Camouflér dig, kvinde

“Trak du frinummer?” 

Det er et spørgsmål, som kun er blevet stillet til mænd på Forsvarets Dag, eller til session, som det tidligere hed, i århundreder.

Men med det nye forsvarsforlig er det ikke længere kun mænd, der kan trække frinummer. Værnepligten følger samfundets tendenser og ligestiller værnepligten mellem kønnene. I år træder de kvindelige værnepligtige for første gang ind på landets kaserner og ifører sig den camouflerede uniform og den tungtvejende rygsæk på lige fod med mænd. 

Men er Forsvaret klar til det? 

Bag kasernens mure 

En ny undersøgelse af værnepligtsuddannelsen i 2025 giver et indblik i livet på kasernerne, men der tegner sig et billede af, at problemer med krænkende adfærd stadig kaster lange skygger blandt de værnepligtige. Knap halvdelen af de kvindelige værnepligtige oplevede uønsket seksuel opmærksomhed og chikane i 2025.

Netop det paradoks fremhæver Beate Sløk-Andersen, chefkonsulent i ligebehandling ved Institut for Menneskerettigheder: 

“Man har konstrueret værnepligten for at kunne få borgere til at kæmpe på vegne af staten, selv når det er ubehageligt. Så er det jo ikke meningen, at det er dem, der står på samme side af frontlinjen, som en selv, der skal udsætte en for ubehageligheder,” siger hun.

Kvinder såvel som mænd 

Mænd og kvinder blev fra 1. juli 2025 ligestillet i værnepligten. Indtil da har kvinder haft værneret, mens mænd har været underlagt værnepligt. Men den forskel er nu sløjfet.

Det betyder, at kvinder på lige fod med mænd bliver indkaldt til Forsvarets Dag og nu heller ikke kan forlade Forsvaret uden grund. Kvinderne skal også på samme vilkår som mænd trække et lodtrækningsnummer og vil dermed kunne beordres til at aftjene værnepligt, hvis der ikke er nok, der melder sig frivilligt.

Formel eller reel ligestilling? 

Forskellen mellem mænd og kvinder er afskaffet. Formelt har de nu præcis de samme rettigheder. Men i praksis er forskellen mellem mænd og kvinder i værnepligten til at tage og føle på. For selvom mænd og kvinder udadtil kæmper ligeværdigt side om side, tegner der sig et andet billede, når man ser nærmere på deres oplevelser i trøjen.

46,3 % af de kvindelige værnepligtige har nemlig haft mindst én oplevelse af uønsket seksuel opmærksomhed og chikane, mens det kun er 16,6 % af de mandlige værnepligtige. Det viser en undersøgelse af værnepligtsuddannelsen, som blev publiceret i slutningen af 2025.

“Der er formel ligestilling i værnepligten, men man har ikke sikret reel ligestilling, som gør, at alle har mulighed for at gennemføre værnepligten på lige vilkår, fordi man endnu ikke er lykkedes med at sikre et trygt og chikanefrit miljø for alle værnepligtige,” fortæller Beate Sløk-Andersen og understreger samtidig, at man ofte ser et mønster i, at det typisk er dem, der udgør minoritetskønnet på arbejdspladser, som bliver udsat for seksuel chikane.

Soldatersprog 

Hos Værnepligtsrådet, kan de ikke nikke genkendende til undersøgelsens konkluderende tal. Men Lise Frehr Holm, rådsmedlem af Værnepligtsrådet, anerkender dog, at der fortsat er problemer i værnepligten, som kræver handling: 

“Jeg er helt enig i, at der skal gøres en hel del. Men det er simpelthen ikke hver anden unge kvinde i den danske værnepligt, som er blevet behandlet med krænkende adfærd, som de kender den i den civile verden.”

Lise Frehr Holm oplever altså ikke, at 46,3 % af de værnepligtige kvinder har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og chikane. Hun mener derimod, at det danske forsvar er helt klar til fuld ligestilling af værnepligten, og at det omvendt er arbejdsmiljø og generelt fællesskab, der skal arbejdes på - både for mænd og kvinder. 

Når tallene i undersøgelsen ser ud, som de gør, hvor mænd i langt mindre grad end kvinder har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og chikane, mener Lise, at det sandsynligvis er grundet det såkaldte ‘kommandosprog’, som bruges i Forsvaret: 

“Der er et hårdt sprog i værnepligten - til tider. Det som man kalder kommandosprog. Her slår man sig måske i højere grad på de feminine egenskaber, end man gør på de maskuline egenskaber,” fortæller Lise Frehr Holm, men slår samtidig fast, at de kvindelige og mandlige egenskaber er lige meget værd i værnepligten. 

En uafklaret fremtid 

Konturerne af en ligestillet værnepligt står allerede klart, og det bekymrer Beate Sløk-Andersen, der frygter for kvindernes velvære, når de med samme rettigheder som mænd ikke kan afbryde deres værnepligt og risikerer tvangsindkaldelse: 

“Man kunne frygte, at der er nogle kvinder, der bliver fastholdt i en værnepligt, der er ubehagelig for dem,” fortæller hun og peger på, at kvinder tidligere har kunnet afbryde deres værnepligt, hvis de oplevede ubehageligheder - hvilket ikke er muligt med det nye forsvarsforlig. 

Selvom der er sat initiativer i gang for at forebygge uønsket seksuel opmærksomhed og chikane, er det ikke sikkert, at det rammer rigtigt: 

“Jeg har indtrykket af, at der er blevet sat en del i værk. Men når udkommet ikke ændrer sig særlig meget, kunne man godt sætte spørgsmålstegn ved, om det er de rigtige tiltag der er sat i værk,” siger Beate Sløk-Andersen. 

Derfor efterlyser hun en mere gennemgribende indsats: 

“Vi anbefaler virkelig, at Forsvarsministeriet gør en markant indsats for at sikre reel ligestilling i værnepligten,” fortæller hun på vegne af Institut for Menneskerettigheder. 

Ifølge Beate Sløk-Andersen kræver det blandt andet bedre oplysning om rettigheder og handlemuligheder for værnepligtige, der oplever chikane. Samtidig peger hun på behovet for anonyme klageveje og obligatorisk træning i forebyggelse og håndtering af krænkelsessager. 

Spørgsmålet fra Forsvarets Dag har i århundreder lydt til mænd: Er du egnet? 

Nu stilles det også til kvinder. 

Men spørgsmålet er, om Forsvaret selv er klar til svaret.