Bar kas' og ømme baglår

Himlen er lyseblå og luften er skarp. Selvom solen ihærdigt forsøger at holde fast i den lune septembersensommer, løber næsen alligevel. Fuglebakken 2 skal spille udekamp mod Pen15 United. Et navn der med lidt fantasi, udtales ”penis united”. DBU tillader ikke klubnavne der refererer til kønsdele, så holdet fra Skovvangskolen har været kreative.

Kampene i weekenden er altid lidt udfordrende. Præget af tømmermænd og afbud. De er kun 10 mand i dag, og bliver nødt til at spille 9-mandskamp. Det slår dem ikke ud. I omklædningsrummet diskuterer de hvilken formation de skal spille. Diskussionen bliver hurtigt afbrudt af anekdoter fra byen aftenen før. De griner. En af spillerne tager styringen og instruerer de andre. De har ingen træner, så sådan bliver det nødt til at være.

Fuglebakken 2, eller bare hold 2, som de kalder sig selv, opstod i efteråret 2024. Dengang spillede de 7-mands, for de var ikke så mange. Nu er der kommet flere til, så de spiller 11-mands. Det er sjovere, synes de. Der er flere muligheder med 11 mand på banen. Og de er gode til det. De er ikke helt sikre på, om de ligger nummer et i deres pulje, men de har kun tabt en kamp, så de tror det.

Ingen har tænkt på, at tage overtrækstrøjer med til opvarmningen. Dem skulle de ellers bruge, så holdet kunne deles i to, til forskellige øvelser. De bliver hurtigt enige om, at det klogeste er, at halvdelen af holdet bare smider trøjerne. Magnus og Osvald, som kender hinanden fra højskole, kigger på hinanden, smider trøjerne og slår brystet sammen. Griner og brøler i kor.

Holdet består af venner der har mødt hinanden på efterskole, højskole eller bare gennem andre venner. Det opstod af lysten til, at have det sjovt og spille bold. Ganske simpelt. De er der ikke for at blive dygtige eller for at vinde noget. Eller, vinde vil man jo altid, men det er ikke det vigtigste. De er der fordi det er god motion, og fordi det er hyggeligt. ”De er nogle gode drenge,” siger Magnus. Han har været med på holdet siden start.

Dommeren kalder spillerne på banen. De tager trøjerne på igen og stiller sig i to rækker overfor hinanden. Uddeler highfives, og trækker ned på hver deres banehalvdel. Fuglebakken mødes skulder ved skulder i en cirkel. ”En, to, tre, hold to!” De råber kampen i gang. Hopper lidt på stedet og svinger med arme og ben. For det utrænede øje, ser det professionelt ud.

To af spillerne fra hjemmeholdet på Skovvangsskolen har inden kampen, lappet et af målene. Nettet var så ødelagt, at det hang som et gardin fra overliggeren. Også banen, har set bedre dage. Kæmpe, næsten krater lignende, huller, og så er den knastør, så bolden bevæger sig helt utilregneligt rundt.

”Vi kan bruge de der huller. Bare skyde bolden deri og se hvad der sker. Det er en ny taktik,” siger en af spillerne. De andre griner anerkendende. ”God ide.”

Allerede 16 minutter inde i kampen, foretager ”hold to” deres første udskiftning. Osvald skal have en pause. Han var ude i går, så han er træt. Det er der flere af spillerne der var. Nogle har tømmermænd, andre er bagskæve. Det er lørdag, så det er normalt.

Et jubelbrøl lyder fra en af de syv tilstedeværende tilskuere. Kasper scorer, 26 minutter inde i første halvleg, kampens første mål. Han spiller ikke normalt på holdet, men han kender nogle af de andre. De er lidt usikre på, om han må være med til kampen, så han opererer under alias i dag. De kalder ham Tobias, eller ”Tobi”. Det hedder ham der normalt spiller den position han har fået tildelt.

På trods af en stjerneredning fra Fuglebakkens målmand Oskar, udligner hjemmeholdet til 1-1. Der går dog ikke længe før klapsalverne lyder igen. Keenan scorer sit første, af i alt fire, mål, kort inden halvlegen. Også Carl-Emil bringer sig på måltavlen, så drengene går til halvleg med en solid 1-3 føring.

58 minutter inde i kampen, kommer anden halvlegs første mål. Det er Magnus der scorer, den her gang. Han brøler og halter ud i en skrantet vejrmølle. Hans baglår gør ondt, men Fuglebakken har indført bødestraf, hvis man ikke jubler efter en scoring. Til en af deres tidligere kampe, var en af spillerne så tømmermænds ramt, at han kastede op til opvarmningen inden kamp. Den dag skulle man efter sigende brække sig som jubelscene. Det var ikke tilfældet i dag, heldigvis!

Keenan vælter ud i en koldbøtte. "Fire kasser" er der en der råber. Han laver i løbet af blot 8 minutter, hattrick, og bliver dermed kampens mest scorende, med i alt fire mål. På sidelinjen mener de, at han skal skiftes ud. Hans ego kan ikke klare flere mål. En anden tilføjer, at der kunne have stået 1-12, hvis de havde udnyttet deres chancer bedre. De griner lidt af det. Det vigtigste er at de har det sjovt, og de vinder jo alligevel.

”Han er mere gymnast end fodboldspiller. Man ved aldrig hvad der sker når han har bolden." Holdets eneste udskifter, snakker om Osvalds fodboldevner. "En gang lavede han en slags kraftspark. Jeg har aldrig set en fodboldspiller gøre noget lignende. Han er så elegant.” Hos Fuglebakken er det ikke så vigtigt, at være det fødte fodboldtalent. Man skal bare ville det. Inden dommeren fløjter kampen af, har både William og Osvald nået at score. 

"Hvilken magtdemonstration! En opvisningskamp!" Fuglebakkens fungerende træner, som egentlig bare er en oversiddende spiller, roser præstationen. ”Vi skal spille noget oftere med 9 mand,” siger en af spillerne. Det er en ny taktik. Osvald synes det blev lidt kedeligt til sidst. ”Man ventede bare på, at kampen var slut.” En anden spørger, hvem der har øl med. Ingen svarer. Ingen har øl med. ”Katastrofalt!” Udbryder Keenan, den firedobbelte målscorer.