Børn og unge møder vold online, men mangler ord til at sige det højt

Bang! Et smæld fylder lydbilledet. Kroppen falder sammen. Blodet løber ned over den hvide t-shirt.

Den 10. september spredte videoen af attentatet på Charlie Kirk sig som en steppebrand på sociale medier – blot én af mange ubehagelige videoer, der finder vej ind i børn og unges feed.

Tusindvis af børn og unge konfronteres dagligt med voldsomme videoklip i deres digitale hverdag.

I en ny undersøgelse om unges brug af digitale medier, udarbejdet af Epinion for DR, svarer 3 ud af 4 i alderen 9-14 år, at de har set ubehageligt indhold online inden for det sidste år - og når volden rammer deres feed, bliver det svært at tale om.

Ifølge Katrine Krogh Pedersen, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet i fænomenet attention hacking, er det en konsekvens af algoritmer, der er designet til at fastholde brugerne og skabe mest mulig trafik. Her har ubehageligt indhold en særlig tiltrækning hos børn og unge:

“Det kan sammenlignes med, når man kører forbi et uheld på motorvejen. Folk stopper op og kigger, fordi det på den ene side fascinerer og fastholder os, men på den anden side både chokerer og frastøder.”

Fanget af algoritmer

Når børn og unge møder ubehagelige videoer, skyldes det algoritmer, der sorterer efter alder, køn og ikke mindst, hvilket indhold de ser – og hvor længe.

I en undersøgelse foretaget af Medierådet for Børn og Unge vurderer 69% af deltagerne, at det ubehagelige indhold dukker tilfældigt op i deres feed - i virkeligheden er intet tilfældigt. Det understreger Katrine Krogh Pedersen:

“Algoritmerne sorterer, prioriterer, anbefaler og kuraterer indhold. Det gør de ud fra det, der forventes at fastholde din opmærksomhed.” 

Her er særligt børn og unge en vigtig faktor i opmærksomhedsindustrien - en industri med tech-platforme, medier og virksomheder der tjener penge på brugernes opmærksomhed.

“Børn har en høj værdi i opmærksomhedsindustrien, simpelthen fordi de er mange og kan skabe enorm trafik. Derfor er det heller ikke altid, at indholdet er egnet til børn.”

Voldeligt indhold er noget af det, som enkelte aktører spreder til børn og unges algoritmer. Her er hensigten at få opmærksomhed og skabe splid.

“De ønsker at få folk i et land til at diskutere, for så har man mulighed for at splitte mennesker. Det fylder rigtig meget online - også i børnehøjde.”

Hvordan er det gået på de sociale medier i dag?

Julie Bek, psykolog hos Børns Vilkår, fortæller, at de første henvendelser fra børn allerede væltede ind natten efter drabet på Charlie Kirk:

“Kort tid efter hørte vi fra mange børn på BørneTelefonen, som havde set videoen med drabet - og som havde svært ved at slippe den igen.”

På Børns Vilkårs hjemmeside har de desuden udgivet artiklen Sådan taler du med dit barn om drabet på Charlie Kirk, hvor de giver konkrete råd til, hvordan man som forældre kan blive bedre rustet til at tale med deres børn.

“Det er vigtigt, at forældre og andre voksne omkring børn og unge interesserer sig for det, der foregår i den digitale arena - både for det sjove og for det, der kan være svært.”

Men i praksis er det en udfordring: Ifølge Medierådet for Børn og Unge går kun 21% af børn og unge til deres forældre med ubehagelige oplevelser på sociale medier.

Og ifølge Julie Bek kan ansvaret heller ikke placeres hos forældrene alene – tech-giganterne må tage et større ansvar for det indhold, børn og unge møder online.

Mediernes ansvar

Ifølge Europakommissionens forordning om digitale tjenester, forpligter de sociale medier sig på at fjerne ulovligt og skadeligt indhold fra platformene.

I forbindelse med attentatet på Charlie Kirk understreger Julie Bek, at de store tech-giganter ikke gør nok for at fjerne indholdet.

Eksempelvis viser en undersøgelse fra Digitalt Ansvar, at Instagram ikke fjerner indhold om selvskade. 

Kritikken er forelagt for Meta, som i skrivende stund ikke er vendt tilbage.

“Det er et alvorligt problem med tanke på, at mange børn er til stede på sociale medier længe før de officielle aldersgrænser,” tilføjer Julie Bek.

“Medierne står med et kæmpe ansvar også i forhold til lovgivning. Men vi er stadig i et Wild West-stadie, hvor ansvaret ikke bliver taget,” påpeger Katrine Krogh Pedersen.

Så længe ansvaret ikke placeres, rider algoritmerne frit gennem det digitale vilde vesten, mens børn og unge står ubeskyttet tilbage i støvskyen.