Chancerne bliver mindre for hvert år - knap halvdelen af indsatte prøveløslades

Befinder du dig som indsat i et dansk fængsel, ser dine muligheder for prøveløsladelse ikke gode ud.

Du kan som indsat stort set slå plat eller krone om, hvorvidt du skal sidde hele straffen ud, eller om du kan prøveløslades. 

Der er en afslagsprocent på 54 af alle anmodninger om prøveløsladelse, viser data fra Danmarks Fængsler (tidligere Kriminalforsorgen). 

Så, plat eller krone? 

En markant stigning 

Kriminalforsorgens Statistik 2024 viser desuden, at der siden 2023 er sket en stigning på otte procentpoint. I 2023 hed afslagsprocenten 46. 

Men går man blot ti år tilbage til 2015, så lå afslagsprocenten altså kun på 22. 

Det betyder, at der de seneste ti år ses en stigning på 32 procentpoint - altså i snit en årlig stigning på 3,2 procentpoint. 

Danmarks Fængsler skriver på deres egen hjemmeside, at der skal tages stilling til prøveløsladelse, når man har afsonet to tredjedele af straffen.

Desuden skriver de, at omkring hver fjerde får afslag på deres anmodning, hvilket sammenlignet med data fra Kriminalforsorgens Statistik 2024 er direkte usandt. Over halvdelen fik afslag sidste år. 

Intentionen med prøveløsladelse 

Spørger man eksperter, er det ikke dét, der er intentionen med prøveløsladelser. Lektor ved Aalborg Universitet, Annette Olesen, siger følgende:

“Det har været intentionen, at hovedparten af dem der løslades, skal prøveløslades. Så det skal være hovedreglen, at man prøveløslades, efter to tredjedele er afsonet.”

Annette Olesen forsker til daglig i resocialiserende indsatser i og uden for fængsler. 

En af grundende til at prøveløsladelse giver rigtig god mening ifølge hende, er, at man fra studier ved, at den første tid efter løsladelse er særligt sårbar for tilbagefald til kriminalitet. 

Kriminolog og debattør, Linda Kjær Minke, mener, at prøveløsladelse kunne afhjælpe den første tids skrøbelighed:

“Hvis vi kan løse problemet ved at føre tilsyn, for eksempel i forbindelse med en prøveløsladelse, så kan det være, at man på den måde reducerer noget af risikoen for tilbagefald.”

Dette er Annette Olesen enig i. Hun mener, prøveløsladelse har en præventiv effekt:

“Rent præventivt virker prøveløsladelse bestemt.” 

"Én gang i spjældet aldrig mere i spjældet” 

En af grundidéerne med fængsler er, at de skal forebygge recidiv. 

Linda K. Minke siger, den ideelle virkning ved en fængselsstraf er: 

“Én gang i spjældet og aldrig mere i spjældet.”

Alligevel er det, ifølge Kriminalforsorgens Statistik fra 2024, 30 procent af tidligere indsatte, som begår kriminalitet igen. 

Overgangen til en hverdag uden for fængslet / “på Herrens mark” 

Jurist og kriminolog ved Aarhus Universitet, Anette Storgaard, fortæller om en af ulemperne ved almindelig løsladelse: 

“Hvis man løslades ved endt straf, så står man foran porten med en sort sæk. Man har måske en enkeltbillet og et lille løsladelsesbeløb. Og så er man ellers på Herrens mark.” 

Men når indsatte prøveløslades, føres der løbende tilsyn med dem. 

Desuden er der særlige krav, som skal opfyldes for at få prøveløsladelse - blandt andet har man som oftest afsonet to tredjedele af straffen, har et sted at bo, og kan klare sig økonomisk. 

Prøveløsladelse giver den enkelte mulighed for en mere glidende overgang fra fængsel til samfund.

Hun vil dog ikke pege på en direkte sammenhæng mellem prøveløsladelse og lavere risiko for tilbagefald til kriminalitet. Hun siger, man kan antage, at der er en sammenhæng. 

En udvikling i den forkerte retning 

I løbet af de sidste ti år, er gradvist færre og færre indsatte blevet bevilget prøveløsladelse. 

Man er gået fra, at hver fjerde blev prøveløsladt, til at knap halvdelen får muligheden. 

Samtidig med at eksperter siger, man bør gå den anden vej. Ifølge dem kan prøveløsladelse være et værktøj, der forebygger kriminalitet. 

Som det står til nu, må du som indsat blot krydse fingre for, at din side af mønten vender op.