Danmark slår kedelig EU-rekord
Hvad har Grækenland, Belgien og Danmark til fælles? De ligger øverst over EU-lande, når det gælder den største trivselforskel mellem unge og ældre. Danmark skiller sig endda markant ud: Ingen andre EU-lande ser en så dyb kløft mellem generationerne. Hvorfor trives danske unge dårligere end tidligere generationer.
Foto: Harald Giersing Besse skriver 1922 Statens Museum for Kunst.
Det går den gale vej
Ifølge en ny rapport fra Realdania har unge danskere under 30 år en væsentligt lavere livstilfredshed end den ældre generation. Her skal det siges, at ikke alle unge mistrives, langt fra, men en stor gruppe på omkring 10 procent vurderer deres egen livskvalitet som værende lav, og 3,7 procent er i reel mistrivsel.
Den endelige dom over den unge generation, har vi til gode, indtil, at de selv når deres forældres alder og deres livskvalitet på vurderes på ny. Men at den opfattede livskvalitet er faldet stødt siden 2012, og at vi har vi EU-rekorden for den største trivselskløft mellem den unge og ældre generation, er et faktum.
Årsagerne kan være mange
Et entydigt svar giver rapporten ikke, men den peger på et samspil af faktorer. Det høje tempo og et stigende præstationsfokus gør det sværere for unge at finde plads til at lave fejl. Samtidig er problemer som ensomhed, depression og stress stadig en del af mange mennesker hverdag.
Vores uddannelsessystem er ligeledes strammet til med færre SU-klip, en fremdriftsreform og derfor også færre muligheder for at ombestemme sig.
Har ikke kun konsekvenser for den enkelte
Stigende mistrivsel har udover konsekvenser for den enkelte også konsekvenser for samfundet.
Dykker man ned i rapporten "Unge på vej ind på arbejdsmarkedet", udarbejdet af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, kan man læse sig til, at unge, som mistrives i det daglige, ofte får en svær start på arbejdslivet og er ofte hverken i arbejde eller under uddannelse den dag, de fylder 25.
Og i et land som Danmark, hvor politikerne skriger på arbejdskraft, er det et kæmpe samfundstab.
Ikke et altid et spørgsmål om præstationspres
Men spørger man Bella Marckmann, chefkonsulent ved EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), så skyldes de unges mistrivsel ikke nødvendigvis et ydre præstationspres for at opnå høje karakterer.
Hun peger i stedet på, hvordan vi har indrettet vores uddannelsessystem. Særligt stiller hun sig kritisk over for fremdriftsreformen, som skynder de unge gennem systemet og giver dem færre muligheder for at teste ting af.
”Det er ikke så meget et præstationspres, det er mere et tidspres. Det er blevet sværere for den enkelte unge at finde sin egen vej igennem systemet og turde tage nogle omveje, hvis det er nødvendigt.
Hun forsætter
”Det er blevet sværere at få lov at studere på nedsat tid … institutionerne bliver belønnet for at få de unge igennem så hurtigt som muligt.”
Det er blevet sværere at være søgende i dag.
De unges indskrænkede muligheder for at eksperimentere og for at ombestemme sig, kan altså opleves som ydre samfundspres.
”Muligheden for at være lidt søgende undervejs og prøve noget af er blevet sværere … så fanger bordet måske, og så lever du ikke længere op til aktivitetskravene og kan miste din SU,” siger Bella Marckmann.
