Børn og unge er vilde med sociale medier og gaming - på godt og ondt

Den gode nyhed først

Bekymring for, at børn og unges brug af digitale medier går ud over deres sociale udvikling fylder i samfundsdebatten, hos forældre og andre i den voksne generation.

Og DR’s rapport viser, at forbruget er stort: knap 60% af de 9 – 14-årige er på de sociale medier, (SoMe, red.). Og næsten alle børn og unge fra 1 - 16 år spiller spil.

Ifølge analysen er der dog ikke noget, der tyder på, at børn bliver socialt isolerede sofakartofler med lav puls og zombiekulør af at være online.

Det er nemlig fællesskabet med vennerne, der trækker på SoMe og ved spilkonsollerne. 88% kigger endda YouTube sammen med venner og søskende, viser DR’s analyse.

Rapporten konkluderer, at det udvikler børns sociale evner, og at de bliver bedre til at samarbejde, når de hænger ud med vennerne online eller samles fysisk om et digitalt medie.

Et forandret mediebillede

Rasmus Kleis Nielsen, professor i journalistik og forfatter til bogen ”Hvad skal vi med nyhederne?” belyser, hvordan yngres medieadfærd forandrer mediebillede samt de konsekvenser, det har.

- Det bedste ved Instagram er, at man altid er underholdt, siger en pige på 13 år til DR.

Platformenes forretningsmodeller ved godt, at sjov og spas er det, "der klikker”: Mediebrugerne ”betaler” med deres data, som udløser annoncekronerne.

Og tidligt grundlagte vaner – de hænger ved.

 Traditionelle nyhedsmedier som TV, aviser og radio mister publikum, viser DR’s rapport. Fx er radiolytningen faldet fra 75% i 2014 til 59% i 2024.

Det er de yngre, der falder fra til fordel for digitale platforme, der følger med dem ind i voksenlivet.

Dårligere nyheder i fremtiden

Der dukker automatisk nyheder op i vores feeds på de sociale medier.

De er gratis, og det kræver kun et greb i lommen efter mobilen at orientere sig.

Men det er platformenes algoritmer og ikke professionelle journalister, der udvælger nyhederne.

Og de er i hård konkurrence om vores opmærksomhed med spil, reels og opdateringer om, hvad vennerne har spist til frokost.

Rapporten viser, at yngre kun bruger 3% af deres medietid på nyheder.

 Ifølge Kleis Nielsen går det bl.a. ud over nyhedernes kvalitet.

Der kommer et større udbud af overfladiske nyheder, misinformation og fake news, der let spredes med et klik.

Det øger også uligheden: ”risikoen er nyheder for de få, der følger aktivt med”, skriver han.

Nyhederne er med til at give os viden om verden uden for vores egen horisont, så vi kan handle og tage stilling i samfundet.

- Uden publikum har journalistikken ingenting, påpeger professoren.

De yngre mediebrugeres digitale adfærd udgør derfor en risiko for, at nyhederne mister forbindelsen til et mere alsidigt samfund.

Det kan få alvorlige konsekvenser for demokratiet på sigt.

REFLEKSIONSRAPPORT

1: Fortællesætning:

Jeg vil fortælle, at børn og unge er storforbrugere af digitale medier. Det har soc. fordele på kort sigt, men på langt har det konsekvenser for mediebrugerne, nyhedsdækningen og demokratiet

Begrundelse: Det vil jeg, fordi:

- Der er umiddelbare soc. gevinster ved børns digitale forbrug: udvikling af soc. færdigheder og samarbejdsevner

- Børns mediebrug er lyststyret. De risikerer ikke at få vigtig viden om verden, der er større end dem selv som voksne (tidligt grundlagte vaner, SoMe)

- Det har konsekvenser for nyhedsdækningen, som bliver dårligere - den styres af vores valg (bl.a. betaler vi med vores data/finansiering)

- SoMe’s algoritmer og ikke prof. journalister udvælger nyhederne

- Det svækker nyhedernes og journalistikkens rolle i samf. og påvirker i sidste ende demokratiet (ulighed, alsidighed)

Vigtig viden, (VV):

- Tal fra rapporten

- Rasmus Kleis Nielsen, citater fra bogen

 Anvendt litteratur: Bjerre og Kvam: ”Grib journalistikken”, Vinkelark s. 22

2: Ingredienser og brugerbehov

Nyhedskriterierne:

Væsentlighed: Journalistikkens og nyhedernes rolle i samf. Børns brug af dig. medier er ofte på dagsordenen. Væsentlige samfundsspørgsmål

Aktualitet: Mediebilledet under markant forandring. Dementering af bekymring vedr. soc. færdigheder. Konsekvenser for journalistikkens rolle i samf. og demokratiet.

