Da hjemmet smulrede, søgte Anna imod verden

Anna Parmo Christensen, 22 år gammel
Da min mor og far blev skilt, var det ikke super timing.
Det skete midt i den sværeste periode i mit liv.
Jeg var midt i min gymnasietid i Lyngby, og min klasse var hjemsendt i 1,5 år. Jeg følte ikke, at jeg nåede at få et socialt netværk på skolen. Alle dem jeg snakkede godt med i min klasse, droppede ud. Vi startede med at være 34 i vores klasse. Til sidst var vi kun 16. Efterhånden gav jeg op på at opsøge det sociale.
Da mit eget hjem var ved at smuldre, havde jeg ingen andre steder at finde støtte.
Det var dog for det bedste. Det kan jeg se i dag. Nu er de meget mere dem selv. At gå på kompromis og finde mellemvejen tog hårdt på dem. Jeg har en meget bedre relation til dem hver især nu, end jeg havde, da de var sammen.
Min mor er underviser. Det er på grund af hende, at jeg lige siden 3. klasse har drømt, om at være folkeskolelærer. Men den drøm har udviklet sig.
Efter gymnasiet, hvor jeg havde følt mig rodløs, begyndte jeg for alvor at lede efter, hvem jeg var. Mine længere ophold i Japan og Frankrig gav mig muligheden for at opdage nye sider af mig selv gennem mødet med andre kulturer. Rejserne gjorde mig nysgerrig på, hvordan mennesker forbindes gennem tro.
Derfor er jeg begyndt at læse religionsvidenskab her i Aarhus. Det er jeg rigtigt glad for. Jeg synes, at det er spændende at formidle stof, der er så abstrakt og stort. Det ville være fedt at undervise i.
Jeg er ikke selv særligt religiøs. Det har vi aldrig været i vores familie. Ikke før for et par år siden, hvor min mor i en alder af 50, valgte at blive døbt. Skilsmissen har gjort, at hun har fået mere tid til at mærke efter og opdage nye sider af sig selv.
Efter gymnasiet startede jeg på Rødding Højskole, hvor jeg fik en masse venner. Mange af dem bor i Aarhus nu, og byen føles ikke fremmed. Jeg har fået det sociale netværk, jeg manglede i gymnasiet. Det har jeg tænkt mig at pleje. Jeg havde egentlig aldrig tænkt, at jeg skulle til Jylland.
Jeg har svært ved idéen om at stadfæste mig et sted i en længere periode. At flytte til en ny by som Aarhus, passer mit lille rejseglade hjerte meget godt. Jeg ved stadig ikke, hvor jeg skal ende – men nu skal jeg hjem og læse op på hinduisme.