sig bedre i skolen og uddannelsessystemet.

“Det, der er problematisk ved de her undersøgelser, er, at man ikke kan se kausaliteten i forhold til, hvad der hænger sammen med hvad. Der er en ret stor risiko for, at det er middelklasseunge, der i forvejen får gode karakterer og derfor klarer sig godt ude på arbejdsmarkedet,” 

siger Mette Lykke Nielsen, som ønsker et mere nuanceret udspil, der i højere grad tager højde for ungarbejderes sikkerhed.

Spørger man Kirsten Secher Villumsen, som er bestyrelsesmedlem i Horesta region Midtjylland, er regeringens udspil en god nyhed. 

“Jeg er helt sikkert positiv. Jeg tror, at det er godt at komme ud og prøve arbejdsmarkedet.” 

Hun mener, at det tidlige møde med arbejdsmarkedet er med til at skabe nysgerrighed og interesse for restaurationsbranchen. Også hos brancheorganisationen Danmarks Restauranter og Caféer, DRC er man også positivt stemt over lempelserne, da de synes, nogle af reglerne er besværlige. 

“Vi synes grundlæggende godt om regeringens udspil til at lempe reglerne for ungarbejdere, da specielt arbejdstidsreglerne for unge under 18 år kan være bøvlede og ufleksible,” 

skriver Birgitte Wad, ESG-chef i DRC, i et mailsvar.

De understreger dog også, at reglerne ikke er så relevante for dem, da mange af deres ansatte er over 18 år.

Problemer på længere sigt 

Ifølge Arbejdstilsynet er ca. hver fjerde arbejdsulykke, der anmeldes af unge under 18 år, sket under tilberedning af mad og drikke. Her er den hyppigste skade forbrænding, som udgør mere end halvdelen af disse ulykker.

Hos Jobpatruljen er det også et af de regelbrud, de ser oftest.

“For eksempel må man ikke bruge en friturekoger, hvis man er 15 år gammel og stadig er omfattet af undervisningspligten. Det er en af de ting, vi ser mange brud på, og det er også en af de arbejdsskader, vi ser oftest,” 

fortæller Trine Thomhav, der er projektleder for Jobpatruljen. Tal fra Arbejdstilsynet viser, at der blandt de unge under 18 år, der er ansat i restaurations- og hotelbranchen var 75 tilfælde af skader kategoriseret som “Forbrænding, skoldning, ætsning og forfrysning” de sidste seks år. Kun overgået af skadetypen ‘Sår og overfladiske skader’, der i samme periode lå på 120 tilfælde. 

Jobpatruljens mål er at komme ud og snakke med ungarbejderne og informere dem om deres rettigheder, når de arbejder. 

“Undersøgelsen er selvfølgelig vigtig, men det vigtigste er mødet med den unge, hvor vi giver dem en guide med hjem, så vi sikrer os, at de ved, hvad deres rettigheder er, og hvor de kan gå hen, hvis de har spørgsmål,” 

fortæller Trine Thomhav, projektleder ved Jobpatruljen. Hun mener også, at Jobpatruljens fordel er, at de møder de unge fysisk og ser dem i øjnene. Deres mål er at informere de unge om deres rettigheder og på den måde også sikre, at de unge ved, hvad de selv kan gøre, hvis de ikke får den rette oplæring eller instruktion.

Arbejdsskaderne skal rapporters 

Jobpatruljen drives af fagforeningerne HK og 3F og støttes af flere fagforeninger, herunder Fagbevægelsens Hovedorganisation. Det er derfor ikke en myndighed som Arbejdstilsynet, men den er alligevel vigtig at se på.

“Gennemsnitligt så bliver mere end halvdelen af arbejdsulykkerne ikke rapporteret til myndighederne. “

siger Johnny Dyreborg, der er seniorforsker ved Det Nationale Center for Arbejdsmiljø.

Som ungarbejder arbejder man sædvanligvis færre timer om ugen end en almindelig fuldtids- eller deltidsarbejder. Derfor er der sandsynlighed for, at man kan have fri dagen efter, hvor man har haft en skade på arbejdet. Det kan derfor ske, at der ikke registreres en sygedag på grund af arbejdsskaden, og det kan betyde, at skaden ikke bliver anmeldt.

Det mener Johnny Dyreborg, er et problem. 

“Reglen er, at hvis du bliver hjemme mindst én dag udover tilskadekomstdagen, så er arbejdsskaden rapporteringspligtig, såfremt du har været uarbejdsdygtig den dag.” 

De store stygge mørketal 

Selvom man har fri dagen efter, at man har fået en skade på arbejdet, er rapporteringen af skaden vigtig. Underrapportering af arbejdsskader skaber et mørketal, og det gør det svært at vide, hvor omfattende problemet egentlig er.

Mette Lykke Nielsen synes derfor, at Jobpatruljens tiltag er en god idé, da de er i direkte kontakt med ungarbejderne, og der derfor ikke er samme risiko for mørketal, som der kan være ved Arbejdstilsynet.

Udover at restaurationsbranchen er et sted, hvor der oftest er både tunge, skarpe og varme ting, man kan komme til skade med, kan en af årsagerne til arbejdsskaderne også være virksomhedernes størrelse. 

“Det er typisk de allermindste virksomheder, som der er mange af i den branche, der har mindst styr på deres sikkerhed, fordi de har færrest ressourcer” 

siger Mette Lykke Nielsen, der også understreger, at det altid er arbejdsgivers ansvar at overholde arbejdsmiljøloven samt sikre gode arbejdsvilkår for de ansatte. Det manglende ansvar kan ifølge hende også være grunden til, at unge under 18 år er særligt udsatte. Forskning viser nemlig, at når man er helt ung og den med mindst erfaring, så er man nederst i hierarkiet.

“Jeg kender ikke nogen 15-årige, der stiller sig op og kræver deres ret. Det er ikke, fordi de ikke er modige eller mangler styrke. Det er, fordi de er i den position på arbejdspladsen,” 

fortæller Mette Lykke Nielsen. Hun mener også, at det, der bedst kan forebygge arbejdsskader, er normen på arbejdspladsen. Et godt arbejdsmiljø kræver nogle arbejdsgivere, der tager ansvar for normen og også selv arbejder under forhold, der er sikre.