Boligøkonom punkterer myten: ”Ikke sværere at være førstegangskøber, end for ti år siden”

Hvis du drømmer om at bo i Hovedstaden, skal du i øjeblikket betale omkring 4,2 mio. kr. for en toværelses på 65 m². Ifølge Boligsiden.dk er den gennemsnitlige m²-pris i København ca. 65.000 kr., mens samme lejlighed i Aarhus koster omkring 3 mio.

Har du kun de nødvendige 5 procent til udbetalingen og ingen formue fra et tidligere salg, bliver sådan en bolig dyr – selv for par. Prisudviklingen i de større byer er stukket af.

Betyder det, at yngre førstegangskøbere må opgive drømmen om byen? Og hvad skal der til for at vende udviklingen? De spørgsmål har jeg stillet boligøkonom Mikkel Høegh fra Jyske Bank.

Vi har set det før

“Vi har altid haft ondt af førstegangskøbere,” siger Mikkel Høegh. “Men generation efter generation ender de jo med at etablere sig alligevel.”

“Der er ikke noget, der tyder på, at førstegangskøbere i dag har det sværere end tidligere. De har faktisk lidt lavere gæld og væsentligt højere indkomster end for ti år siden.”

Han følger til dagligt udviklingen i boligpriser og forbrugeradfærd i Jyske Bank. 

Og priserne ser ud til at fortsætte opad. Nykredit forventer, at ejerlejligheder i København stiger 13,5 procent i 2025, mens huspriser ventes at stige 4 procent i 2026 og 3,5 procent i 2027.

“Boligpriserne er steget omkring 20 procent de seneste ti år,” siger han. “Men gennem nullerne steg de næsten 80 procent – så det, vi ser nu, er ikke usædvanligt.”

Lønningerne er steget

Det, der driver priserne, er især indkomstudviklingen, forklarer Mikkel Høegh. Vi tjener mere – og derfor bliver boligerne dyrere. Den anden faktor er udbuddet: Der bygges for lidt. Mange jagter få boliger, og det presser priserne op. 

Danmark har dog før oplevet 20 procents stigninger over få år, så udviklingen er ikke usædvanlig. Ifølge boligøkonomen bør man ikke bekymre sig om førstegangskøberne, men om befolkningssammensætningen i byerne. 

Stadig flere veluddannede med høje indkomster flytter ind, mens andre grupper forsvinder.

“De rigeste i København er blevet væsentligt rigere de sidste 10-15 år,” siger han. “Byerne er ved at bevæge sig fra middelklassebyer til byer for folk med videnstunge job. Det er gentrificering 2.0.” 

København er dog stadig en lejeboligby. Kun én ud af fem boliger er ejerboliger, slutter Mikkel Høegh.

Læg en plan

Måske drømmer du selv om at flytte til byen – og har allerede sparet op til udbetalingen.

Så har Mikkel Høegh to råd. Først: Tænk dig om, før du køber bolig.

“Mit bedste råd er at lægge en plan,” siger han. “Det lyder måske økonomagtigt, men planer kan laves om – og uden en plan mister man hurtigt overblikket.”

Hvor vil du bo – og hvor kan du bo? Vejen ind består ofte af flere trin, hvor man i starten sætter sig billigere for at spare op. 

Det andet råd er at være klar til kompromis. Sammenlignet med andre storbyer bor vi på meget plads i Hovedstaden. 

Overvej, om du vil bo tæt på alt eller have flere kvadratmeter og længere transport. Det kan være kompromiset.