Identifikation: Relevans: Mediebrugerne er interesserede i oplysninger, som berører dem selv. Emnet berører forældre, samfundsborgere

Sensation: Opsigtsvækkende: Børn bliver ikke ensomme mv. – godt. Konsekvenserne for journalistikken og demokratiet – skidt.

Konflikt: Umiddelbar individuel behovstilfredsstillelse vs. samfundets tarv

Brugerbehov, (JP):

DR’s brede målgruppe.

Opdater mig: Samfundsdebatten omkr. børns digitale adfærd. Journalistikkens rolle i samf.

Forklar mig: Give brugerne en dybere forståelse/indsigt

Vis mig holdningerne: Udfordrer brugernes verdenssyn ved at kontrastere de positive konsekvenser af børns digitale adfærd med de negative

Bevæg mig: Beroligelse af forældre og kritiske røster. Vække bekymring for konsekvenser i et bredere perspektiv. Tankevækkende/vække følelser. (Nb.: yngres digitale adfærd er ikke kun negativ for nyhedsjournalistikken. Fravalgt af hensyn til skarp vinkel)

Forbind mig: Være en del af noget større: Demokrati og samf. angår alle

3: Kilde(r):

1) Parts- og erfaringskilde: Jeg ville interviewe en tidligere elev, som er aktiv på SoMe, gamer og er samfundsinteresseret. Casen vil styrke nyhedskriteriet identifikation m. personificering. Skulle ske på teenageværelset, (miljønærhed); skabe genkendelse.

2) (Ekspertkilde: Birgitte Tufte, lektor i mediepædagogik v. Danmarks Lærerhøjskole. Uafhængig, troværdig. Ville kunne bruges til at inddrage brugerkriteriet Guide mig, hvis der skulle gives råd til, hvordan børn og unge kunne blive mere kritiske mediebrugere).

4: Inddraget læring fra undervisningen; (vinkel, sprog og brugere)

Vinkel: Alt, hvad man skriver, skal pege ind i den. Artiklen er belægget/-ene for vinklens påstand. Formuleringerne: ”Jeg vil fortælle, at..”, ”Det vil jeg, fordi..” Genialt styringsredskab!

Nyhedstrekanten: Giver struktur på artiklen

Sprog: Fokus på klart, præcist, økonomisk og konkret sprog med mennesker/handlinger i centrum. Passiver sorteret fra. Ordstillingen gjort ligefrem med fokus på forvægt frem for bagvægt i sætninger. Det vigtigste i første sætningsled. Billedskabende sprog. Jeg har en tendens til at skrive lange sætninger m. indskud – nu har jeg fokuseret på at sætte punktummer. Abstraktionsstigen har hjulpet mig ud over min glæde ved fagbegreber, som ikke giver læseren noget. Opløsning af sammensatte ord

De 10 skriveråd: God hjælp!

Brugerbehov: Brugeren skal tænkes ind fra starten. Jeg øver mig. En case ville have hjulpet med at skabe identifikation i artiklen og talt endnu mere ind i brugerbehovet Bevæg mig

Undervisning i journalistikkens formål og rolle i samfundet

5: Hvordan har du kunnet bruge den feedback, du fik fra din makker?

Studiegruppen: Vi valgte at holde to møde, hvor vi diskuterede opgavens formål, indhold og mulige vinkler. Fælles feedback. Gruppen så, at jeg havde to forskellige historier i min oprindelige vinkel. Jeg skar den til, så den blev skarpere. Bragte mig videre i skriveprocessen.

Respons i makkerpar m. Jannie: Hun opdagede, at min artikel var blevet for lang. Gys! Gav mig forslag til, hvordan jeg kunne skære. Det hjalp mig til at stramme op. Hun påpegede, at Kleis Nielsens bog fyldte en del i artiklen. Det bragte mig til at få ”Mediebrugen 2024” til at træde tydeligere frem.

Jeg har skrevet artiklen om flere gange. Det har givet sund frustration, op- og nedture i processen. Gensidig moralsk support.

Jeg står nu tilbage med, at jeg har fået øje på, hvor meget jeg synes, jeg har lært om journalistik på kort tid. Men også, hvor meget jeg stadig har brug for at lære. Fedt!