Brug-og-smid-væk-kulturen blomstrer: For dyrt og besværligt at reparere

Den teknologiske udvikling farer afsted med 100 kilometer i timen og ser ikke ud til at slå bremsen i lige foreløbigt. 

Elektronik er til at finde i alle hjem, og du kan stort set ikke komme igennem hverdagen uden at sætte et stik i væggen. 

Hjælpemidler i alle farver og former, der hver dag hjælper med at vaske tøj, brygge kaffe, ringe til familien og holde gulvet krummefrit. 

Men når kaffemaskinen pludselig ikke vil brygge mere, og mobilen bliver tabt i toilettet, bliver den ikke repareret – den bliver smidt ud. 

200 passagerfly i skraldespanden 

Forbruget stiger, og det samme gør affaldet i den anden ende. Ifølge lektor ved Aalborg Universitet, Michael Søgaard Jørgensen, som forsker i cirkulær økonomi, smider danskerne i gennemsnit 100.000 ton elektronik ud om året. 

Det svarer til vægten af omtrent 200 fuldt lastede passagerfly, der hvert år bliver kasseret. 

Den mængde affald har et CO2-aftryk på omkring 600.000 tons årligt, svarende til to procent af det samlede klimaregnskab.

Dog er det ikke tyngden på det elektroniske apparat, der afgør, hvor meget det påvirker klimaet. Michael Jørgensen forklarer, at det faktisk er de lettere apparater, såsom mobiler og computere, der vejer tungest i klimaregnskabet. 

“Man udvinder forskellige metaller, som skal forfines, og jo mindre tingene bliver, jo mere skal de forarbejdes, fordi komponenterne er så små,” forklarer han. 

Han mener derfor, at det ville være et stort skridt for klimaet, hvis man begyndte at få de mindre elektroniske apparater, som for eksempel mobiltelefoner, repareret fremfor at købe nyt. 

Prisen er altafgørende

Ifølge Michael Søgaard Jørgensen er det prisen på reparationer der er afgørende, når folk fravælger at få repareret deres elektronik. 

“Folk tænker meget ofte økonomisk, så hvis det er dyrere at få repareret, eller man forventer, at det er dyrt, så får man det ikke repareret – så køber man noget nyt,” forklarer han. 

Det er det, man kalder den økonomiske forældelse. 

Men det er ikke et spørgsmål om manglende vilje til at få repareret, hvis man spørger Nikola Kiørboe, chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk:

“Generelt hører vi faktisk, at man gerne vil reparere elektronik. Men man synes dels, at det er for besværligt. Man er også bekymret for prisen, for det er ret uigennemskueligt.” 

En undersøgelse fra 2022 om reparation af elektronik og hvidevarer blandt 2.000 danskere, foretaget af IDA, viser, at under halvdelen forsøger at få deres elektronik repareret, før de køber noget nyt. 

De største årsager til det er ifølge undersøgelsen usikkerheden i, om det overhovedet kan repareres, at det er billigere at købe nyt, og at det er for besværligt at få repareret. 

For eksempel mener 57 % af danskerne, at det har en stor eller meget stor betydning for dem, om prisen på et nyt produkt er billigere end at få repareret sit gamle. 

Og det får mange til at vælge at købe nyt i stedet, ifølge Nikola Kiørboe: 

“Generelt hører vi, at det er dyrt og for besværligt at reparere. Og så er der jo samtidig ofte gode tilbud på nye produkter, og så vælger man det i stedet.” 

Det, som hun oplever, at forbrugerne finder besværligt og uigennemskueligt ved reparation af specielt hårde hvidevarer, er undersøgelsesgebyret. 

“Folk er ikke interesseret i en lotteriseddel” 

Arne Skov, som er bestyrelsesformand for Repair Café Danmark, ser også et problem i uigennemsigtigheden. 

For ud over de høje standardpriser på reparationer, oplever han, at selv hvis prisen på reparationen ikke er oplyst, vil folk hellere købe nyt udstyr frem for at betale et undersøgelsesgebyr. 

“Vi plejer at bruge udtrykket, at folk, der vil have noget repareret, ikke er interesseret i at købe en lotteriseddel. Og det er jo det, som et undersøgelsesgebyr er. Det er jo en lotteriseddel,” fortæller Arne Skov. 

Et undersøgelsesgebyr er et beløb, som forhandleren kan kræve, hvis man som forbruger for eksempel ønsker at få repareret sin vaskemaskine, men ikke ved, hvad den fejler. Her betaler man et gebyr for at få den undersøgt.

Men uanset om forhandleren efterfølgende vurderer, at de ikke kan reparere den, eller forbrugeren ikke vil betale prisen for at få den repareret, beholder forhandleren stadig undersøgelsesgebyret.

“Hvis det koster lige så meget at købe nyt, så er det jo åndssvagt” 

En af dem, der kan nikke genkendende til de høje reparationspriser, er Lars Andersen. 

Han er for første gang taget i en af landets knap 100 reparationscaféer for at få repareret sine højtalere kvit og frit. Han frygter, at udgifterne ved at få dem repareret hos en professionel vil være højere end at købe nogle nye. 

Vil du ikke foretrække at få dem repareret af en professionel reparatør? 

“Jo, men hvis det koster lige så meget som at købe nyt, så er det jo åndssvagt,” fortæller han. 

Han uddyber, at reparationsprisen hos en professionel skulle være rigtig god, før han valgte den løsning. 

For Lars Andersen giver det ikke mening bare at smide højtalerne ud. Selvom det ville være nemmere at købe et par nye højtalere, vælger han selv at forsøge at reparere de gamle først: 

“Ellers smider jeg bare ud og bruger samme beløb på at købe nogle nye, og så har vi lige pludselig noget her (læs: højtalere), der bare ligger som skrald,” siger han. 

En umulig reparation 

Men det er også den tekniske forældelse, der kan være udfordringen, siger Michael Søgaard Jørgensen. 

Teknisk forældelse er, når der er brugt nogle komponenter i et produkt, der gør det svært at reparere. 

“Der vil være nogle produkter, der ikke kan repareres. Det er den hyppigste årsag, når vi spørger folk ind til husholdningsapparater, der er gået i stykker, og hvorfor de ikke fik det repareret,” fortæller Michael Søgaard Jørgensen. 

Det bekræfter en spørgeundersøgelse fra 2021 med erfaringer hos borgere i Region Hovedstaden, fra Aalborg Universitet. Den viser, at den hyppigste årsag til, at for eksempel køkkenmaskiner ikke bliver repareret, er, at produktet ikke kunne repareres. 

Dette kan bestyrelsesformand Arne Skov nikke genkendende til. Han oplever samme tendens i Repair Café Danmark. 

“Vi ser jo i stigende grad, at produkterne bliver overkomplicerede,” fortæller han. 

Undersøgelsen fra Aalborg Universitet peger på, at det oftest er designet på udstyret, der gør, at det ikke kan skilles ad uden at gå i stykker, eller at der ikke er reservedele til rådighed til apparatet. Derfor er folk tvunget til at købe nyt. 

Et problem, man har taget hånd om i blandt andet Østrig og Frankrig. 

I Frankrig har man indført et såkaldt ‘reparationsindeks’, hvor formålet er at gøre det mere gennemsigtigt for forbrugeren, hvor nemt eller svært produktet er at reparere, skulle uheldet være ude. 

En undersøgelse fra det franske HOP, der blev lavet et år efter, at indekset trådte i kraft, viser, at 76 procent af dem, som købte et elektronisk apparat i 2021, brugte indekset til at vælge, hvilket produkt de skulle købe. 

Frankrig indførte desuden i 2022 en ordning, hvor virksomheder, der reparerer, får en del af udgiften betalt af staten, så de kan give forbrugeren en lavere pris for reparationen. 

Frankrigs nyeste skud på stammen er et bæredygtighedsindeks, hvor produkternes klimaaftryk skal fremgå på produkterne. Det tiltag trådte i kraft i april 2024. 

En dansk løsning? 

I Danmark kan vi lære af Frankrig, mener Michael Søgaard Jørgensen: 

“Jeg vil allerhelst se den franske ordning, hvor en del af de gebyrer, der betales af virksomheder, der placerer noget på markedet, bliver lagt i en pulje til tilskud til reparationer. Det er sådan noget, man burde gøre i Danmark.” 

Også Arne Skov kan se en mulig dansk løsning i at kigge i Frankrigs retning. Han tror, at et reparationsindeks vil gøre forbrugeren mere opmærksom på, hvilke produkter de vælger: 

“Hvis forbrugeren ved, at den der afsindig dyre, afsindig fremragende kaffemaskine er fuldstændig umulig at reparere, hvis den går i stykker, så kan det være, at de tænker sig om en ekstra gang.” 

I 2023 foreslog Radikale Venstre i partiets finanslovsudspil et skattefradrag til reparationer af elektronik, så udgifter skulle kunne trækkes fra, som vi kender det fra service-, kørsels- og håndværkerfradrag. 

“Det skal være billigere og nemmere at få repareret sin elektronik,” siger Samira Nawa, klimaordfører i Radikale Venstre. 

Efterfølgende blev der i Finansloven 2024 sat to gange ti millioner af til netop at fremme reparationer, men ifølge Samira Nawa var de ikke målrettet et egentligt reparationsfradrag: 

“Regeringen ville ikke gå så langt dengang,” siger hun. 

Finanslovens pulje til reparationer, som blandt andet havde til formål at fremme reparationscaféer som Repair Café, er endnu ikke sat i spil. 

Vi har henvendt os til samtlige regeringspartier om, hvornår puljen forventes at tages i brug, men ingen af dem er vendt tilbage.